LSD

Hvad er det?

Lsd er en forkortelse for det kemisk fremstillede stof Lyserg-Syre-Diethylamid. Det hører til gruppen af stoffer, der betegnes hallucinogener. Lsd er også almindeligt kendt som ”syre”. Det kom til verden i 1938, opfundet af den schweiziske kemiker Albert Hoffman. I 1950erne til 1970erne blev der lavet legale eksperimenter med lsd i psykiatrien, men stoffet viste sig i flere tilfælde at føre til selvmord eller alvorlige psykoser. 154 danskere har fået erstatning for mén efter lsd-forsøg. Stoffet er også blevet eksperimenteret med som sandhedsserum og kemisk våben. I 1960erne blev lsd brugt som ”bevidsthedsudvidende stof” i hippiebevægelsen, men man erfarede også i den sammenhæng stoffets alvorlige skadevirkninger. Der findes andre kemisk fremstillede hallucinogener, men lsd er det mest almindelige.

Lsd er ikke udbredt blandt unge. 1 pct. af de 16-20-årige har prøvet lsd.

Hvordan virker det?

Lsd giver en rus med en kraftig forvrængning af sanseindtryk, tankegang og stemning, det vil sige en psykoselignende tilstand. Sanseindtryk bliver forvredne, ustabile og påtrængende og man kan høre lyde og se ting, der ikke er der. Kropsoplevelsen ændres, tankerækker brydes, angst- og lykkefølelser forekommer samtidig. Fysisk bliver man søvnig og kan få kvalme, man bliver varm og får højere puls og blodtryk. Rusen varer i ti til tyve timer. Lsd kan give såkaldte ”bad trips”, hvor rusen giver en mareridtstilstand, som er domineret af angst, disse kan vare endnu længere.

Afhængighed, skader, forgiftning

Lsd kan give angst, forvirring, panik, aggression og psykotiske tilstande. Ulykker er en stor risiko, fordi brugerens virkelighedsopfattelse forvrænges. Der er således eksempler på, at en lsd-rus har ført til selvmord og dødelige faldulykker.

Brug af lsd (og andre hallucinogener) giver risiko for at få en psykose med forfølgelsesfantasier. Den kan vare nogle dage, men den kan også være længerevarende. Jo større dosis, jo større risiko.

Desuden kan der forekomme såkaldte ”flashbacks”, hvor en person, som på et tidspunkt har taget lsd, pludselig får ubehagelige rusoplevelser igen, uden at have taget stoffet. Disse kan komme flere måneder efter, at en person har indtaget lsd.

Hvis man tager lsd eller andre hallucinogener jævnligt, skal der hurtigt større og større doser til for at opnå den samme effekt, men der er ikke beskrevet abstinenssymptomer ved ophør af brug.