Rosenborg Slot

I sin ældste skikkelse var bygningen et traditionelt toetagers hus med et ottekantet trappetårn midt på vestsiden og en firesidet karnap på østsiden. Allerede 1608 blev tårnet nedrevet, og siderne skalmuret mod øst, vest og syd som begyndelsen til den udvidelse til mere end dobbelt længde, der gennemførtes 1613-1615. Hertil føjedes endnu en karnap på østsiden, placeret symmetrisk med den eksisterende, samt et nyt trappetårn midt på vestsiden. Dette erstattedes 1615-1616 af et stort, firesidet tårn; samtidig forhøjedes bygningen med en etage, og karnapperne fik tårnafslutning. Endelig tilføjedes 1633-1634 et nyt, ottekantet trappetårn midt på østsiden.

Slottet, der i 1624 fik navnet Rosenborg, er opført i nederlandsk renæssancestil af røde mursten med vandrette bånd, hjørnekvadre, vinduesindfatninger og gavlvolutter af sandsten, mens tag og spir er beklædt med kobber.

Christian 4. var muligvis selv arkitekt på bygningen, assisteret af underordnede håndværkere; tårnet på østsiden fra 1616 er dog formentlig tegnet af Hans van Steenwinckel d.y. Et porttårn fra 1610 ved den delvis tilkastede voldgrav blev ombygget omkring 1700 og rummer i dag Rosenborgsamlingens skolestue og særudstillingslokaler. Porten ved Østervold opførtes 1672 af Lambert van Haven, og den tidligere kommandantbolig 1760 af Jacob Fortling.

Det indre blev overdådigt udstyret, og meget er endnu bevaret, først og fremmest Vinterstuen i stueetagens nordende, der har gulv af marmorfliser og panelerede vægge med indfældede malerier af nederlandske kunstnere. Loftets malerier af Pieter Isaacsz er senere flyttet hertil fra 1. sal.

Riddersalen på 2. sal (Den Lange Sal) i hele husets længde blev ca. 1620 udsmykket med malerier af Frantz Clein, Reinhold Timm, Isaac Isaacsz og Pieter Isaacsz forestillende bl.a. de syv livsaldre. De blev 1693 erstattet af 12 billedvævninger, Rosenborgtapeterne (1684-1693), af Berent van der Eichen med motiver fra Christian 5.s sejre i Den Skånske Krig 1675-1679; hovedparten har 1927-1999 været ophængt i Christiansborg Slots riddersal, hvorefter de kom tilbage til Rosenborg Slot. Salens nuværende hvælvede stukloft med allegoriske malerier af Hendrik Krock er fra 1705-1707.

Rosenborg Slot blev kun sjældent benyttet af kongehuset i 1700- og 1800-tallet, og 1838 blev det taget i brug som ramme om Rosenborgsamlingen.

Haven blev som Kongens Have i 1606 anlagt i tilknytning til slottet som lyst-, urte- og frugthave. Fra denne renæssancehave stammer Damegangen og Kavalergangen og Det Blå Lysthus (1773 ombygget til Herkulespavillonen af C.F. Harsdorff) samt det areal, der i dag er eksercerplads.

Fra baroktiden stammer orangerihusene, der 1786 blev ombygget og udvidet til kaserne for Den Kongelige Livgarde, og mellem de to store gange (nu lindealléer) har landskabshaven sat sig spor. I 1900-tallet anlagdes bl.a. rosenhaven, krokustæppet og det store staudebed langs Sølvgade.

Haven, der siden 1819 har været offentlig tilgængelig, er delvis omgivet af et gitter med porte og pavilloner, opført 1803-1805 af Peter Meyn. Af havens talrige skulpturer kan nævnes Løven og hesten fra ca. 1620, havens ældste, og J.F. Willumsens monument for Viggo Hørup (1908).

Samlingens officielle navn er De Danske Kongers Kronologiske Samling på Rosenborg. Frederik 3. begyndte at anvende slottet som opbevaringssted for kongefamiliens personlige kostbarheder, da han 1658 lod Christian 4.s våbensamling flytte hertil. Under Christian 5. havde Salvingstronen (beklædt med narhvalstand) og de tre sølvløver deres plads i Riddersalen, og hertil overførte han tillige regalierne fra Københavns Slot. Senere fulgte nye samlinger af veneziansk glas, Flora Danica-porcelæn m.m.

I 1813 udarbejdede A.W. Hauch en plan om at gøre samlingen tilgængelig for offentligheden; museets kronologiske indretning blev overdraget til C.J. Thomsen. Hans efterfølger, J.J.A. Worsaae, øgede samlingen med genstande fra bl.a. det nedlagte Kongelige Kunstkammer. Efter Grundlovens ikrafttræden 1849 overgik Rosenborg i lighed med de øvrige kongelige slotte til statseje. Frederik 7. omdannede 1854 samlingen til et fideikommis, arveligt fra konge til konge.

I nutiden rummer Rosenborgsamlingen møbler, kunstgenstande, gobeliner, dragter m.m. fra Christian 4. til Frederik 7., mens interiører med tilknytning til den glücksborgske slægt (fra Christian 9. til Frederik 9.) er udstillet i museets afdeling i Christian 8.s Palæ på Amalienborg (Amalienborgmuseet).

I Rosenborgs kælderhvælvinger er Det Grønne Kabinet fra Christian 5.s tid indrettet bestående af kongens private skatkammer med rige samlinger af kunstindustri. I Skatkammeret opbevares foruden kroner og regalier også kronjuvelerne, som fortsat anvendes af regerende dronninger ved statsbegivenheder (se også Danmark – kronregalier).

• Danmarks største turistattraktioner

• Rosenborg Slots hjemmeside