Bodil Koch

Bodil Koch, 25.10.1903-7.1.1972, minister. Bodil Koch blev student 1922 og cand. teol. 1929. I de følgende år var hun "hjemmegående", men fulgte livligt med i sin mands arbejde, både det videnskabelige og især det folkelige og kulturelle. Udadtil trådte hun først frem da hun 1944 blev formand for den tværpolitiske sammenslutning Folkevirke hvis blad Folkevirke hun redigerede 1946–53. Hun var blevet socialdemokrat og blev i 1947 på Hans Hedtofts opfordring opstillet i Herningkredsen, Kr. Bordings gamle kreds, og valgtes her indtil 1971 da hun ikke stillede op.

Det var helt overraskende da hun 1950 (sept.-okt.) blev kirkeminister i ministeriet Hedtoft. Hun var den første kvindelige kirkeminister; men de største problemer stak i at partiets og navnlig fagbevægelsens kvinder var utilfredse med at det første fagministerium – efter Nina Bang – gik til en akademiker med så ringe anciennitet i arbejderbevægelsen. Fanny Jensens ministerpost havde man opfattet som en utilbørlig reduktion af kvinderne. Uroen vejredes dog hurtigt bort gennem Bodil Kochs evne til, navnlig i de yngre år, at opnå kontakt med og tillid hos alle befolkningslag; det kom også klart til udtryk i hendes valgkreds hvor den kvindelige københavnske akademiker uden besvær faldt til. Da Hedtoft atter dannede regering i 1953 blev hun på ny kirkeminister og fortsatte som sådan gennem de vekslende socialdemokratiske regeringer til 28.11.1966 da hun blev kulturminister.

Hun trådte tilbage sammen med ministeriet i februar 1968. Bodil Koch er den politiker der under folkestyret længst har været kirkeminister; men hverken som sådan eller som kulturminister har hun stået som den store reformator. Det var først og fremmest i den almene politiske debat hun markerede sig. Det var de generelle spørgsmål hun beskæftigede sig med: større ligelighed, større åndelig frihed, kunstens trivsel var noget af det hun stod for – økonomi interesserede hende ikke meget. Hun gjorde sig mest bemærket gennem sine udenrigspolitiske synspunkter: mod Vesttysklands optagelse i NATO (imod partiets linje), mod atomkraftbevæbning og tidligt mod USA's krig i Vietnam; for ulandenes interesser var hun en varm talsmand.

Bodil Kochs hastige standpunkttagen og hendes impulsive reaktioner kunne støde mange bort (en overgang var der tale om udelukkelse af partiet), men tiltrak fuldt så mange.

En søn, Ejler Koch, født 11.8.1933, død 11.8.1978, var medlem af folketinget 1973–77 (var inde som stedfortræder i nogle måneder i 1972 og i 1973); han udtrådte af tinget da han blev direktør for miljøstyrelsen. Ejler Koch var jurist af uddannelse og var ansat dels i centraladministrationen, dels ved Københavns universitet. Hans speciale var forvaltningsret, og han skrev flere videnskabelige afhandlinger. Ejler Koch gjorde sig stærkt gældende i den politiske debat støttet af en stor og bredtdækkende saglig indsigt, men også, som moderen, markerende sig ved hastige standpunkter der undertiden kunne bekymre partiledelsen.