L. Lorenzen, Lorenz Lorenzen, 30.10.1795-22.6.1866, præst, politiker. Født i Husum, død i Lüneburg, begravet sst. L. kom 1815 til Kiels univ. og tog 1819 teologisk embedseksamen på Gottorp, hvorefter han n.å. blev præst i Svabsted. 1829 fik han det store kald i Adelby ved Flensborg, for hvis kirkelige fornyelse i Claus Harms" retning han fik betydning, bl.a. som medstifter og medudgiver af Religionsblatt (fra 1832). I Kiel havde han fået indpas i udpræget slesvigholstenske kredse; især fik han forbindelse med augustenborgerne for hvem den nidkære og veltalende præst blev et mere og mere uundværligt redskab til at påvirke offentligheden mod Danmark, både i pressen (Altonaer Mercur) og i stænderforsamlingen hvor han fra begyndelsen anbragtes som kongevalgt medlem og hertugens talerør. Han gjorde ikke forventningerne til skamme og bestred med dygtighed posten som sekretær og udvalgsmedlem. Ikke uden grund kaldte Nis Hanssen ham "den Adelbyer Dänen- und Judenfresser". Hertugen og prinsen af Nør (samt søsteren, dronning Caroline Amalie) lønnede ham ved også at bruge ham som præst. Derimod yndedes han ikke af kongen og mødte had og foragt i den danske befolkning; betegnende er det, at P. Hiort Lorenzen kaldte ham "den hellige skurk, Jesuiten". L. anvendte samme tone når han omtalte sine modstandere - "solche Lumpen" - og deres indflydelse på kongen. Kongerigske præster ønskede han udelukket fra nordslesvigske embeder og nægtede i enhver henseende at anerkende danskhedens berettigelse. Sin tid og sin utvivlsomme begavelse brugte han efterhånden så meget i politikkens tjeneste, at det gik ud over hans præstegerning, ligesom han uden betænkelighed sluttede sig til rejsningen 1848. Da hans eneste søn som frivillig faldt i slaget ved Bov øgede det kun hans forbitrelse mod Danmark. I høj grad kompromitteret, bl.a. ved sine lige forinden (af C. F. Wegener) offentliggjorte breve til augustenborgerne, førtes han selv under krigen som arrestant til Kbh. og udelukkedes endog efter dens slutning fra amnesti. 1852-66 var han superintendent i Lüneburg.

Familie

Forældre: stadsbygmester Lorenz L. (1753-1835) og Maria Dorothea Petersen (1760-1843). Gift 23.1.1821 i Rendsburg med Elisabeth Franziska Cathrina Christine Grothusen, født 8.7.1799 i Niendorf, død 22.9.1875 i Lüneburg, d. af toldkontrollør i Niendorf, senere overkontrollør for Slesvig og Holsten, justitsråd Gerhard G. (1765-1832, gift 2. gang 1800 med Hedvig Christine Martens, 1777-1828) og Elisabeth Dorothea Martens (1773-99).

Udnævnelser

R. 1840.

Ikonografi

Litografi af L. v. Motz, 1835. Afbildet på tegn. af Carl Hartmann (Fr.borg).

Bibliografi

C. F. Wegener: Om hertugen af Augustenborgs forhold til det holst, oprør, 1849 = Antislesv.-holst. fragmenter XI (heri kilder). Peter Rørdam, udg. H. F. Rørdam I, 1891 283. [Dora Bang:] Erinnerungen einer alten Schleswig-Holsteinerin, Lübeck 1898 3 6 13 20f 49 83 110f 112 114. P. Lauridsen: Da Sønderjylland vågnede IV, 1916. Th. Roust: Chr. Flor, 1923 99. Hans Jensen: De danske stænderforsaml.s hist. II, 1934. H. F. Petersen: Fra sydslesvigske præstegårde, 1938 71-74 77 81. A. Pontoppidan Thyssen: Vækkelse, kirkefornyelse og nationalitetskamp i Sønderjylland, 1977 = Vækkelsernes frembrud i Danm. VII. A. Nyholm: Slesvigske gejstlige, 1980.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig