Spring til indhold
[Luk]

Du kan deltage i Palnatokes traditionelle julequiz. (Læs her om sitenotice)

Marie Grubbe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Marie Grubbe
Personlig information
Født1643 Rediger på Wikidata
Død1718 Rediger på Wikidata
Allerslev Sogn, Danmark Rediger på Wikidata
FarErik Grubbe Rediger på Wikidata
SøskendeAnne Marie Grubbe Rediger på Wikidata
ÆgtefælleUlrik Frederik Gyldenløve (1660-1670) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Marie Grubbe (ca. 1643-1718) var datter af Erik Grubbe til herregården Tjele øst for Viborg. Hun var en dansk adelsdame, hvis usædvanlige skæbne har fængslet både historikere, forfattere og læsere siden 1700-tallet.[1][2]

Marie Grubbe blev født ca. 1643 som datter af det adelige par Erik Grubbe (1605-1692) og Maren Juul (ca. 1608-1647). Hun var den yngste af syv søskende, hvoraf de fem døde som ganske små, ligesom hun mistede sin mor som ganske lille. Hun antages at have levet det meste af sit barndomsliv på Tjele.[3][4]

Marie Grubbe blev gift tre gange. Første gang i 1660 med Ulrik Frederik Gyldenløve, som hun skiltes fra ved dom efter 10 års ulykkeligt ægteskab og forlydende om flere affærer fra hendes side. I 1673 blev hun atter gift, denne gang med adelsmanden Palle Dyre. I 1691 blev også dette ægteskab opløst ved dom, hvilket utvivlsomt skyldtes hendes åbenlyse og skandaløse affære med Søren Sørensen Møller. Hun giftede sig efterfølgende med Søren Sørensen Møller.[1][4]

Første ægteskab

[redigér | rediger kildetekst]

Marie Grubbe blev i 1660 gift med Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der var uægte søn af Frederik 3. Fra 1664 var Ulrik Frederik statholder i Norge, hvor parret bosatte sig på Akershus. Ægteskabet var ikke lykkeligt. I 1667 blev Marie Grubbe sendt hjem til Tjele af Gyldenløve, der ønskede at blive skilt. Opløsningen af ægteskabet skete i oktober 1670 efter en kommisionsdom, hvorefter begge parter fik tilladelse til at indgå nyt ægteskab, og det blev pålagt Gyldenløve at tilbagebetale Marie Grubbes medgift på 12.000 rigsdaler. Ifølge kommisionsdommen havde Marie Grubbe i løbet af ægteskabet haft et forhold til Gyldenløves sekretær, Joachim Lambert, og franskmanden Blanquefort. Skilsmisseakterne omtaler ikke noget forhold til svogeren Stygge Høg, som en senere tradition har sat hende i forhold til. Medgiften brugte hun på en flerårig udenlandsrejse umiddelbart efter skilsmissen.

Andet ægteskab

[redigér | rediger kildetekst]

Erik Grubbe fik i 1673 arrangeret ægteskab mellem Marie Grubbe og adelsmanden Palle Dyre. Parret flyttede ind på herregården Trinderup ved Hobro, og i midten af 1680'erne flyttede de ind på herregården Tjele. Her indledte Marie Grubbe kort efter et forhold til Søren Sørensen Møller, der var kusk og senere ladefoged på Tjele. Dyre synes ikke at have taget sig videre af hendes utroskab, men hendes far Erik Grubbe var ganske utilfreds med hendes skandaløse opførsel. I august 1690 skrev han til Christian 5., og han bad kongen give ham tilladelse til at gøre datteren arveløs og på sin egen bekostning anbringe hende på Bornholm. Sidst i september 1690 bad Kancelliet i København om Dyres ord i sagen, ligesom Kancelliet anmodede Stiftamtmanden i Viborg om at undersøge sagen og derefter snarest muligt levere en omhyggelig Indberetning. Opløsningen af ægteskabet skete i marts 1691 på baggrund af en kommisionsdom, hvor Dyre beholdt sin medgift, mens Marie Grubbe - der under sagen var sat i husarrest - gik tomhændet ud af ægteskabet. Skilsmissedommen indeholdt den klausul, at hun ikke måtte indgå ægteskab for en offentlig myndighed i Danmark.

Tredje ægteskab

[redigér | rediger kildetekst]
Mindesten ved tomten efter Borrehuset ved Grønsund Færgebro

Efter skilsmissen forbliver Marie Grubbe sammen med Søren Sørensen Møller. De bliver gift, formodentlig i Holsten. De flakker rundt, og først fra 1697 har man igen sikre vidnesbyrd om deres liv. Dette år dukkede de op på Møn, hvor Søren bl.a. arbejdede med de søfolk, som kongen har stationeret på Møn. Fra 1706 boede de i Borrehuset øst for StubbekøbingFalster, hvor de passede færgefarten over Grønsund til Møn. Borrehuset blev opført i 1705 på foranledning af enkedronning Charlotte Amalie. Det nedbrændte i 1731. Parret drev gæstgiveri i Borrehuset. Søren udlagdes under ægteskabet to gange som barnefar. I 1711 skød Søren en mand og dømtes til tre års tvangsarbejde på Bremerholm. Herefter så Marie Grubbe ham ikke igen.

Hendes sidste leveår

[redigér | rediger kildetekst]

Kendskabet til Marie Grubbes sidste år er meget begrænset, men det vides, at hun i 1714-1716 årligt modtog fattighjælp på to rigsdaler. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår hun døde, men det var efter alt at dømme i juni eller juli 1718. Hendes grav kendes ikke.

Ifølge neuropsykolog Lise Ehlers udviser Marie Grubbes livsførelse påfaldende mange af de symptomer, som er følger af en skade i hjernens pandelapper. Derfor har hun i artiklen Den faldne frue (1997) foreslået, at Marie Grubbe kan have været svært hjerneskadet.[5]

Historisk dokumentation og litterære beretninger

[redigér | rediger kildetekst]
Informationstavle ved mindestenen for Borrehuset, hvori Marie Grubbe levede

Marie Grubbes bevægede livsløb og sociale nedtur har alle dage vakt interesse, og hendes usædvanlige og tragiske skæbne hører til blandt de yndede emner i dansk litteratur, hvor det ofte kan være vanskeligt at skelne mellem digtning og virkelighed.

Den historiske dokumentation findes bl.a. udgivet i August Fjelstrups Marie Grubbe. En biografisk skitse (1904) og ikke mindst Jens Meiers Om Marie Grubbe (1982), der rummer næsten hele kildematerialet til hendes livshistorie[6][7], og senest har hun fået en biografi i Dan H. Andersens Marie Grubbe og hendes tid (2006).

Adskillige forfattere har fra 1700-tallet benyttet Marie Grubbe som motiv. Ludvig Holberg logerede i Borrehuset i 1711 under byldpesten i København, og han skrev om Marie Grubbe i sin Epistel 89 - Mærkelige Ægteskaber (1748).[8] Steen Steensen Blicher baserede en karakter på hende i Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog (1824). H.C. Andersen skrev eventyret Hønse-Grethes Familie (1870).[9] J.P. Jacobsens roman Fru Marie Grubbe. Interieurer fra det syttende århundrede (1876) giver en dybtgående psykologisk analyse af hende. Ulla Ryum lod forskellige Marier optræde i skuespillet Marie Grubbe (1985). Juliane Preisler skrev romanen Kysse Marie (1994) om hende. Lone Hørslev skrev romanen Dyrets år (2014) om begivenhederne i Marie Grubbes kærlighedsliv - begær, hemmelige forhold og lyster - i vintermånederne 1666-1667.

  1. ^ Hop op til: a b Jens Meier: Om Marie Grubbe. Lolland-Falsters Historiske Samfund. 1982.
  2. ^ August Fjelstrup: Marie Grubbe. En biografisk skitse. 1904, hentet 1. maj 2019.
  3. ^ Jens Meier: Om Marie Grubbe. Lolland-Falsters Historiske Samfund, 1982.
  4. ^ Hop op til: a b August Fjelstrup: Marie Grubbe. En biografisk skitse. 1904., hentet 1. maj 2019.
  5. ^ Lise Ehlers: Den faldne frue. Psykolog Nyt 14-1997. 1997. Arkiveret 1. maj 2019 hos Wayback Machine, hentet 1. maj 2019.
  6. ^ Anmeldelse af værket i Historie/Jyske Samlinger 16 (1987) Historie/Jyske Samlinger 16 (1987), hentet 1. maj 2019.
  7. ^ Anmeldelse af værket i Historisk Tidsskrift 14 (1984) Historisk Tidsskrift 14 (1984, hentet 1. maj 2019.
  8. ^ Ludvig Holberg: Epistler, tomus. II Epistola LXXXIX, hentet 1. maj 2019.
  9. ^ Det Kongelige Bibliotek H. C. Andersen: Eventyr 137: Hønse-Grethes Familie. (1870), hentet 1. maj 2019.
  • Dan H. Andersen: Marie Grubbe og hendes tid. 2006.
  • Lise Ehlers: Den faldne frue. Psykolog Nyt 14-1997. 1997.
  • August Fjelstrup: Marie Grubbe. En biografisk skitse. 1904.
  • Jens Meier: Om Marie Grubbe. Lolland-Falsters Historiske Samfund. 1982.
  • Lone Hørslev: Dyrets år. 2014. ISBN 978-87-92884-15-2
  • G.L. Wad: Marie Grubbe. Dansk Biografisk Lexikon 6. 1892, s. 220-221.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]