Nyhedsoverblik

Grøn Koncert i Næstved udsolgt

Der er udsolgt i fire ud af otte af Grøns koncertbyer, hvilket aldrig er sket på et tidligere tidspunkt.

Det skriver arrangørerne i en pressemeddelelse søndag eftermiddag.

Simon Toftgaard Jespersen, der er formand for Muskelsvindfonden, glæder sig over tendensen.

- Det er helt vildt fantastisk, at vi som Muskelsvindfonden står på dette tidspunkt af året og allerede har udsolgt på halvdelen af Grøn-touren, siger han i meddelelsen.

- Personligt kan jeg slet ikke vente til at komme på landevejen og skabe de bedste oplevelser for både publikum og mig selv, mens vi samler ind.

Der er meldt udsolgt i Tårnby, Valby, Næstved og Odense. 

Årets program byder på kunstnerne Blæst, Burhan G, Hugorm, Jada, Kesi, Scarlet Pleasure, Tobias Rahim og TV 2.

Grøn Koncert i Næstved er den 27. juli.