Nis Hanssen

Nis Hanssen, 15.11.1808-18.5.1866, journalist, præst. Født i Øster Højst ved Tønder, død i Sottrup, begravet sst. H. blev student 1834 fra Haderslev Under sin studentertid i Kbh. var han en af de første til at slå til lyd i dagspressen for nødvendigheden af at hjælpe det danske sprog i Sønderjylland op af dets fornedrelsestilstand for retten, il kirken og i skolen. Under navnet "En Bondesøn fra Tønder Amt" skrev han artikler herom i Kjøbenhavns-posten hvori han kritiserede Franz Geerz' sprogkort over Sønderjylland som slesvigholstensk farvet, men også i nogen grad tog afstand fra Christian Paulsens overslag over det danske sprogs udbredelse som for gunstigt for forholdene i de nordslesvigske købstæder og i Flensborg amt. Ligeledes virkede han i Fædrelandet, Dansk Folkeblad samt Dannevirke hvis redaktør P. C. Koch var hans svoger, og i Trykkefrihedsselskabet holdt han livlige og kraftige foredrag om den sønderjyske sag. Christian Flor hilste ham med glæde velkommen som en ny rekrut i Dannevirkes kompagni, men Koch viste ham større kølighed fordi H. i hans øjne stod den liberale bevægelse i Orla Lehmanns skikkelse for nær og desuden var upåvirket af N. F. S. Grundtvig og hans venner. H. kom derfor til at få sin hovedgerning på et noget andet område end Koch. 1839 indtrådte han som sekretær i det nystiftede og meget betydningsfulde Selskab til dansk læsnings udbredelse i Slesvig der lededes af en kreds af københavnske sønderjyder og havde præsten professor C. F. Brorson til formand. H. var nemlig ligesom disse mænd en tilhænger af helstaten og en modstander af nationaliteten som statsgrundlag; han bekæmpede som "slesviger" de nye tanker om en indlemmelse i kongeriget og var ingen absolut fjende af det tyske sprog. Men han ville ved siden heraf have udbredelse af dansk kultur i Slesvig og en af Holsten uafhængig udvikling af denne landsdel med censurfrihed, forbedret kommunalforfatning, skattelettelser og en egen repræsentation med skattebevillingsret. Manddommens gerning kom dog ikke helt til at svare til ungdommens optakt. Efter at det ved støtte af den konservative statsmand Carl Moltke var lykkedes H. at tage teologisk attestats 1841 kom han i forbindelse med kongen, på hvis opfordring og bekostning han i 40erne gentagne gange berejste Sønderjyllands forskellige egne for på stedet at undersøge sprogforholdene hvorom han gjorde indberetning ved hjemkomsten. Denne virksomhed og det, at han 4.7.1844 på Skamlingsbanke talte for kongen og kronprinsen var måske årsagen til at hans indflydelse dalede under den liberale bevægelse i 40erne. Han var 1842 blevet lærer og 1844 adjunkt ved Århus katedralskole; allerede 1845 forlod han dog statstjenesten for på Hastrup i Thyregod sogn, Vejle amt at oprette et landvæsensinstitut. Da heldet imidlertid svigtede ham her blev han 1848 lærer ved Odense realskole, fra 1849 tillige redaktør af Fyns Avis og 1853 sognepræst til Nørre Felding og Tvis i Ribe amt. 1859 vendte han endelig tilbage til sit fødeland som sognepræst i Sottrup i Sundeved, til hvis befolkning han med lethed kom i et tillidsforhold. Hans virkekraft var dog nu brudt af tiltagende sygelighed, hvorfor han 1864 undgik at blive bortført som fange som andre danske præster.