kritik af Ove Kaj Pedersens syn på konkurrencestat og demokrai fra bogen Konkurrencestaten og den... more kritik af Ove Kaj Pedersens syn på konkurrencestat og demokrai fra bogen Konkurrencestaten og dens kritikere, 2017
Magtens rene form er ufejlbarlighed. Den behøver aldrig at forklare eller begrunde, aldrig at und... more Magtens rene form er ufejlbarlighed. Den behøver aldrig at forklare eller begrunde, aldrig at undskylde eller give grunde. Den lytter ikke. Den taler kun. Den bevaeges ikke af noget, men alt bevaeges af den. Det er Gud som den 'ubevaegede bevaeger'. Den er skabende, men ikke skabt. Magtens yderste og første form er at have ret, før ens påstand er blevet undersøgt, ja, selv endda også efter en formastelig har under-søgt og afvist den. Magt er ikke at kunne få beviser imod sig, selv hvis de eksisterer og alle kender dem. I 1870 vedtog et Vatikankoncil officielt en doktrin om pavens ufejl-barlighed, der havde eksisteret som argument helt tilbage til middel-alderen. Ud over det interessante i, at den katolske kirke vedtog en så radikal doktrin midt i et vaesentligt opgør med de moderne politiske ideologier, liberalisme, sekularisme, demokrati, socialisme etc., så er doktrinen interessant, fordi den i så udtalt grad står i modsaetning til en af det moderne samfunds grundforudsaetninger: altings disku-terbarhed. Doktrinen var så anti-moderne, som taenkes kan. Det er jo nemlig ikke sådan, at den siger, at paven ikke kan tage fejl, hvilket jo ville vaere at ophøje paven til gudelignende status. Nej, doktrinen siger, at der ikke er nogen, der kan sige til paven, at han tog fejl. Han er på jorden det første og sidste ord. Denne katolske doktrin er kirkehistorisk interessant, men det afgørende er, hvorledes den fortaeller os noget om magt og om mag-tens forhold til ordet. Doktrinen er nemlig bare en mere eksplicit ud-gave af noget ganske velkendt fra det mest banale hos den frustrerede foraelder, der råber: 'Fordi jeg siger det', til de mest komplekse teo-logiske og politiske argumenter for lydighed, der til sidst uvaegerligt ender i samme argument som foraelderens. Og hvorfor nu det? Fordi al magt i sidste ende er struktureret omkring påstanden om ufejlbar-lighed. Dens første udgave er nemlig formodentlig foraelderen, eller mere praecist faderen, der bliver modellen for Gud (der ofte er fader),
The Promissory Self – credit and debt rationalities in the work and life of Karl Marx studies the... more The Promissory Self – credit and debt rationalities in the work and life of Karl Marx studies the experience of the debtor as a key to understanding how moral and economic rationalities interact. Thorup focuses on overlooked passages in Marx’ letters and manuscripts in order to explain the role of personal engagement with debt in the midst of the theoretical work to dispel capitalist relations altogether.
introduction to the edited volume: Intellectual History of Economic Normativities (Palgrave Macmi... more introduction to the edited volume: Intellectual History of Economic Normativities (Palgrave Macmillan 2016)
kritik af Ove Kaj Pedersens syn på konkurrencestat og demokrai fra bogen Konkurrencestaten og den... more kritik af Ove Kaj Pedersens syn på konkurrencestat og demokrai fra bogen Konkurrencestaten og dens kritikere, 2017
Magtens rene form er ufejlbarlighed. Den behøver aldrig at forklare eller begrunde, aldrig at und... more Magtens rene form er ufejlbarlighed. Den behøver aldrig at forklare eller begrunde, aldrig at undskylde eller give grunde. Den lytter ikke. Den taler kun. Den bevaeges ikke af noget, men alt bevaeges af den. Det er Gud som den 'ubevaegede bevaeger'. Den er skabende, men ikke skabt. Magtens yderste og første form er at have ret, før ens påstand er blevet undersøgt, ja, selv endda også efter en formastelig har under-søgt og afvist den. Magt er ikke at kunne få beviser imod sig, selv hvis de eksisterer og alle kender dem. I 1870 vedtog et Vatikankoncil officielt en doktrin om pavens ufejl-barlighed, der havde eksisteret som argument helt tilbage til middel-alderen. Ud over det interessante i, at den katolske kirke vedtog en så radikal doktrin midt i et vaesentligt opgør med de moderne politiske ideologier, liberalisme, sekularisme, demokrati, socialisme etc., så er doktrinen interessant, fordi den i så udtalt grad står i modsaetning til en af det moderne samfunds grundforudsaetninger: altings disku-terbarhed. Doktrinen var så anti-moderne, som taenkes kan. Det er jo nemlig ikke sådan, at den siger, at paven ikke kan tage fejl, hvilket jo ville vaere at ophøje paven til gudelignende status. Nej, doktrinen siger, at der ikke er nogen, der kan sige til paven, at han tog fejl. Han er på jorden det første og sidste ord. Denne katolske doktrin er kirkehistorisk interessant, men det afgørende er, hvorledes den fortaeller os noget om magt og om mag-tens forhold til ordet. Doktrinen er nemlig bare en mere eksplicit ud-gave af noget ganske velkendt fra det mest banale hos den frustrerede foraelder, der råber: 'Fordi jeg siger det', til de mest komplekse teo-logiske og politiske argumenter for lydighed, der til sidst uvaegerligt ender i samme argument som foraelderens. Og hvorfor nu det? Fordi al magt i sidste ende er struktureret omkring påstanden om ufejlbar-lighed. Dens første udgave er nemlig formodentlig foraelderen, eller mere praecist faderen, der bliver modellen for Gud (der ofte er fader),
The Promissory Self – credit and debt rationalities in the work and life of Karl Marx studies the... more The Promissory Self – credit and debt rationalities in the work and life of Karl Marx studies the experience of the debtor as a key to understanding how moral and economic rationalities interact. Thorup focuses on overlooked passages in Marx’ letters and manuscripts in order to explain the role of personal engagement with debt in the midst of the theoretical work to dispel capitalist relations altogether.
introduction to the edited volume: Intellectual History of Economic Normativities (Palgrave Macmi... more introduction to the edited volume: Intellectual History of Economic Normativities (Palgrave Macmillan 2016)
At Aarhus University, Denmark, we're planning a multidisciplinary conference called "Contested Pr... more At Aarhus University, Denmark, we're planning a multidisciplinary conference called "Contested Property Claims". It will take place 10-11 December 2015. Please see the attached CFP. We hope for submissions from all over the world. Note that there'll be a reduced registration fee for students and others.
In the fall of 2014, student protests spread across Danish universities under the shared name ‘A ... more In the fall of 2014, student protests spread across Danish universities under the shared name ‘A Different University’. Prompted by opposition to two specific reforms, we argue that the protests, nev-ertheless, can be seen as confronting a wider and longer development towards what we term ‘the neoliberal university’. Furthermore, in the movement, we identity the practicing of ‘a different university’ were the joy of participating and claiming ownership thrives. Following the local movement group at our own university, seemingly the most persistent and biggest group in the country, we set out to investigate the ideological underpinnings and symbolic, physical, and discursive tactics of the group. As a way of exploring, as researchers, the idea of a different university, we wanted to do a project that went beyond just discussing these themes ourselves. We asked ourselves what research in a different (de-neoliberalized, re-academized) university might look like. The answer informing this project has centred on breaking down the traditional researcher-object and teacher-student divides. The paper presents the first outcomes of our ongoing ‘Research in (and with) A Dif-ferent University’ as we have labelled the project. While unfolding the protest events taking place between November 2014 and March 2015, the paper explores two major topics of student protest in the neoliberal university: the critique of the neoliberal university, the protest against ‘utility’, de-academization, the dissatisfaction of ‘the student supposed to be useful’; and secondly the imagina-tions of ‘a different university’. Binding these two focus points together is an idea and a valuation of ‘the university’ as something particular, special and valuable that is currently under threat.
Anm.: Mikkel Bolt: Krise til opstand. Noter om det igangværende sammenbrud. Aarhus: Antipyrine, 2... more Anm.: Mikkel Bolt: Krise til opstand. Noter om det igangværende sammenbrud. Aarhus: Antipyrine, 2013, 192 sider
The Reinventing Critical Theory series publishes cutting edge work that seeks to reinvent critica... more The Reinventing Critical Theory series publishes cutting edge work that seeks to reinvent critical social theory for the twenty-first century. It serves as a platform for new research in critical philosophy that examines the political, social, historical, anthropological, psychological, technological, religious, aesthetic and/or economic dynamics shaping the contemporary situation. Books in the series provide alternative accounts and points of view regarding the development of critical social theory, put critical theory in dialogue with other intellectual traditions around the world and/or advance new, radical forms of pluralist critical theory that contest the current hegemonic order.
Interface: A Journal for and about Social Movements, 2016
Student activism against the neoliberalization of the university has spread and intensified all o... more Student activism against the neoliberalization of the university has spread and intensified all over the world in recent years. One moment of such activism is the Danish movement, 'A Different University', which in 2014-15 occupied several Danish universities, among other actions. This article focuses on the first and most intense action taken by the group of student activists at Aarhus University in November 2014. The movement was a reaction against two government-initiated neoliberal reforms of the Danish universities but arguably also constituted a wider resistance to the neoliberalization of the university. Based on participant observation, focus groups with participants, and discussions on the literature on neoliberalism, the article fleshes out two imaginaries that we claim are key to understanding the ideological underpinnings of the movement and its relation to the wider politico-economic conjuncture. First, 'the neoliberal university' defined by its pursuit of 'utility' and 'relevance' and by what we call a de-academization of knowledge. Second, 'a different university' is the imaginary articulated, enacted and prefigured by the student movement in question. A different university is a university run by the people who live their everyday lives in it, and it is a university in which obtaining knowledge and education are the sole aims. The two imaginaries, and their expressions in the two reforms and in the student movement, respectively, are unpacked along their spatial and temporal dimensions. The aim of the article is not only to understand and analyse the protests but also to provide a frame and a resource for further thinking through and acting upon the conflicts and possibilities in the struggle between the neoliberal university and a different university.
What is to be learned from the chaotic downfall of the Weimar Republic and the erosion of Europea... more What is to be learned from the chaotic downfall of the Weimar Republic and the erosion of European liberal statehood in the interwar period vis-a-vis the ongoing Europeancrisis? This book analyses and explains the recurrent emergence of crises in European societies. It asks how previous crises can inform our understanding of the present crisis. The particular perspective advanced is that these crises not only are economic and social crises, but must also be understood as crises of public power, order and authority. In other words, it argues that substantial challenges to the functional and normative setup of democracy and the rule of law were central to the emergence and the unfolding of these crises.The book draws on and adds to the rich ’crises literature’ developed within the critical theory tradition to outline a conceptual framework for understanding what societal crises are. The central idea is that societal crises represent a discrepancy between the unfolding of social processes and the institutional frameworks that have been established to normatively stabilize such processes. The crises at issue emerged in periods characterized by strong social, economic and technological transformations as well as situations of political upheaval. As such, the crises represented moments where the existing functional and normative grid of society, as embodied in notions of public order and authority, were severely challenged and in many instances undermined. Seen in this perspective, the book reconstructs how crises unfolded, how they were experienced, and what kind of responses the specific crises in question provoked.
List of Content
Introduction: European Crises of Public Power: From Weimar until Today, Poul F. Kjaer & Niklas Olsen / PART I: Semantics, Notions and Narratives of Societal Crisis / 1. What Time Frame Makes Sense for Thinking about Crises?, David Runciman / 2. The Stakes of Crises, Janet Roitman / PART II: Weimar and the Interwar Period: Ideologies of Anti-Modernism and Liberalism / 3.The Crisis of Modernity – Modernity as Crisis: Towards a Typology of Crisis Discourses in Interwar East Central Europe and Beyond, Balázs Trencsényi / 4. European Legitimacy Crises – Weimar and Today: Rational and Theocratic Authority in the Schmitt-Strauss Exchange, John P. McCormick / 5.Crisis and the Consumer: Re-constructions of Liberalism in Twentieth Century Political Thought, Niklas Olsen / PART III: The Causes of Crises: From Corporatism to Governance / 6. The Constitutionalisation of Labour Law and the Crisis of National Democracy, Chris Thornhill / 7. Conflict and the Crisis in Labour Law: From Weimar to Austerity, Ruth Dukes / 8. From the Crisis of Corporatism to the Crisis of Governance, Poul F. Kjaer / PART IV: The Euro and the Crisis of Law and Democracy / 9. What is Left of the European Economic Constitution II? From Pyrrhic Victory to Cannae Defeat, Christian Joerges / 10. Reflections on Europe’s “Rule of Law Crises”, Jan-Werner Müller / 11. Democracy under Siege: The Decay of Constitutionalisation and the Crisis of Public Law and Public Opinion, Hauke Brunkhorst / PART V: The Consequences of Crises and the Future of Europe / 12. Crises and Extra-Legality: From Above and from Below, William E. Scheuerman / 13. “We could Go down the Road of Lebanon”: Crisis Thinking on the Anti-Muslim Far Right, Mikkel Thorup / 14. Conclusion and Perspectives: The Re-constitution of Europe, Poul F. Kjaer & Niklas Olsen
Review and review essays: Romain Bonnet (2017): European Review of History: Revue européenne d'histoire, DOI: 10.1080/13507486.2017.1317054 Andreas Marklund (2018) Historisk Tidsskrift, 117, 2, 637 – 39. Pablo Holmes (2018), ‘The constitutional politics of crisis in Europe’, Culture, Practice & European Policy, 3, 2, 92 – 98.
Mens verden globaliseres, florerer fattigdommen, og terror er kommet på den internationale dagsor... more Mens verden globaliseres, florerer fattigdommen, og terror er kommet på den internationale dagsorden. Udgangspunktet for David Helds politiske engagement bliver med kosmopolitismen at opstille et alternativ til både den herskende neoliberale og nationalstatslige verdensorden, da de begge har spillet fallit. I modsætning hertil er kosmopolitismen ifølge David Held midlet til at mediere forskelle og forskellighed - på tvangfri og demokratisk vis.
Kosmopolitik præsenterer et bredt udvalg af Helds skarpeste tekster sammen med samtaler og interviews fra 1992 og helt frem til i dag. Bogen giver derfor et bidrag til flere aktuelle diskussioner, bl.a. om krigen i Irak, skellet mellem Europa og USA, menneskerettigheder, international demokratisering og globalisering. Bogen indeholder den første samlede bibliografi over Helds værker fra 1976 til i dag og indledes med en fyldig introduktion til David Helds tænkning ved idéhistoriker Mikkel Thorup.
Er du ven eller fjende? Og er det et spørgsmål, ingen kan undslå sig efter terrorangrebet i New Y... more Er du ven eller fjende? Og er det et spørgsmål, ingen kan undslå sig efter terrorangrebet i New York d. 11.9.?
Totalitarisme beskriver, hvordan et knivskarpt skel mellem civilisation og barbari, venskab og fjendskab går igen i de tre klassiske totalitarismer: fascisme, nazisme og stalinisme - og diskuterer, om den radikale islamisme er vor tids nye totalitære regime. Samtidig rammes de historiske og politiske analyser ind af grundige oversigtsartikler, hvor begreberne om totalitarisme, venskab, fjendskab, civilisation og barbari gennemlyses.
Bogen henvender sig til både fagfolk og til alle, der vil mere end blot forarges og forskrækkes over tidens blodige terrorisme og skarpt optrukne fjendebilleder. Forfatterne er nogle af Danmarks førende forskere inden for humaniora og samfundsvidenskab.
Flyene mod New Yorks tvillingetårne, bomben på Bali, bomber og giftgas mod busser, tog og undergr... more Flyene mod New Yorks tvillingetårne, bomben på Bali, bomber og giftgas mod busser, tog og undergrundstog i London, Madrid og Tokyo - terrorismen er over os, også i Danmark. Konsekvenserne har været enorme både i det store og det små: Love er blevet skærpet, og vi er nu underlagt skarp kontrol ned i mindste detalje i fx lufthavne. Men kan vi som stat ruste os på andre måder? Ja, denne bog giver det svar, at en grundig idéhistorisk orientering i både terrorismen og bekæmpelsen af den kan nuancere vores forståelse af problemet - og dermed gøde grunden for en oplyst debat om, hvilke indgreb, vi som samfund finder nødvendige i kampen mod terrorismen
Den kontroversielle tyske rets- og statsteoretiker Carl Schmitts (1888-1985) forfatterskab har ... more Den kontroversielle tyske rets- og statsteoretiker Carl Schmitts (1888-1985) forfatterskab har siden 1930’erne været emne for en omfattende international debat. Kan man skelne manden fra værket, der er blevet læst, kritiseret og anvendt af tænkere fra højre til venstre og i fagene teologi, jura, politologi, filosofi, idéhistorie, litteratur etc.? Carl Schmitt, som den politiske tænker Hans Morgenthau kaldte ’den ondeste mand i live’ og som i 1933 meldte sig ind i nazistpartiet.
En af de væsentligste grunde til Schmitts genkomst er en voksende utilfredshed med den liberaldemokratiske ’kolonisering’ af kloden, hvor ikke-liberale styreformer og værdisæt i stigende grad problematiseres og kriminaliseres. Men også en række samfundsmæssige forandringer har bidraget til den nyere interesse for Schmitt: murens fald og amerikansk hegemoni har bragt spørgsmålet om verdensordenen øverst på dagsordenen; de nye krige og humanitære interventioner gør det vigtigt at diskutere krig som politisk middel; og på forskellig vis udstiller globalisering og terrorisme en krise for nationalstaten.
Denne introduktion til de centrale problemstillinger i Carl Schmitts politiske tænkning er den første af sin art i Danmark og henvender sig både til den, der har kendskab til Schmitts værk og til den, der ønsker en introduktion til diverse aspekter af hans tænkning. Antologiens forfattere diskuterer ud fra forskellige synsvinkler og traditioner, og hvordan – hvis overhovedet – man kan anvende hans analyser og kategorier på såvel historiske som på nutidige problemstillinger.
Umiddelbart synes der ikke at være megen forbindelse mellem vores romantiserede billede af pirate... more Umiddelbart synes der ikke at være megen forbindelse mellem vores romantiserede billede af piraten og så nutidens masseterrorisme, mellem Johnny Depp og Osama bin Laden. Men der er måske en tættere forbindelse mellem pirater og terrorister, end vi normalt forestiller os. De er to af historiens mest udskældte men samtidig mest fascinerende figurer. Både piraten og terroristen har altid eksisteret i en voldelig relation til staten, men der har også været samarbejder som fx kaperen der er en lovlig pirat
Er det sandt, at oplysning fører lige fra den franske revolution til nutidens demokrati? Ikke, hv... more Er det sandt, at oplysning fører lige fra den franske revolution til nutidens demokrati? Ikke, hvis man spørger modoplysningen, som denne bog beskriver: Oplysningsfilosofien perverterer det, der gør livet stabilt og sandt, den forvandler mennesket til noget monstrøst, friheden til trældom og terror - og fornuften til ufornuft.
Modoplysningen er både en radikal form for oplysningskritik og navnet på en historisk periode, der strækker sig over årtierne før, under og efter den franske revolution. Denne bog giver for første gang på dansk et præcist billede af modoplysningen - og rummer nyoversatte primærtekster af de tre centrale modoplysningstænkere Edmund Burke, Joseph de Maistre og Juan Donoso Cortés.
Oplysningsprojektet er i dag er under angreb fra mange sider - lige fra radikal islamisme, konservativ nationalisme og new age-bevægelser til filosofiske modestrømninger. Men oplysningen er altid blevet sagt imod, og skal vi forstå modoplysningen også i dens nutidige former, må vi kende dens idéhistorie. Det er den, der fortælles i Fornuftens perversion.
Denne bog samler de vigtigste af Jean-Jacques Rousseaus' (1712-1778) mindre politiske og økonomis... more Denne bog samler de vigtigste af Jean-Jacques Rousseaus' (1712-1778) mindre politiske og økonomiske skrifter. For første gang på dansk bringes hans vigtige tekster om Korsika, politisk økonomi og Polen, der hver for sig er storslåede eksempler på politisk filosofi. De udvalgte tekster er afgørende for at forstå Rousseaus tanker om suverænitet, frihed, repræsentation, nation, stat, embede, fred osv. Begreber, der fortsat arbejdes med, og hvor Rousseau endnu i dag leverer et væsentligt bidrag til afklaringen af vores historiske og aktuelle samfundstilstand.
Politik og historie er den første bog på dansk af den britiske politolog og idéhistoriker Quentin... more Politik og historie er den første bog på dansk af den britiske politolog og idéhistoriker Quentin Skinner, hvis arbejde i disse år vinder stadig større udbredelse inden for samfundsvidenskab og humaniora. Skinner har markeret sig med en række banebrydende arbejder, hvor han har påvist, at politisk tænkning ofte ikke handler så meget om at undersøge almengyldige fænomener, men nærmere om at positionere sig i en historisk kontekst. I forlængelse af det har han udviklet en enestående metode til at analysere den måde, politiske udsagn og andre samfundsrelaterede ideer bliver til i relation til de givne omstændigheder. Bogen indeholder to sider af Skinners arbejde. For det første samler den en række af hans vigtigste metodetekster, bl.a. ”Mening og forståelse i idéhistorien”, som må betegnes som en af efterkrigstidens absolut vigtigste tekster om historisk metode og kvalitativ analyse. For det andet rummer bogen en række af Skinners analyser af frihedsbegrebet, bl.a. forholdet mellem statsmagten og den individuelle frihed. Skinner viser sig her som en af vor tids vigtigste politiske teoretikere. Politik og historie giver både et indblik i Skinners forfatterskab og mere generelt en indføring i samfundsvidenskabelig metode.
Hannah Arendt er en af det 20. århundredes største tænkere. Gennem sine analyser af totalitarisme... more Hannah Arendt er en af det 20. århundredes største tænkere. Gennem sine analyser af totalitarisme, kærlighed, erkendelse, moral, filosofi og politik har hun sat afgørende spor i den vestlige tænkning og inspireret generationer af tænkere. Hun kendes ofte som en politisk filosof eller samfundstænker, men her præsenteres en tænker, der også er optaget af eksistentielle, religiøse og moralske spørgsmål.
I en række engagerede artikler diskuterer og analyserer Arendt en række tænkere, herunder Søren Kierkegaard, Jean-Paul Sartre, Albert Camus, Martin Heidegger, Karl Jaspers, Franz Kafka, Karl Marx, Platon, Augustin, Karen Blixen, lige som hun tager en række væsentlige temaer op fra eksistens¬filosofi, forholdet mellem moral og handling, litteraturens rolle i tænkningen og kristendommens funktion i det moderne. Udvalget af tekster viser en litterært og religiøst interesseret tænker med et aktivt og inddragende forhold til europæisk kultur og tradition.
De udvalgte artikler demonstrerer, hvorledes hun forsøger at holde tænkningen åben, at give rum for samtalen med én selv (moral) og med andre (politik), og at dem, hun beundrer – herunder Karen Blixen, Franz Kafka, Søren Kierkegaard og Karl Jaspers – netop er dem, der kæmper for at tænke og skrive nyt, hvorved de udvider rammerne for det mulige og tænkelige.
This work investigates an extensive array of violent phenomena and actors, trying to broaden the ... more This work investigates an extensive array of violent phenomena and actors, trying to broaden the scope and ambition of the history of terrorism studies. It combines an extensive reading of state and terrorist discourse from various sources with theorizing of modernity’s political, institutional and ideological development, forms of violence, and its guiding images of self and other, order and disorder. Chapters explore groups of actors (terrorists, pirates, partisans, anarchists, Islamists, neo-Nazis, revolutionaries, soldiers, politicians, scholars) as well as a broad empirical source material, and combine them into a narrative of how our ideas and concepts of state, terrorism, order, disorder, territory, violence and others came about and influence the struggle between the modern state and its challengers. The main focus is on how the state and its challengers have conceptualized and legitimated themselves, defended their existence and, most importantly, their violence. In doing so, the book situates terrorism and anti-terrorism within modernity’s grander history of state, war, ideology and violence.
The political philosophy of the 18th century philosopher Jean-Jacques Rousseau has long been asso... more The political philosophy of the 18th century philosopher Jean-Jacques Rousseau has long been associated with the dramatic events of the French Revolution. In this book, an international team of scholars has been brought together to examine the connection between Rousseau's thought and the revolutionary traditions of modern Europe.The book explores Rousseau's own conceptions of violence and revolution in contrast to those of other thinkers such as Hegel and Fanon and in connection with his ideas on democracy. Historical analyses also consider Rousseau's thinking in light of the French Revolution in particular and the European revolutions that have followed it. Across the eleven chapters the book also touches on such issues as citizenship, activism, terrorism and the State. In doing so, the book reveals Rousseau to be an important source of insight into contemporary political problems. Table of contents Introduction \ Part I: Democracy and Violence \ 1. Why Rousseau Mistrusts Revolutions: Rousseau's Paradoxical Conservatism Blaise Bachofen \ 2. The General Will and National Conscioussness: Radical Requirements of Democratic Legitimacy in the Writing of Rousseau and Fanon Jane Anna Gordon \ 3. Rousseau and the Terror: A Reassessment Julian Bourg \ 4. Arbitrariness and Freedom: Hegel on Rousseau and Revolution Angelica Nuzzo \ Part II: Philosophy and Political Change \ 5. Reverse Revolution: The Paradox of Rousseau's Authorship Fayçal Falaky \ 6. The General Will Between Conservation and Revolution Holger Ross Lauritsen \ 7. Rousseau and Revolution in the Making of a Modern Political Culture: Denmark 1750-1850 Holger Ross Lauritsen \ Part III: Revolution and History \ 8. Creation, Destruction and Continuity of Order Christiane Mossin \ 9. Rousseau and the Revolutions of the Earth: Remarks on a Natural Metaphor Antoine Hatzenberger \ 10. The Revolutionary Return of the Orator: Public Space and the Spoken Word in the Work of Jean-Jacques Rousseau Masano Yamashita \ 11. Rousseau, the Revolution and the Republic Masano Yamashita \
Kapitalismen har mange konkrete, menneskelige ansigter: Bill og Melinda Gates’ smilende ansigter ... more Kapitalismen har mange konkrete, menneskelige ansigter: Bill og Melinda Gates’ smilende ansigter som kontrafej for en svulmende filantro-kapitalisme. Pakistanske drengeansigter i en sweatshop som udtryk for kapitalismens globale ulighed. Billedet af desperate investment-bankere med svedpletter under armhulerne som ansigt for en finanskapitalisme, der er på vej i global krise med truende følger for os alle.
Økonomien er noget, der vedrører os alle. I de senere år ofte som en slags trussel, vi skal værne os imod. Vi har en “globalisering, der banker på døren” eller en “finanskrise”, der får skylden for fyringsrunder, økonomiske underskud og politiske stramninger. Vi hører altså, at økonomien er i krise. Krisen udlægges imidlertid ofte som et midlertidigt problem, som kan fixes, hvis vi handler klogt og indsigtsfuldt – f.eks. ved at holde hånden under de mest centrale økonomiske aktører.
I Kapitalismens ansigter har vi bedt en række forskere om at forholde sig til, hvor dybt ned i grundstrukturerne økonomien er udfordret. Står vi på tærsklen til en ny økonomisk samfundsorden, eller vil den kapitalistisk orienterede økonomi tilpasse sig de nye forhold? Dette gøres dels ved at undersøge, hvordan kapitalismen tager sig forskelligt ud rundt omkring i verden, dels ved at diskutere kapitalismens forskellige, historiske former samt de nyeste og gryende former og dels ved i den afsluttende del at give et bud på kapitalismens kommende former og udfordringer.
Bogen er udgivet på Forlaget Philosophia i 2012 og er på 245 sider.
Elsker du at hade dine fjender? Det er du ikke ene om. For fjendskab er godt nok grimt, uværdigt ... more Elsker du at hade dine fjender? Det er du ikke ene om. For fjendskab er godt nok grimt, uværdigt og påtrængende, men det pirrer, provokerer og sætter også kreativiteten i sving. Fjendskab er kommet for at blive, så det er en god idé at blive lidt klogere på det. Idéhistoriker Mikkel Thorup, lektor ved Aarhus Universitet, svinger kyndigt kniven og dissekerer fjendskabet, så dets barske anatomi blotlægges. Det afslører overraskende sammenhænge mellem fjendskab, fællesskab og talentudvikling.
Inden for blot et par årtier er Berlin blevet til én by, Sovjetunionen en mølædt museumsgenstand,... more Inden for blot et par årtier er Berlin blevet til én by, Sovjetunionen en mølædt museumsgenstand, Kina en ustoppelig supermagt, og Jugoslavien skrives med et eks- foran, mens klima efterfølges af -katastrofe. I samme periode er der begået folkemord i Rwanda, Congo og Sudan, foråret er kommet og måske gået igen i den arabiske verden, himlen over New York er blevet to tårne fattigere, verden en finanskrise rigere, og en sort amerikansk præsident med Hussein som mellemnavn har afsluttet endnu en krig i Irak og er i gang med samme manøvre i Afghanistan.
Verden efter 1989 er kompliceret, globaliseret og forbundet, og åbenhed betragtes som et uundgåeligt livsvilkår for både individer og nationer. Alligevel er forhåbningerne til tiden efter Murens fald om fredelig sameksistens erstattet af forventninger om øget sårbarhed, krig og katastrofe - fjenderne skrives i flertal, og det tidligere så klare trusselsbillede er mudret til af islamistiske bombemænd og højreradikale hjemmeterrorister.
Denne nye følelse af sårbarhed og dens ideologiske forhærdelse sporer Mikkel Thorup gennem periodens sikkerhedspolitiske og militære diskussioner, krige, konflikter og terroraktioner. På den måde afdækker Sårbarheder. Globalisering, militarisering og terrorisering fra Murens fald til i dag både, hvordan vi som samfund er kommet til at se os selv som sårbare, og hvordan vi som demokratier håndterer det 21. århundredes vidt forskellige risici og samtidig forsøger at bevare det, der kæmpes for.
Thomas Hobbes (1588-1679) er en af den politiske idéhistories mest kontroversielle og indflydelse... more Thomas Hobbes (1588-1679) er en af den politiske idéhistories mest kontroversielle og indflydelsesrige tænkere. Han beskrev mennesket som en ulv blandt ulve, konstant engageret i en overlevelseskamp og menneskelivet som ”ensomt, fattigt, modbydeligt, brutalt og kort”. For at overvinde denne alles krig mod alle var der behov for en stærk suveræn med ubegrænsede beføjelser.
Både beskrivelsen af mennesket og Hobbes’ løsning er blevet kritiseret, afvist og udskældt fra dengang til i dag, men den udfordring, han stillede den politiske tænkning overfor, består:
Hvordan sikrer man fred mellem mennesker, der kun er optaget af deres egne liv? Hvordan undgår man, at kampen for overlevelse bliver til krig? Hvilken statsform kan tæmme frie, men også begærlige, passionerede mennesker?
I denne bog introduceres til Hobbes’ liv og tænkning. Vi gennemgår hans historiske og filosofiske baggrund for at skrive, som han gør; vi udlægger og dissekerer detaljerne og argumenterne i hans tænkning; og vi diskuterer hans indflydelse på senere tiders politiske tænkning og aktuelle relevans.
Bogen er den første herhjemme, der har Hobbes’ politiske tænkning som omdrejningspunkt, og bogen indeholder også fyldige uddrag af hans egne tekster, herunder det formodentligt vigtigste enkeltværk i moderne, europæisk, politisk tænkning, Leviathan.
Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) er en af den moderne politiske tænknings helt store filosoffer.... more Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) er en af den moderne politiske tænknings helt store filosoffer. Han formulerede indflydelsesrige tanker om demokrati, lighed, nation, folk og andre af den vestlige verdens kernebegreber. Han var en stridbar og kontroversiel tænker i sin samtid og også i dag deler han vandene. Per Stig Møller har gjort ham medansvarlig for de fleste af det 20. århundredes totalitære udskejelser, mens Peter Wivel har hyldet ham som frihedens filosof, der formulerede menneskerettighederne.
Der er i Rousseaus tænkning stof til mange tolkninger og mange misforståelser. Dels skriver han ganske radikalt og paradoksalt, og dels har meget af eftertiden tolket ham ind i deres egen samtid snarere end i Rousseaus egen tid, ind i deres egne politiske projekter frem for at forstå, hvad det var Rousseau opponerede imod og kæmpede for.
Denne bog præsenterer Rousseau og hans tanker dybt begravet i deres samtids opgør med det feudale privilegiesamfund i årtierne op til den franske revolution. Men det vil også blive vist, hvordan hans tænkning var med til at formulere overgangen til det moderne samfund oppebåret af idealer om autonomi, frihed, demokrati og lighed mellem mennesker. Rousseau var en af dem, der formulerede de moderne tanker om menneske, politik og samfund, som vi stadig lever med på godt og ondt. At læse og forstå Rousseau, hans samtid og hans tænkning, kan derfor bruges til bedre at forstå vores nutid og den stadige udfordring det er at være fri og uafhængig midt imellem alle andre mennesker.
The Total Enemy explores the most radicalized forms of enmity, trying to unravel some of its hist... more The Total Enemy explores the most radicalized forms of enmity, trying to unravel some of its historical and contemporary expressions. Starting from the premise that one of modernity's constitutive values is non-violence, the book explores how non-violence, or rather the making of a world free of violence, becomes a cause of violence, in some instances even extreme violence and totalitarian terror. The book consists of six case studies each exploring and discussing historically specific expressions of depicting an enemy as one the actors believe they can only deal with violently. It begins by looking at two important sites in the development of the total enemy, the French Revolution and the emergence of terrorist thinking in the middle of the nineteenth century. The book then turns to the twentieth century, beginning with the pre-WWII conceptualizations of the "total" in European political thought as an answer to a liberal state deemed unfit to manage and control mass society. Secondly, it considers the totalitarian enemy in Nazi Germany, especially Soviet Russia. Finally the book turns to two forms of contemporary total enmity: Islamism and in right-wing extremism. These concluding chapters look specifically at what happens to the total enemy concept once it goes from the state concept of the twentieth century to the private practice of the twenty-first.
Pro Bono? discusses philanthropy not as a social or humanitarian practice but as an integrated pa... more Pro Bono? discusses philanthropy not as a social or humanitarian practice but as an integrated part of present-day creative capitalism, having a direct relation to its growing inequality. The book investigates four expressions of philanthropy as ideology: consumer philanthropy, where we are asked to consume with good conscience; corporate philanthropy where businesses engage in social work and where philanthropic associations reengineer themselves to mimic corporations; billionaire philanthropy where conspicuous consumption is now being supplemented with conspicuous philanthropy; and finally celebrity philanthropy where now one of the hallmarks of a celebrity is the commitment to use that fame to do good.
This article explores the concept and function of power in the philosophy and politics of Thomas ... more This article explores the concept and function of power in the philosophy and politics of Thomas Hobbes and the ways in which he has subsequently been read and used. We look at how fear of violent death structures the contract model and how Hobbes mobilizes a spectacle of fear, a 'lesson of fear', to legitimate his system and convince his readers and we discuss his political psychology and the anthropological foundation of his thinking situating man as the eminently dangerous and killable being. Man is basically exposed and vulnerable and this is both the foundation and the selling point of his system. We then move onto his nominalism and the right of interpretation and naming as the premier attribute of sovereignty. It is a monopoly on decision and interpretation rather than violence which preoccupies Hobbes and defines his sovereign. Just like the fragility of flesh is used creatively so is religion both the problem and the solution. Hobbes develops a political theology using a minimalist and politicized definition of religion to block the attempts of religious scholars and proselytes to use religion against the sovereign but he also acknowledges the power of religion to persuade and legitimate so he inscribes the sovereign, the Leviathan, the mortal God, within a religious vocabulary and mysticism. Deep within his mechanistic philosophy a mystic religious core pulses. Hobbes' solution throughout is to turn the problem and source of disorder into the solution and foundation of order. This article explores how he did that.
Uploads
Papers by mikkel thorup
List of Content
Introduction: European Crises of Public Power: From Weimar until Today, Poul F. Kjaer & Niklas Olsen / PART I: Semantics, Notions and Narratives of Societal Crisis / 1. What Time Frame Makes Sense for Thinking about Crises?, David Runciman / 2. The Stakes of Crises, Janet Roitman / PART II: Weimar and the Interwar Period: Ideologies of Anti-Modernism and Liberalism / 3.The Crisis of Modernity – Modernity as Crisis: Towards a Typology of Crisis Discourses in Interwar East Central Europe and Beyond, Balázs Trencsényi / 4. European Legitimacy Crises – Weimar and Today: Rational and Theocratic Authority in the Schmitt-Strauss Exchange, John P. McCormick / 5.Crisis and the Consumer: Re-constructions of Liberalism in Twentieth Century Political Thought, Niklas Olsen / PART III: The Causes of Crises: From Corporatism to Governance / 6. The Constitutionalisation of Labour Law and the Crisis of National Democracy, Chris Thornhill / 7. Conflict and the Crisis in Labour Law: From Weimar to Austerity, Ruth Dukes / 8. From the Crisis of Corporatism to the Crisis of Governance, Poul F. Kjaer / PART IV: The Euro and the Crisis of Law and Democracy / 9. What is Left of the European Economic Constitution II? From Pyrrhic Victory to Cannae Defeat, Christian Joerges / 10. Reflections on Europe’s “Rule of Law Crises”, Jan-Werner Müller / 11. Democracy under Siege: The Decay of Constitutionalisation and the Crisis of Public Law and Public Opinion, Hauke Brunkhorst / PART V: The Consequences of Crises and the Future of Europe / 12. Crises and Extra-Legality: From Above and from Below, William E. Scheuerman / 13. “We could Go down the Road of Lebanon”: Crisis Thinking on the Anti-Muslim Far Right, Mikkel Thorup / 14. Conclusion and Perspectives: The Re-constitution of Europe, Poul F. Kjaer & Niklas Olsen
Review and review essays:
Romain Bonnet (2017): European Review of History: Revue européenne d'histoire, DOI: 10.1080/13507486.2017.1317054
Andreas Marklund (2018) Historisk Tidsskrift, 117, 2, 637 – 39.
Pablo Holmes (2018), ‘The constitutional politics of crisis in Europe’, Culture, Practice & European Policy, 3, 2, 92 – 98.
Kosmopolitik præsenterer et bredt udvalg af Helds skarpeste tekster sammen med samtaler og interviews fra 1992 og helt frem til i dag. Bogen giver derfor et bidrag til flere aktuelle diskussioner, bl.a. om krigen i Irak, skellet mellem Europa og USA, menneskerettigheder, international demokratisering og globalisering.
Bogen indeholder den første samlede bibliografi over Helds værker fra 1976 til i dag og indledes med en fyldig introduktion til David Helds tænkning ved idéhistoriker Mikkel Thorup.
Totalitarisme beskriver, hvordan et knivskarpt skel mellem civilisation og barbari, venskab og fjendskab går igen i de tre klassiske totalitarismer: fascisme, nazisme og stalinisme - og diskuterer, om den radikale islamisme er vor tids nye totalitære regime. Samtidig rammes de historiske og politiske analyser ind af grundige oversigtsartikler, hvor begreberne om totalitarisme, venskab, fjendskab, civilisation og barbari gennemlyses.
Bogen henvender sig til både fagfolk og til alle, der vil mere end blot forarges og forskrækkes over tidens blodige terrorisme og skarpt optrukne fjendebilleder. Forfatterne er nogle af Danmarks førende forskere inden for humaniora og samfundsvidenskab.
En af de væsentligste grunde til Schmitts genkomst er en voksende utilfredshed med den liberaldemokratiske ’kolonisering’ af kloden, hvor ikke-liberale styreformer og værdisæt i stigende grad problematiseres og kriminaliseres. Men også en række samfundsmæssige forandringer har bidraget til den nyere interesse for Schmitt: murens fald og amerikansk hegemoni har bragt spørgsmålet om verdensordenen øverst på dagsordenen; de nye krige og humanitære interventioner gør det vigtigt at diskutere krig som politisk middel; og på forskellig vis udstiller globalisering og terrorisme en krise for nationalstaten.
Denne introduktion til de centrale problemstillinger i Carl Schmitts politiske tænkning er den første af sin art i Danmark og henvender sig både til den, der har kendskab til Schmitts værk og til den, der ønsker en introduktion til diverse aspekter af hans tænkning. Antologiens forfattere diskuterer ud fra forskellige synsvinkler og traditioner, og hvordan – hvis overhovedet – man kan anvende hans analyser og kategorier på såvel historiske som på nutidige problemstillinger.
Modoplysningen er både en radikal form for oplysningskritik og navnet på en historisk periode, der strækker sig over årtierne før, under og efter den franske revolution. Denne bog giver for første gang på dansk et præcist billede af modoplysningen - og rummer nyoversatte primærtekster af de tre centrale modoplysningstænkere Edmund Burke, Joseph de Maistre og Juan Donoso Cortés.
Oplysningsprojektet er i dag er under angreb fra mange sider - lige fra radikal islamisme, konservativ nationalisme og new age-bevægelser til filosofiske modestrømninger. Men oplysningen er altid blevet sagt imod, og skal vi forstå modoplysningen også i dens nutidige former, må vi kende dens idéhistorie. Det er den, der fortælles i Fornuftens perversion.
I en række engagerede artikler diskuterer og analyserer Arendt en række tænkere, herunder Søren Kierkegaard, Jean-Paul Sartre, Albert Camus, Martin Heidegger, Karl Jaspers, Franz Kafka, Karl Marx, Platon, Augustin, Karen Blixen, lige som hun tager en række væsentlige temaer op fra eksistens¬filosofi, forholdet mellem moral og handling, litteraturens rolle i tænkningen og kristendommens funktion i det moderne. Udvalget af tekster viser en litterært og religiøst interesseret tænker med et aktivt og inddragende forhold til europæisk kultur og tradition.
De udvalgte artikler demonstrerer, hvorledes hun forsøger at holde tænkningen åben, at give rum for samtalen med én selv (moral) og med andre (politik), og at dem, hun beundrer – herunder Karen Blixen, Franz Kafka, Søren Kierkegaard og Karl Jaspers – netop er dem, der kæmper for at tænke og skrive nyt, hvorved de udvider rammerne for det mulige og tænkelige.
Økonomien er noget, der vedrører os alle. I de senere år ofte som en slags trussel, vi skal værne os imod. Vi har en “globalisering, der banker på døren” eller en “finanskrise”, der får skylden for fyringsrunder, økonomiske underskud og politiske stramninger. Vi hører altså, at økonomien er i krise. Krisen udlægges imidlertid ofte som et midlertidigt problem, som kan fixes, hvis vi handler klogt og indsigtsfuldt – f.eks. ved at holde hånden under de mest centrale økonomiske aktører.
I Kapitalismens ansigter har vi bedt en række forskere om at forholde sig til, hvor dybt ned i grundstrukturerne økonomien er udfordret. Står vi på tærsklen til en ny økonomisk samfundsorden, eller vil den kapitalistisk orienterede økonomi tilpasse sig de nye forhold? Dette gøres dels ved at undersøge, hvordan kapitalismen tager sig forskelligt ud rundt omkring i verden, dels ved at diskutere kapitalismens forskellige, historiske former samt de nyeste og gryende former og dels ved i den afsluttende del at give et bud på kapitalismens kommende former og udfordringer.
Bogen er udgivet på Forlaget Philosophia i 2012 og er på 245 sider.
Verden efter 1989 er kompliceret, globaliseret og forbundet, og åbenhed betragtes som et uundgåeligt livsvilkår for både individer og nationer. Alligevel er forhåbningerne til tiden efter Murens fald om fredelig sameksistens erstattet af forventninger om øget sårbarhed, krig og katastrofe - fjenderne skrives i flertal, og det tidligere så klare trusselsbillede er mudret til af islamistiske bombemænd og højreradikale hjemmeterrorister.
Denne nye følelse af sårbarhed og dens ideologiske forhærdelse sporer Mikkel Thorup gennem periodens sikkerhedspolitiske og militære diskussioner, krige, konflikter og terroraktioner. På den måde afdækker Sårbarheder. Globalisering, militarisering og terrorisering fra Murens fald til i dag både, hvordan vi som samfund er kommet til at se os selv som sårbare, og hvordan vi som demokratier håndterer det 21. århundredes vidt forskellige risici og samtidig forsøger at bevare det, der kæmpes for.
Både beskrivelsen af mennesket og Hobbes’ løsning er blevet kritiseret, afvist og udskældt fra dengang til i dag, men den udfordring, han stillede den politiske tænkning overfor, består:
Hvordan sikrer man fred mellem mennesker, der kun er optaget af deres egne liv? Hvordan undgår man, at kampen for overlevelse bliver til krig? Hvilken statsform kan tæmme frie, men også begærlige, passionerede mennesker?
I denne bog introduceres til Hobbes’ liv og tænkning. Vi gennemgår hans historiske og filosofiske baggrund for at skrive, som han gør; vi udlægger og dissekerer detaljerne og argumenterne i hans tænkning; og vi diskuterer hans indflydelse på senere tiders politiske tænkning og aktuelle relevans.
Bogen er den første herhjemme, der har Hobbes’ politiske tænkning som omdrejningspunkt, og bogen indeholder også fyldige uddrag af hans egne tekster, herunder det formodentligt vigtigste enkeltværk i moderne, europæisk, politisk tænkning, Leviathan.
Der er i Rousseaus tænkning stof til mange tolkninger og mange misforståelser. Dels skriver han ganske radikalt og paradoksalt, og dels har meget af eftertiden tolket ham ind i deres egen samtid snarere end i Rousseaus egen tid, ind i deres egne politiske projekter frem for at forstå, hvad det var Rousseau opponerede imod og kæmpede for.
Denne bog præsenterer Rousseau og hans tanker dybt begravet i deres samtids opgør med det feudale privilegiesamfund i årtierne op til den franske revolution. Men det vil også blive vist, hvordan hans tænkning var med til at formulere overgangen til det moderne samfund oppebåret af idealer om autonomi, frihed, demokrati og lighed mellem mennesker. Rousseau var en af dem, der formulerede de moderne tanker om menneske, politik og samfund, som vi stadig lever med på godt og ondt. At læse og forstå Rousseau, hans samtid og hans tænkning, kan derfor bruges til bedre at forstå vores nutid og den stadige udfordring det er at være fri og uafhængig midt imellem alle andre mennesker.
The book consists of six case studies each exploring and discussing historically specific expressions of depicting an enemy as one the actors believe they can only deal with violently. It begins by looking at two important sites in the development of the total enemy, the French Revolution and the emergence of terrorist thinking in the middle of the nineteenth century. The book then turns to the twentieth century, beginning with the pre-WWII conceptualizations of the "total" in European political thought as an answer to a liberal state deemed unfit to manage and control mass society. Secondly, it considers the totalitarian enemy in Nazi Germany, especially Soviet Russia. Finally the book turns to two forms of contemporary total enmity: Islamism and in right-wing extremism. These concluding chapters look specifically at what happens to the total enemy concept once it goes from the state concept of the twentieth century to the private practice of the twenty-first.
The book investigates four expressions of philanthropy as ideology: consumer philanthropy, where we are asked to consume with good conscience; corporate philanthropy where businesses engage in social work and where philanthropic associations reengineer themselves to mimic corporations; billionaire philanthropy where conspicuous consumption is now being supplemented with conspicuous philanthropy; and finally celebrity philanthropy where now one of the hallmarks of a celebrity is the commitment to use that fame to do good.