AdBlue er et mere miljøvenligt tilsætningsstof, der benyttes til de fleste nyere dieselmotorer for at mindske udslippet af skadelige partikler.
AdBlue- tilsætningstoffet mindsker både lokalforureningen og og køretøjets dieselforbrug. Det består af en ugiftig opløsning af urea, som reducerer mængden af kvælstofholdige gasser i udstødningen (NOx-emission).
AdBlue påfyldes en separat tank i køretøjet og sprøjtes herfra ind i udstødningssystemet og nedbryder udstødningsgasserne. Det er vigtigt, at AdBlue ikke kommer i selve dieseltanken. Skulle det alligevel ske, må du ikke starte motoren.
AdBlue opfylder ISO 22241 normen og regulativerne i CEFIC. AdBlue krystalliserer ved -11 °C og skal derfor opbevares over denne temperatur.
AdBlue-pumper til lastbiler findes på udvalgte Circle K tankstationer i nærheden af Truck Diesel pumpen. Bemærk: Personbiler skal have en magnetisk adaptor, for at kunne anvende disse pumper.
AdBlue kan købes på dunk i forskellige størrelser på alle Circle K stationer. Det er yderligere muligt at bestille AdBlue i tromler, IBC container (1000l) eller til hjemmetanke. Bestilling af AdBlue kan ske på tlf. 70 101 101