DK155767B - Episkop - Google Patents

Description

i

DK 155767B

Opfindelsen angår et episkop af den i krav l's indledning angivne type.

Et projektionsapparat til ikke-transparente originaler eller 5 forlæg og som arbejder med indfaldende belysning betegnes et episkop. Originalerne, som skal projiceres, belyses med en stærk lyskilde og afbildes på en billedskærm via et omdirigeringsspejl og en projektionsoptik. Ved konventionelle episkoper ligger originalen på eller under en bi 1 ledplatform, som er 10 tilgængelig for brugeren. Udskiftningen af originalen er normalt besværlig og omstændelig.

Man har derfor forsøgt at mekanisere udskiftningen af originalerne. I det tyske patentskrift nr. 16 20 85 er der vist og 15 beskrevet en konstruktion, ved hvilken originalerne ligger stablet i en skakt og føres enkeltvis af en rundløbende med-bringerkæde fra billedplatformen ind i en oplagsbeholder. Dette episkop er indrettet og tildannet som projekt r med bevægelige billeder. Ved konstruktionen ifølge en tiIgængeliggjort 20 tysk patentansøgning nr. 21 28 117 projiceres originaler, som er opspolet på en rulle, eller også bliver kortformede originaler transporteret af et rundtløbende transportbånd hen over billedplatformen.

25 Ved den førstnævnte konstruktion forudsættes, ganske vist stiltiende, at de enkelte ensartet tildannede originaler er tilstrækkelig tykke og stive til, at de kan gribes af medbrin-gerkæden og stødes væk fra billedplatformen, og det med en for projektion med billeder, der bevæger sig, tilstrækkelig stor 30 hastighed. Originalerne må efter gennemløbet ordnes påny, så at de igen ligger i den oprindelige rækkefølge. Den sidstnævnte ulempe er også knyttet til den anden kendte konstruktion, når man arbejder med løse kort. Fra det nævnte tilgængelig-gjorte skrift, fremgår det ikke hvorledes man løser problemet 35 med at udtage enkeltbillede fra stabelen i den nøjagtige stilling og føre dem igennem episkopet.

Formålet med opfindelsen er i forbindelse med et episkop at 2

DK 155767B

eller forlæggene, ved hvilken originalerne i en sats af originaler i et magasin uafhængig af format og stabel tykkel se altid projiceres således at de indtager en veldefineret stilling på originalplatformen uden efterindsti11ingsindgreb på epi-5 skopet.

Dette opnås ved hjælp af et episkop af den i krav l's indledning angivne type og som ifølge opfindelsen er ejendommelig ved de i krav l’s kendetegnende del angivne træk.

10

Originalmagasiner, som er konstrueret som bi 1 ledvekslere, er f.eks. kendt fra de tiIgængeliggjorte tyske patentansøgninger nr. 27 42 345, 27 42 346, 27 42 349 og 27 42 350.

15 Originalmagasinet virker på følgende måde:

En stabel af ensformigt tildannede originaler befinder sig inden i et hus (= "første rammedel") med billedsiden vendt imod et betragtningsvindue og holdes af en anpresningsindretning i 20 anlæg imod betragtningsvinduet. Inden i huset er en skyder (= "anden rammedele") glidbar bevægelig, og den er indrettet til ved udtrækningen fra huset at medbringe et billede - normalt det, der ligger nærmest betragtningsvinduet - og at anbringe dette påny på den anden stabelside, hvorved efter billedveks-25 lingen hele stabelen og dermed også det billede, der skal projiceres, presses an imod originalplatformens plan.

Oe inden i et magasin indeholdte originaler er af indbyrdes samme format, men episkopets holder kan dog være således ti 1 -30 dannet, at der kan indsættes og betjenes magasiner af forskellig størrelse. I det enkleste tilfælde kan skyderens frem- og tilbagegående bevægelse også foregå manuelt, selv når magasinet er indsat. Imidlertid kan episkopet eller en ekstra del også have et motorisk drev til at iværksætte skyderbevægelsen.

Episkopet ifølge opfindelsen adskiller sig fundamentalt fra de kendte apparater - som for så vidt i øvrigt også kan sammenlignes med de kendte diapositiv-vekselprojektorer - ved at me- 35

DK 155767B

3 stedet er anbragt i det magasin, i hvilket originalstabelen er anbragt og kan arkiveres. Dette kan umiddelbart synes at være forbundet med store udgifter. Sådanne magasiner lader sig imidlertid fremstille til meget gunstige priser af moderne ma-5 teriale og under moderne fremstillingsprocesser, medens en inden i episkopet indbygget vekslingsmekanisme krævede betydelig større anstrengelser med henblik på støvbeskyttelse, tem-peraturfølsomhed, slitagemodstandsdygtighed osv. Derudover tillader den i magasinet værende vekslingsmekanisme eventuelt, 10 at billederne eller særlige originaler også betragtes direkte efter hinanden i den samme rækkefølge inden i magasinet for eventuelt at kontrollere, om de har den rigtige orientering, før projektionen, eller også ved udarbejdelsen af et foredrag at foretage originalvekslingen flere gange uden hele tiden at 15 måtte tage sig iagt for den nøjagtige placering af originalerne, og uden at der til dette forarbejde behøver at blive anvendt en betragter eller projektor. Vekslingsmagasinet for episkopet tillader desuden, udover lettelsen af den egentlige fremføring, også ordnet arkivering og betragtning af origina-20 lerne uden for selve episkopet. Denne løsning har endvidere den fordel, at man uden større besvær kan efterudstyre allerede eksisterende episkoper eller episkopkonstruktioner.

For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at der i ste-25 det for en billedskærm, på hvilken der projiceres, og som i givet fald som matskive danner en del af episkopet og derved oplyses bagfra, kan der også være tilknyttet et reproduktionsapparat til episkopets afbildningsdel, så at man i givet fald automatisk kan mangfoldiggøre en original-30 stabel. Ligeledes er indretningen anvendelig ved en belys-nings-direktebetragter på tilsvarende måde.

Yderligere hensigtsmæssige enkeltheder og fordelagtige _ træk ved genstanden ifølge opfindelsen belyses herefter i 35 korte træk:

DK 155767 B

4

Ethvert magasin' indeholder originaler af samme format. Magasinerne kan imidlertid indbyrdes have forskellige størrelser, da de fyldes med originaler af forskellig størrel-5 se. Disse forudsætninger indtræffer især ved fotopositiver, hvorved dog antallet af forskellige formater er forholdsvis lille. Episkopet indrettes derfor hensigtsmæssigt således, at kassetter af forskellig størrelse efter ønske kan indsættes, og at projektionen kan foregå uden yderligere omstil- 10 ling. Ved projektionen af originaler af forskellig størrelse, bliver det projicerede billede af tilsvarende forskellig størrelse, hvis der ikke træffes særlige foranstaltninger herimod. Derfor kan man planlægge, at afstemme optikken og billedskærms- eller matskivestørrelsen til at begyn-15 de med til det største magasinformat, og at der ved indsætningen af et magasin med mindre format manuelt eller automatisk sker en udskiftning af optikkens forstørrelsesfaktor ved afføling af magasinstørrelsen, så at en mindre original ligeledes -projiceres til maksimal størrelse. Derfor tildanner man projektionsskærmen eller matskivebilledskærmen kvadratisk, hvorved kvadratisk sidelængde afstemmes efter den største sidelængde af en original, der skal projiceres.

På en sådan billedskærm eller en sådan matskive kan man 25 projektere ikke-kvadratiske originaler i højformat eller i tværformat. Inden i magasinet veksler i det mindste lejlighedsvis tværformatafbildninger med højformatafbildninger. Derfor har episkopet i en udførelsesform for opfindelsen en indretning ved hjælp af hvilken, i givet fald fjernstyret, overgangen fra højformat til tværformat eller omvendt, foregår enten ved drejning af magasinet, inklusiv dets vekslingsskyder, og et eventuelt hertil indrettet motorisk drev eller en drejning af hele projektionsdelen af episko-35 pet eller også endelig en billeddrejning på ca. 90° ved v -

DK 155767B

5 hjælp af optiske indretninger. Man kan forsyne originaler- ^ ne, der skal projiceres med en kode eller markering eller også anbringe en sådan kode på magasinet, som afføles inden i episkopet og automatisk udløser en nødvendig over-5 føring fra højformat til tværformat eller omvendt.

Da originalvekslingsmekanikken er anbragt inden i magasinet, må i det mindste den del af magasinet, på hvilken vekslingsbevægelsen udføres (ved håndbetjening også veks-lingsskyderen) være tilgængelig for brugeren under projektionen, og det uafhængigt af magasinets stilling ved et episkop, som er udstyret med høj format/tværformat-dreje-indretning. Ved komfortable udførelsesformer for opfindelsen udstyres episkopet med et motorisk drev til vekslings-15 skyderaktiveringen. Når der så foretages en drejning af magasinet i forhold til en anden del af episkopet ved overgangen imellem høj format og tværformat, er det nødvendigt -at indrette motordrevet således, at det i det mindste i to stilling, der er forsat 90° i forhold til hinanden, hen- 20 sigtsmæssigt, men i alle fire mulige stillinger, kan udføre vekslingsaktiveringen. De nævnte funktioner kan naturligvis også være udløselige ved hjælp af en fjernstyring.

For at den original, der skal projiceres hele tiden ligger 25 plan i billedplatformens plan, anpresses den hensigtsmæssigt af en inden i magasinet anbragt og under fjederforspænding stående anpresningsplade. Denne anpresningsindretning er hensigtsmæssigt således tildannet, at den i vidt omfang er uafhængig af højden af originalstabelen inden i magasinet, 3 0 og at alligevel anpresningen under originalvekslingen aflastes for at sikre størst mulig skånsomhed over for originalerne .

Magasinets vekslings skyder udøver et trask i selve magasinet 3 5 under vekslingsbevægelsen, hvorfor magasinet må være ført i så fast indgreb i episkopet, at det ikke ændrer dets stilling under vekslingsbevægelsen, hverken i retning ned imod projektionsplatformen eller parallelt med denne. Det —

DK 155767B

6 at det ved aktivering af en tast i givet fald ved fjernstyring udløses, og magasinet kan være indrettet til herefter at blive udkastet ved hjælp af en under indsætningen forspændt fjeder.

5

Ved vekslingen af originalformatet og tilsvarende ændring af magasindimensionerne, tilpasser også episkopets indgrebsindretninger sig fortrinsvis til formatet, og det fortrinsvis trinløst. Indgrebsmidlet kan derfor samtidigt være til-dannet som blænder, som forhindrer, at det område af bil-ledplatformsplanet, der ligger ved siden af den original, der skal projiceres, medprojiceres.

Magasinet kan for den direkte betragtning af originalerne 15 uden projektion være forsynet med et vindue, som er afdækket af en transparent skive, f.eks. af et transparent plastmateriale. Episkopet kan i så fald være således tildannet, at denne skive ved indsætningen,fortrinsvis indskydningen af magasinet, skubbes eller klappes til side, så at de origi- 20 naler, der skal projekteres, ligger direkte an imod en med god optisk kvalitet havende glasskive, som danner episkopets billedplatform. Eventuelle skrammer, som fremkommer på magasinets plastskive under håndteringen, kan herved ikke genere det projekterede billede.

25

Endelig kan de originaler, der indeholder en billedinforma-tion, også være ledsaget af lydinformationer, som enten kan være placeret uden for magasinet eller fortrinsvis inden i selve' magasinet. For styringen af sådanne informationer er episkopet også udstyret med en lydgengivningsindretning, og billed- og lydinformationsvekslingen foregår fortrinsvis ved aktivering af magasinvekslingsskyderen. Endvidere kan udtagningen af lydinformationerne foregå ved fjernstyring.

De nævnte træk er anvendelige enkeltvis eller i kombination* såvel som ved forholdsvis små enkle og billige belysnings-direktebetragtere, som ved komplicerede halv- eller fuld- 35

DK 155767B

7 matskivebiliedskærm eller er indrettet til projektion på et stort lærred eller er indrettet til at blive omstillet imellem disse to funktioner.

5

Ved brug af et motorisk drev til originalvekslingen og ved tilstedeværelsen af drejelighed af magasinet over mindst 90° for den valgfrie projektion af originalerne i højformat eller tværformat, foretrækkes der med henblik på 10 tilvejebringelsen af et projektionsapparat, som er komfor tabelt at betjene og til trods herfor billig at fremstille, at episkopet har en elektromotorisk drevet vekslingsmekanik, som har koblingsdele·, som kan kobles sammen med rammedelen, løber synkront sammen med denne ved vekslingsbevægel-15 sen og iøvrigt er stationær.

Denne udføreisesform er for så vidt fordelagtig, da det normalt drejer sig om originaler i form af fotopositiver,og i det mindste er denne udførelsesform særlig indrettet til det-20 te anvendelsestilfælde. Fotopositiver har almindeligvis et firkantet format med forskellige sidelængder. Hvis man går ud fra, at fotopositiverne allerede afleveres fra kopieringsfirmaet til fotograferne i de ifølge opfindelsen tilvejebragte magasiner eller "kassetter”, og de enkelte billeder 25 under kopieringen opretholder samme stilling som på nega tivfilm og også fyldes således ind i kassetterne, vil billedernes stilling i kassetten genspejle kameraets position, da de pågældende optagelser blev lavet.

30 Erfaringen viser nu, at omtrent uden undtagelser har alle tværformatbilleder samme stilling - fotografen har ikke følt sig foranlediget til at "stille kameraet på hovedet".

Ved optagelser i højformat viser erfaringen endvidere, at kameraet normalt drejes en kvart omdrejning i én retning 35 væk fra den "kendte" tværformat-stilling af højrehåndsper- = soner, medens den drejes en kvart drejning i den modsatte retning af venstrehåndspersoner. Herved er højrehåndspersoner overvejende. Desuden er højformatoptagelser - da de 8

DK 155767B

meget sjældnere end tværformatbilleder. For kvadratiske formater indtræffer det samme som nævnt ovenfor i forbindelse med tværformatet.

5

Som følge heraf kan man sige, at de fleste billeder (nemlig de kvadratiske formater og tværformatoptagelserne) allerede fra kopieringsfirmaet ligger i kassetterne i en fælles "rigtig" stilling, og at de fleste højformatbilleder (fra højrehåndspersoner) endvidere er anbragt i en anden.

10 fælles "rigtig" stilling. Som følge heraf kan man forudsætte, at billedvekslingsprocessen ved en passende udformning af kassetten eller magasinet i tilpasning til holderen i overvejende grad kan foregå, uden at det er nødvendigt med en drejning af magasinet. Derfor opstår der intet utilladeligt tab af betjeningskomfort, selv om billedvekslingen også kun er mulig i denne ene foretrukne stilling og må drejes tilbage fra enhver anden stilling (den ene eller den anden højformatstilling) til den foretrukne stilling ved hver veksling. Gør man endvidere brugeren opmærksom på, at alle høj- 2 0 formatbilleder i magasinet kun må indtage én af de to mulige stillinger, hvis de skal blive projiceret i den rigtige stilling, er det kun nødvendigt med to drejestillinger for magasinet: En foretrukken stilling (tværformatprojektion), i hvilken også billedvekslingen er mulig, og en i forhold 25 o hertil 90 's drejet stilling for højformaterne. Det kan endvidere fastslås, at kun de talmæssige få venstrehåndspersoner må omsortere deres ligeledes talmæssige få højformatoptagelser, idet dog alle andre billeder er anbragt projektionsrigtige fra kopieringsfirmaet.

30

Man erkender således, at det ikke for brugeren er en ulempe, men derimod en fordel, når holderen efter hver billed-veksling påny drejes tilbage til den nævnte foretrukne __ stilling.

Dette medfører imidlertid den fordelagtige mulighed, at det motoriske drevs elementer kun skal indrettes til den foretrukne stilling, dvs. anbringes stationært i forhold 35

DK 155767B

9 til en eventuel drejning. Dette formindsker de konstruktive vanskeligheder, og man kan derfor arbejde med mindre Og ligeledes mere stabile konstruktionsdele.

5 Da således ingen del af det motoriske drev foretager en drejebevægelse sammen med holderen, kan man holde husdimensionerne tilsvarende små, hvilket er mere behageligt for brugeren og reducerer fremstillingsomkostningerne.

10 Forudsætningen for en problemfri anvendelse er ganske vist, at magasinet kun indføres således i holderen, at det ligger korrekt i forhold til projektionsfladen og ikke eventuelt projekteres på hovedet. Med andre ord må magasinet og holderen være således indrettet, at de kun passer sammen i én af 15 de otte mulige magasinpositioner.

Den langt overvejende del af alle fotopositiver fordeler sig på tre formater: 9 cm x 9 cm, 9 cm x 11,5 cm, 9 cm x 13 cm. Hvert format kræver sin vekslingsbevægelse hos ma-20 gasinet.. Normalt måtte man for hver originalformat forud se en størrelsesmæssig tilpasset anbringelse. Da imidlertid fremstillingsomkostningerne falder relativt med større styktal, foretrækkes det, at tildanne magasinet og/eller vekslingsdrevet, således at de i det mindste passer sammen 25 med et bestemt antal af formater eller ved udskiftning af tilpasningsstykker, kan bringes til at passe til andre formater, uden at episkopet iøvrigt ændres. Dette har også betydning ved lagerbeholdningen i forbindelse med handelen.

30 Yderligere foretrukne eller hensigtsmæssige træk ved epi skopet ifølge opfindelsen er angivet i underkravene, og betydningen af disse træk vil fremgå af følgende beskrivelse af foretrukne udførelsesformer for opfindelsen under henvisning til tegningen, hvor 35 fig. 1 viser i perspektiv et episkop ifølge opfindelsen, i hvilket der som magasin indskubbes en vekslingskassette,

1 O

DK 155767 B

fig. 2 samme som fig. 1, men under originalvekslingen ved indsat kassette, fig. 3 skematisk et grundrids over et sådant episkop, 5 fig. 4 skematisk tilpasningen af en holder til forskellige k as s et te fo rmater, fig. 5 og 6 skematisk den i fig. 4 viste holder med indsat-20 te kassetter af forskellig format, fig. 7 skematisk et partielt langsgående snit igennem en anden udførelsesform for holderen, 15 fig. 8 et skematisk længdesnit igennem en udførelsesform for episkopet, fig. 9 en detalje af det i fig. 8 viste episkop i lidt ændret form, 20 fig. 10 skematisk det i fig. 8 viste episkop, set ovenfra, fig. 11-15 stærkt skematiserede afbildninger af yderligere udførelsesformer for episkopet ifølge opfindelsen, 25 fig. 16-18 opbygningen af et belysnings-betragtningsapparat, med hvilket billeder, som befinder sig i et vekslingsmagasin, kan betragtes direkte, men dog i forstørret tilstand, 30 fig. 19-21 partielle snit igennem funktionselementer i et episkop til brug ved fastholdelsen, vekslingsaktiveringen og drejningen af et originalmagasin, idet fig. 20a viser en alternativ udførelsesform, 35 fig. 22 et episkop med en indretning ifølge opfindelsen, set i perspektiv, fig. 22a et skema, 1 1

DK 155767 B

fig. 24 et enkelt magasin, set fra siden, fig. 25 holderen med indsat magasin, set i perspektiv, 5 fig. 26 skematisk mulighederne for koblingen imellem magasinet og vekslingsdrevet, fig. 27 to alternative typer for en af koblingsmulighederne, 10 fig. 28 skematisk to muligheder for den automatiske slagtilpasningsindretning, fig. 29 i større målforhold en del af slagtilpasningsindretningen, set fra siden, 15 fig. 30-32 skematisk yderligere udførelsesformer for slagti lpasni ngs indretningen, fig. 33 magasiner af forskellige formater til det i fig.

20 28 viste vekslingsdrev, fig. 34 magasiner af forskellige formater til et vekslingsdrev med konstant slag, 25 fig. 35 en indretning til tilpasningen af forskellige formater, fig. 36 et snit efter linien 36-36 i fig. 35, 30 fig. 37 et snit efter linien 37-37 i fig. 35, fig. 38 en afbildning, set ovenfra, fig. 39 et aksialt snit igennem et vekslings- og drejedrev, 35 fig. 40 en afbildning, set ovenfra, fig, 41 i aksialt snit en anden udførelsesform for et 1 2

DK 155767 B

fig. 42 en forstørret afbildning af koblingsmekanismen imellem drev og magasin til de i fig. 40 og 41 viste udførelsesformer, 5 fig. 43 en afbildning, set ovenfra, fig. 44 en tredie udførelsesform for vekslings- og dreje-drevet, set fra siden, 10 fig. 45 en speciel udførelsesform til kun kvadratiske originaler af lille størrelse, set i perspektiv, fig. 46 skematisk i perspektiv en udførelsesform med på periferien af en drejetallerken forstøttet holder, fig. 47 en indretning i det i fig. 46 viste apparat, set ovenfra, 20 fig. 48 den i fig. 47 viste indretning, set i retning af en pil 48, fig.· 49 en udførelsesform med klapmekanisme for indlægningen af magasinet, j 25 fig. 50 skematisk et længdesnit igennem den i fig. 49 viste udførelsesform, fig. 51 en maskeindretning, ved hjælp af hvilken der sam-3 0 tidigt opnås en slagændring for vekslingsprocessen, set ovenfra, fig. 52 et snit, set i retning af pilene 52-52 i fig. 51, 3 5 fig. 53 en anden koblingsindretning for den motoriske veksling, fig. 54 et snit efter linien 54-54 i fig. 53,

DK 155767B

13 fig. 55 en afbildning, set forfra, fig. 56 en blænderindretning, set fra siden, delvis i snit og placeret i episkopets strålebane, drejelig sammen med holderen, 5 fig. 57 i perspektiv en udførelsesform for et vekslingsdrev, magen til det, der er vist i fig. 40-42, fig. 58 et lodret snit efter linien 58-58 i fig. 57, inklusiv de begrænsende episkophusdele, fig. 59 i perspektiv en indretning, som hindrer en fejl-10 orienteret indsætning af magasinet i holderen, fig. 60 et længdesnit igennem den tilhørende spærring i holderen, fig. 61 og 62 ligesom fig. 59 henholdsvis 60 en anden løsning på dette problem, 15 fig. 63 spærrestiftindretningen, set i større målforhold i forhold til fig. 62, fig. 64 og 65 ligesom fig. 59 henholdsvis 60 en yderligere udførelsesform, fig. 66 det samme som fig. 65, men hvor positionen af kom-20 ponenterne er vist ved korrekt indskubbet magasin, fig. 67 i vidt omfang skematisk en udformning for indretningen ifølge fig. 64-66, ved hjælp af hvilken magasinets fejlorientering kan gøres synlig for brugeren, fig. 68 et belysnings-kopieringsapparat med opfindelsens 25 træk, set i perspektiv,

DK 155767 B

14 fig. 69 det i fig. 68 viste apparat, set ovenfra, fig. 70 skematisk et lodret snit igennem det i fig. 68 viste apparat, fig. 71 og 72 analoge afbildninger i forhold til fig. 69 5 henholdsvis 70 af en anden udførelsesform for et belysnings kopieringsapparat ifølge opfindelsen, og fig. 73 og 74 analoge afbildninger i forhold til fig. 68 henholdsvis 70 af en tredie udførelsesform.

X et episkophus 3 er der på kendt måde anbragt en projek-10 tionsoptik 1 med fokusindstillingsindretning 15. En magasinholder 2 er drejelig 360° i forhold til huset 3, således som antydet i fig. 3, og den har en indskydningsskakt 16 til originalmagasinet 17. Magasinet indskubbes i retningen af pilen 18 i fig. 1 og holdes fastlås med dets hus 4 in-15 den i episkopet eller mere nøjagtigt i dettes magasinholder 2. Som det fremgår af fig. 2, er en skyder 7 udtrækkelig fra det i holderen fastlåste magasinhus 4 ved trækning i et håndtag 6, og den er også genindskydelig, hvilket alt i alt bevirker en billedveksling. Herved er det en fordel, 20 at skyderens indlægningsåbning for en stabel 8 vender opad, og det sidst projekterede billede er frit tilgængeligt ovenfra, så at det eventuelt forbigående kan fjernes. Til drejningen af holderen 2 kan man fastholde projekterhuset 3 i håndtagsfordybningen 5, hvor der også kan fastholdes ved 25 originalvekslingen, såfremt episkopet ikke alene på grund af dets vægt står sikkert. Ved drejningen af holderen følger naturligvis magasinet med, så at på hovedet stående originaler til trods herfor efter drejningen af holderen kan blive projekteret rigtigt. Ligeledes er der mulighed 30 for veksling imellem høj- og tværformat.

Som antydet opretholder et allerede indsat magasin dets

DK 155767 B

15 tionen stadigvæk fremkommer på det samme sted på projektionsvæggen. Derudover er vekslingsmagasinet imidlertid også fortrinsvis forsynet med en betragtningsskive i huset, hvor denne betragtningsskive vender imod projektionsoptikken 5 (ved episkopet imod omdirigeringsspejlet) og danner billed- platformen. På grund af en fjederanpresningsindretning inden i magasinet, ligger originalerne plant an imod denne betragtningsskive, så at når optikkens fokus én gang er blevet indstillet, opretholdes denne skarpe indstilling for 10 hele magasinet, og ved kassetteveksling er der eventuelt kun tolerancer at udligne. Når man benytter magasinets betragtningsvindue som originalplatform, kan episkopet være åben i billedplatformens plan.

Endvidere er det muligt i holderen at have optagelsesskak-15 ter for flere magasiner, hvis originaler projekteres, eventuelt programstyret, efter hinanden. Som en anden mulighed kan der også ved den ene skakt indbygge en udskiftningsindretning for flere magasiner. Ligeledes er det inden for opfindelsens ramme tænkeligt at have originalsøge- og hur-20 tig udvekslingsmekanismer.

Detaljer ved magasinholderen beskrives nedenfor under henvisning til fig. 4-7.

Da der er mulighed for vidt forskellige originalformater, skulle holderen være således tildannet, at den automatisk 25 tilpasser sig til den pågældende magasinstørrelse. Til f.eks. fotooptagelser er formaterne 9 cm x 9 cm, 9 cm x 11,5 cm såvel som 9 cm x 13 cm vidt udbredte, og til disse formater tilbydes magasiner. Selv for fotooptagelser er der imidlertid også herfra afvigende formater, og det er 30 ikke muligt at forudse, om ikke helt andre formater bliver almindelig.

Den i fig. 4-7 viste holder er derfor således tildannet,

DK 155767B

16 for en given båndbredde. F.eks. har den to sideblændere 9, 10, som kan trykkes ud fra hinanden imod en fjederkraft i piles 20 retning, når et magasinhus 4 skubbes i en pils 21 retning ind i kanaler (ikke vist) på undersiden af blænder-5 ne. En tværblænder 11 er tilbagetrykkelig imod kraften fra fjedre 22, når magasinet træder ind i en imod denne vendende kanal ved blænderen 11. Positionen af to magasiner med forskellig størrelse og af blænderne 9, 10 og 11 er antydet i fig. 5 henholdsvis 6. Fig. 6 viser endvidere blot skema-10 tisk en låsestang 14, som er faldet ind i en fælde 23 i magasinhuset 4. Denne fælde er ved alle magasiner med forskellig format anbragt på dette sted, dvs. i samme afstand fra skaktens 16 frontvæg 24. Ved løsgørelse af rieglen 14 udstødes magasinet under påvirkningen af fjedre 22 eller 15 en hjælpefjeder. Holderen og magasinet tildannes hensigtsmæssigt således, at alle magasiner af forskellig format kommer til at ligge i midten af biliedplatformen, idet positionen af fælden 23 er valgt tilsvarende.

Fig. 7 viser skematisk, at et afdækningsafsnit 12 på blæn-20 derne griber ind over den på huset 4 værende ramme 13, som omgiver magasinets betragtningsskive eller -rude 25, så at i virkeligheden kun det område af vinduet med den underliggende original og ikke magasinrammen afbildes ved projektionen.

25 I fig, 4, 5 og 6 ser man en på tværblænderen 11 fastgjort strimmel 28, fortrinsvis af filt nær den imod magasinet vendende endekant på tværblænderen. Denne filtstrimmel ligger an imod en inden i episkopet værende glasplade over magasinholderen og tjener til at rengøre denne plade for 30 støv ved magasinudskiftningen. Det foretrækkes nemlig at afkøle denne skive eller -plade sammen med lyskilden på grund af den nødvendige høje effekt, der kræves fra lyskilden, og som det fremgår af fig. 8 foregår dette fra den væk fra lyskilden vendende side af skiven:

DK 155767 B

17

Det i fig. 8 viste episkop har to hoveddele: Projektorhuset 30, som står på fødder 32, og en holderkonstruktion 36, som er drejeligt lejret omkring en tap 34 under projektorhuset 30. Tappen 34 sidder på en støtteplade 38, som selv er fast 5 forbundet med fødderne 32. Projektorhuset 30 har et i alt væsentligt kvadratisk grundrids (se fig. 10), medens holderen i alt væsentligt befinder sig inden for afstanden imellem to diagonalt over for hinanden beliggende fødder og derfor kan dreje fuldt ud 360°.

10 Bag projektionsspejlet 40 befinder der sig en radialt an-sugende blæser 42 med en blæserkanal 44. Begge tjener til at suge køleluft hen over lyskilden 46, men også ud fra hulrummet 48 imellem en glasskive 50, som aflukker projektorhuset nedadtil, og et indskubbet magasin 17. Luften kan 15 træde ind igennem en spalte 52, hvorved der sikres en begrænsning af hulrummet ved hjælp af filtstrimler 54 på holderen (eller som alternativt vist i fig. 9 ved hjælp af på dette sted tilvejebragte labyrinttætninger 54'). Disse tætningsmidler forhindrer samtidigt, at der kan indfalde 20 fremmed lys.

Lyskildens levetid afhænger i væsentlig grad af, hvor ofte den må kobles ind og ud. Man skal derfor undgå at udkoble lyskilden ved hver originalveksling. Ved kendte episkoper til enkeltblade opstår der herved hver gang en betydelig 25 blænding. Ved episkopet ifølge opfindelsen er dette problem mindre graverende, da det efterfølgende billede allerede bliver synligt under billedvekslingen. Afviklingen af denne vekslingsproces, ved hvilken i givet fald afbildningen endvidere kan blive uskarp er under alle omstændigheder for-30 styrrende. Det foretrækkes derfor at bevæge en afskærmningsblænder sammen med vekslingsskyderen (eller at lade afskærmningsblænderen bevæge under hastighedsomsætning af skyderen eller dennes drev), hvor denne afskærmningsblænder afbryder projektionen ved billedvekslingen. En sådan

DK 155767B

18 nødvendig drejning af magasinet (ved overgang fra tværtil højformat) afbildes på projektionsskærmen. Endelig kan man forhindre åbningen af en sådan afskærmningsblænder, også ved hjælp af et tilsvarende styremiddel under et vil-5 kårligt antal af biliedvekslinger.

Fig. 11 viser den optiske opbygning af et episkop med projektion på en integreret matskive. Det inden for betragtningsvinduet beliggende billede i magasinet 30 belyses af en lampe 301, hvorved belysningen forstærkes ved hjælp af 10 en reflektor 302 og et spejl 303. Objektivet 304 projekterer billedet i et vilkårligt størrelsesforhold på matskiven 305. Apparatet er omgivet af et hus 306.

Fig. 12 viser det optiske princip ved et episkop med valgfri projektion på en integreret matskive eller ud fra epi= 15 skopet op på en væg. Belysningen af originalen af magasinet 300 er magen til den, der er vist i fig. 11. Objektivet 307 har to forskellige stillinger, nemlig en fast for projektion på matskiven og en foranderlig for projektion på en væg. Spejlet 308 må ligeledes kunne forandres i dens 20 stilling alt efter den ønskede projektionstype.

Fig. 13 viser det samme optiske princip som i fig. 12, bortset fra, at magasinets 300 stilling i forhold til matskiven er forandret. Belysningen af originalen i magasinet 300 foregår ligesom i fig. 11, og endelig foregår forskyd-25 ningen af objektivet 309 og drejningen af spejlet 310, ligesom i fig. 12.

Spejlet 310 er på den ene side (for projektionen på afstand) tildannet som et fladt spejl, medens den på den anden side er tildannet som et hulspejl. Hulspejlet an-30 vendes til projektionen på matskiven og forkorter brandvidden .

DK 155767 B

19 ved valgfri projektion af den øverste original i et magasin på en matskive eller på en væg, hvorved påny belysningen af originalen er som beskrevet under henvisning til fig. 11.

5 Alt efter den ønskede projektionstype forskydes der et optisk system 311 i dets længdeakses retning. I den ene yderstilling (fig. 14) projekterer objektivet 312 billedet på matskiven. I den modsatte stilling går strålebanen via et spejl 313 og et objektiv 314 op imod en projektions-10 væg. Objektivet 314 kan indstilles med hensyn til afstand fra spejlet svarende til afstanden imellem episkopet og projektionsvæggen.

Fig. 16-18 viser opbygningen af et betragtningsapparat, som videregiver det til enhver tid øverste billede i et fotoma-15 gasin i forstørret tilstand. Betragtningsapparathuset 315 er således indrettet, at det til optagelsen af et magasin 316 har en spalteformet åbning, i hvilken magasinhuset ved hjælp af en snapindretning 317 holdes tilstrækkeligt fast til, at det ved skyderudtrækningen forbliver fikseret. Be-20 tragtningsapparatet indeholder endvidere en eller flere lamper 318, som støttet af reflektorer 319 belyser den øverste original i magasinet, samt en linse 320, som muliggør en forstørret betragtning af billedet. Med henblik på at kunne opstilles på f.eks. et bord, er huset forsynet 25 med udklappelige støtter 321. Belysningen tændes ved hjælp af en tast 322.

Fig. 19-21 viser i detaljer et magasins holder på en væg i et episkop sammen med midler til aktivering af vekslings-og drejebevægelsen.

30 På den ved hjælp af episkophuset 338 camouflerede indretning påstikkes magasinet 339 på to tappe 340, som passer ind i tilsvarende åbninger 341 i magasinet. Disse optagel-

DK 155767B

20 magasinet forbliver pålideligt fikseret.

Tappene 340 er anbragt på radialt forskydelige slæder 342, som kan bevæge sig i slidser 343.

Tappene 340 føres i en kulisse 344 på den modsat magasinet 5 vendende side.

Når nu motoren 345 via drivhjulet 346 drejer kulisseskiven 347 rundt, og så længe den parallelt med denne skive forløbende slidsskive 348 står stille, vandrer slæderne 342 og dermed optagelsestappene 340 radialt udad og åbner ma-10 gasinet 339, dvs. indleder vekselskyderens udadgående be vægelse.

Når tapforlængelserne 348' har nået den elliptisk formede kulisses 344 halvakser, bevæger slæderne 342 henholdsvis optagelsestappene 340 sig påny radialt indad, og magasinet 15 339 er påny lukket, dvs., at en original veksling er gen nemført .

Slidsskiven 348 spærres eller frigives af en klinke 349, som er drejeligt lejret og f.eks. aktiveres ved hjælp af en elektromagnet eller ved hjælp af et snoretræk 350.

20 Hvis nu magasinet 339 skal svinges omkring på grund af, at et billed er forkert indlagt eller på grund af, at der kræves forskellige betragtningsstillinger for højformatbilleder og tværformatbilleder, frigives slidsskiven 348 ved hjælp af klinken 349, så at den kan drejes af motoren 25 345 sammen med kulisseskiven 347. Der sker herved ingen vekslingsbevægelse af magasinet.

Da de to drejelige skiver 347 og 348 i midten må have en gennemskæring 351 for at gøre den øverste original synlig for episkopoptikken i magasinets betragtningsvindue 352,

DK 155767 B

21 354 til hver overtager denne funktion.

Slæderne 342 er således tildannet, at også magasiner med mindre format kan indspændes ved hjælp af optagelsestappene 340. Til dette formål svinges slæderne 180°, således 5 at de to tappe 355 som følge af den excentriske lejring kommer til at ligge nærmere skivecentret, og afstanden imellem tappene bliver mindre. Da slaget (den elliptiske nots 344 halvaksel) er udlagt på det større magasin og overstiger det, der svarer til det mindre magasin, er den anden 10 tap 355 således fastgjort, at der som følge af en stang 356 opstår en slag-tomgang. Slagbevægelsen bliver først aktiv, når slæden støder an imod stangenden 357.

De flader 358 på slæden, som ligger an imod det mindre magasin, forhindrer en vægsvingning af tappen 355 ved til-15 bageskubning i den radiale retning.

Fig. 19-21 viser skiven 347 i drejende stilling, og skiven 348 i fikseret stilling. Magasinet er derfor delvis åbent. Fig. 20a viser tapfastholdelsen i omvendt stilling, dvs. til optagelsen af et mindre magasin.

20 Fig· 22 viser en udførelsesform for et episkop med en projektionsoptik 130 i en smal forvæg på episkophuset 131, såvel som med et betjeningstastaturfelt 132, som eventuelt kan være udtagelig til fjernbetjening. Tastaturfeltet har udover den kendte ind-ud-omskifter også en tast "W" (bil-25 ledvekslingskommando) og en tast "H" (højformatkommando).

Nær husets dækflade befinder der sig en indskydningsskakt 133 for et magasin, som normalt er lukket af et støvbeskyttelsesdæksel. Fig. 22a viser skematisk spejlet 129 og placeringen af magasinet 128 ved indskubningen og ud-30 vekslingen.

Magasinet er fortrinsvis således anbragt inden i huset

DK 155767B

22 tionsoptikkens 130 optiske akse, da der derfor kun er behov for et spejl 129. Det er ikke tvingende nødvendigt, at magasinet indskubbes fra siden. Man kan således også anvende en udklappelig indskubningsskakt eller blot et dæksel, efter 5 hvis åbning holderen er frit tilgængelig.

Det i fig. 22 hus's 131 længde og bredde må nødvendigvis have bestemte minimumstørrelser. Længden er mindst lig med længden af magasinet i retning af dets vekslingsbevægelse plus det for vekslingen nødvendige slag, og bredden er 10 mindst lig med magasinets diagonaldimension, så at der er ‘mulighed for svingningen. Vil man konstruere det endnu mere kompakt, må man finde sig i, at dele svinger uden for huset linder vekslingen og/eller drejningen. Den lukkede konstruktion foretrækkes af nærliggende grunde.

15 Hvis apparatet skal være anvendeligt til magasiner af forskellig format, gælder de ovenfor nævnte betragtninger naturligvis for det størst mulige format. Det skal dog her bemærkes, at holderen ganske vist forudsætter en fastlagt bredde (f.eks. til billeder med en bredde på 9 cm), medens 20 magasinet kan have forskellige længder (f.eks. til billeder med en længde på 9 cm, 11,5 cm og 13 cm), da billed-centreringen er planlagt uafhængig af magasinlængden.

I det i fig. 22 viste udførelseseksempel er holderen drejelig om en i forhold til magasinvinduesmidten koncentrisk 25 anbragt tap 134. Tilkoblingen af et drejedrev via en på bagsiden i forhold til magasinet anbragt tap giver ganske vist en enkel konstruktion, men øger pladsbehovet. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at forsyne holderen med en cirkelformet flange og lade drejedrevet gå i indgreb ved 30 periferien, således som i fig. 19-22. Holderen 139 har imidlertid her en H-formet grundform og et profil, i hvilket magasinet kun kan indskydes i én ("rigtig") stilling.

Dette sikres ved, at magasinet har en i forhold til maga-

DK 155767B

23 indskubningsspærring 136'. Til fastlæggelsen af indskub-ningsdybden tjener en fordybning 136 ved bunden af føringsnoten, i hvilken en fordybning en spærreklinke 137, som f.eks. kan løftes ud af en styremagnet (ikke vist), falder 5 ind. Noten 135 er tilknyttet styredele 138 i holderen 139 (fig. 23-25).

Magasinrammedelenes vekslingsbevægelse kan foretages på forskellig måde: Man kan efterlade en rammedel stationær i holderen og bevæge den anden alene, man kan efterlade 10 holderen stationær og lade begge rammedele udføre hver halvdelen af slaget i forhold til hinanden, og man kan med hver bevæget rammedel følge med en tilhørende del af holderen. Det foretrækkes at lade holderen være stationær og at bevæge rammedelene symmetrisk i forhold til holde-15 ren, medens så i projektionsstillingen magasinet indtager en for belysningen gunstig stilling i projektionsstillingen. Denne udførelsesform er vist her. Begge rammedele har et indgrebshul, hvormed det motoriske drev kan være tilkoblet.

20 Foreløbigt skal under henvisning til fig. 26 der nævnes forskellige måder, hvorpå det motoriske drev kan kobles sammen med magasinet. I fig. 24 er den første rammedel - i det følgende omtalt som "huset" - forsynet med henvisningstallet 141, og den anden rammedel - i det følgende om-25 talt som "skyderen" - forsynet med det generelle henvisningstal 142. Ganske vist er det ikke nødvendigt, men af andre årsager er det hensigtsmæssigt at styre skyderen inden i huset og at tilpasse dens kontur til dette. Der må på skyderen være mindst ét sted tilgængeligt, hvor det 30 motoriske drev kan være i indgreb.

Principielt må skyderens imod vinduet vendende flade (a) og bagudvendende flade (b) tage dens frontvæg (c) og dens smalle kanter (d) i betragtning. (Tilsvarende overvejel-

DK 155767B

24 kraftlukkende kobling såsom det, der opnås ved hjælp af en tang, må to over for hinanden beliggende steder være tilgængelig, og skyderen må have en tilsvarende trykstyrke. Vælger man en formsluttende kobling, er påny en imod vin-5 duet vendende flade ugunstig, da derved pladsbehovet øges.

Det foretrækkes derfor at have en formsluttende kobling ved front- eller bagsiden. To eksempler på formsluttende forbindelse ved frontsiden ifølge (c) er vist skematisk i fig. 27. I den venstre del af figuren griber en dobbelt-10 hage 143 ind igennem en rektangulær åbning 144, som er tilstrækkelig stor til at muliggøre en frakobling ved elastisk bøjning af hagen 143 (f.eks. ved hjælp af en styremagnet) . Inden for den højre del af figuren griber et dobbeltanker 145 ind i en ved frontvæggen værende åbning 146, 15 og dette dobbeltanker er frakoblelig ved sammentrykning i pileretningen.

Der foretrækkes imidlertid en kobling ved hjælp af en tap, som går i indgreb i indgrebshuller 140, da der herved opnås både en enkel og pladsbesparende konstruktion, som og-20 så på bekvem måde åbner mulighed for en automatisk tilpasning til forskellige benyttede slagstrækninger.

Dette er skematisk vist i fig. 28. En kobling 147 griber med en tap 148 ind i hullet og er elastisk bevægelig i forhold til en stang 149, som udfører et slag, som er di-25 mensioneret til den maksimale magasinformat. En indskudt fjeder 150 optager overslaget. Koblingen 147 og stangen 149 kan være glidbar bevægelig i forhold til hinanden (højre del af figuren) eller være indrettet til at kunne svinge i forhold til hinanden (venstre del af figuren).

30 Den tilvejebragte elastiske kobling har den yderligere fordel, at den også kan udligne fremstillingstolerancer.

Vil man imidlertid have, at slaget skal være forskellig, alt efter det anvendte format, kan man vælge den i fig.

29 viste udførelsesform: På koblingen 147 er der her an-

DK 155767B

25 bærer den tilhørende omskifter 151, som vender slagretningen. Fjederen 150 er således dimensioneret, at den er hård over for den ved vekslingen optrædende modkraft som følge af friktionen imellem skyder og hus, men dog blød nok i 5 forhold til holdekraften fra den holder, som bliver virk som, når skyderen når dens ydre endestilling.

Fig. 30 og 31 viser skematisk en magnetisk kobling. Koblingen 153 udfører her til stadighed det fulde slag, og den på koblingen anbragte magnet 154 virker på et blød-10 jernstykke 155 i frontsiden (fig. 31) eller på bagsiden (fig. 30) af skyderen. Magnetkraften er tilstrækkelig stor til at overvinde friktionen imellem skyderen og huset, men dog for lille til at trække hele magasinet ud af holderen, eller at beskadige magasinet: Slagtilpasningen sker 15 ligesom i fig. 28.

Ifølge fig. 32 kan man også lade slagvendeomskifteren 151 udløse af et aktiveringsorgan 156, som træder i virksom forbindelse med den stationære omskifter, når skyderen når den yderste stilling under slaget ud fra huset.

20 Fig. 33 viser tre magasiner af forskellig format, ved hvilke indgrebshullerne hver for sig har samme afstand fra hinanden og er anbragt symmetrisk i forhold til billedmid-ten. Disse tre forskellige magasiner kan anvendes med en tilkobling, som den, der er vist i fig. 28. Der skal hen-25 vises til, at tilkoblingen hensigtsmæssigt sker ved midten af skyderen og huset, set i magasinets bredderetning, for at huset og skyderen under vekslingsbevægelsen så vidt muligt ikke skal blive udsat for noget vippemoment, som kan føre til en fastklemning eller i det mindste medføre van-30 skeligheder.

Man kan imidlertid også arbejde med et stift fastlagt slag, som er dimensioneret til det største magasin, hvis

DK 155767B

26 at indgrebsstederne på selve magasinet er således tildannet, at der sker en slagtilpasning. Et eksempel herpå er vist i fig. 34: Kun det længste magasin 113a har indgrebshuller 160, medens de to mindre formater 113b, 113c har indgrebs-5 slidser 162 henholdsvis 164 med en længde, som svarer til den tilsvarende halve forskel imellem slaget og magasinets 130a slag h. Ved begyndelsen af skyderudtrækningen og -indskydningen optræder der derfor et tilsvarende tomgangsslag.

Som et andet alternativ kan man anbringe koblingsstederne 10 ved magasiner af forskellig størrelse på forskellige steder, og vekslingsdrevet indkobler i så fald i hvert tilfælde den tilsvarende understøttede kobling. Også en manuel vending er mulig. Det er heller ikke nødvendigt, at et motorisk drev bevirker både udtrækningen og indtrækningen. En af be-15 vægelsesretningerne kan sikres ved hjælp af en fjeder, som spændes af motoren i den anden retning.

Den egentlige koblingsproces kan styres på forskellig måde. Man kan lade koblingen foregå automatisk ved indskydningen af magasinet, man kan lade den foregå først ved aktivering 20 af tasten "veksling" og efter vekslingen frakobles straks igen, eller man kan indskyde magasinet i en projektionsstilling (fortrinsvis i højformatstillingen) og ved drejning af holderen iværksætte en sammenkobling med vekslingsdrevet. Når der herpå under brugen sker en formatveksling, 25 sker der påny en automatisk frakobling og genindkobling.

Hidtil er det gået ud fra, at alle magasiner har samme bredde og derfor passer ind i holderen. Det er imidlertid også muligt at foretage en tilpasning til mindre bredder ved hjælp af en indsatsmaske. Dette er vist i fig. 35-37.

30 I fig. 35 ses påny holderen 139, som her ganske vist har forkortede lister eller dele 166. Igennem midten af dens omdrejningstap 134 strækker der sig en styrestift 167 for en omskifter, som afbryder strømkredsen for belysningen,

DK 155767B

27 I holderen passer en maske 168/ hvis endestilling'bestemmes af et anlæg 169. I dens udvidede sidevanger 170 er der anbragt skruefjedre 171, som trykkes sammen ved hjælp af listerne 166. Denne forspænding tjener til, at masken udkastes, 5 når en aflåsning udløses. Denne omfatter en ud i ét med masken tildannet fjedertunge 172, som er tildannet af plast, og som griber ind bag den som klinke virkende kant 173 på holderen.

Bagsiden af masken er åben, så at kassetten kan kobles sam-10 men med elementerne 174 og 167. Placeringen af magasinet inden i masken sikres ved hjælp af delene eller listerne 138'. Centreringsfordybningerne 136 kunne her ganske vist ikke være virksom, da de dækkes af varerne 170. Derfor har holderen her en på bagsiden af magasinet fastgribende cen-15 treringsstift 174, som falder ind i en på dette sted anbragt centreringsfordybning (ikke vist), og som kan løsnes imod en fjederkraft med henblik på udtagningen af magasinet eller - alternativ - kan anvendes til udkastningen af magasinet. Til dette formål er masken i det mindste åben 20 på den ene side.

Ved anbringelsen af masken i holderen, drejer masken med rundt, når holderen drejer. Man kan imidlertid også på anden måde skyggelægge det projekterede billede, hvis der anvendes et magasin, som er mindre end det maksimalt mu-25 lige format. Sådanne blændere kan anbringes på et hvilket som helst sted i projektorens strålebane, men løsningen ved hjælp af masken foretrækkes dog.

Masken kan også benyttes til at opnå en slagtilpasning.

Alle masker har i så fald - set ud fra et driftsynspunkt -30 samme udformning og kræver alle samme slag, men alt efter det i masken passende magasin støttes slaget tilsvarende, f.eks. ved hjælp af stangtransmission. Det kan være at foretrække at tilordne et magasin til de mest gængse mas-

DK 155767 B

28 I de nedenfor beskrevne tre udførelsesformer for vekslingsdrevet foregår indskubningen af magasinet i "højformat-stillingen" , medens vekslingen derimod foregår i "tværformats ti liingen" . Indretningerne til udkastningen af magasi-5 net er ikke vist her. De kan være anbragt stationært inden i huset, og det over for indskydningsskaktenf hvor - som det fremgår af det følgende - der er plads hertil tilstede.

I fig. 38 ses episkopets hus 1100. Fra huset 1100 strækker der sig en hulcylindrisk tap 1101, i hvis indre der er frit 10 drejeligt lejret en aksel 1102. Denne aksel bærer magasinholderen 1103 og er stift forbundet med denne. På tappens eller den hule aksels 1101 yderkappe er der ligeledes frit drejeligt lejret en remskive 1104. Denne remskive drives til stadighed rundt i samme omdrejningsretning ved hjælp 15 af en rem 1105 af en til stadigvæk i samme omdrejningsretning rundtløbende motor, fortrinsvis en spaltepolmotor.

Denne motor er fortrinsvis motoren for en køleblæser. Remskiven 1104 er glidende bevægelig i aksial retning oven på den hule aksel 1101 og er forspændt ved hjælp af en 20 skruefjeder 1106 i den i fig. 39 viste stilling. Ved tryk på vekslingstasten 1107, såsom ved hjælp af en magnetomskifter, som griber an på det med en pil 1108 markerede sted/forskydes remskiven 1104 i retning imod et tandhjul 1109. Både remskiven 1104 og tandhjulet 1109 har kløer 25 1110 henholdsvis 1111, som ved forskydningen ved hjælp af vekslingstasten 1108 går i indgreb med hinanden, så at tandhjulet medbringes. Også tandhjulet 1109 er frit drejeligt lejret på den hule aksel 1101. Dens fortanding samvirker med tandstænger 1112, 1112'. Hver tandstang er 30 glidebevægeligt styret i en skinne 1113. Skinnerne 1113 er fast forbundet med episkophuset 1100. Hver tandstang bærer en i retning imod symmetriaksen ragende vinkelbukket eller vinkeldannende forlængelse 1114. Hver forlængelse 1114 bærer en knap eller en koblingstap 1115, som sammen 35 med vekslingstasten 1108 magnetisk aktiveret kan bringes

DK 155767B

29 ind i medbringerhullet i magasinets pågældende rammedel med henblik på fastlåsningen. Bevægelsen af tandstængerne med forlængelserne 1114 er mulig på grund af, at den pladedel 1117, som forbinder de to skinner 1113 med hinanden, har en 5 til hver af forlængelserne hørende spalte 1118. Omtrent på stedet 1119 befinder der sig en endeomskifter, som rager frem fra yekslingstasten 1107, men ikke for koblingstappene 1115, så at remskiven 1104 kan udkobles, og tandhjulet 1107 kan løbe tilbage i den modsatte omdrejningsretning.

10 Dette tilbageløb sker under virkningen af (ikke viste) fjedre, som er blevet spændt under den udadgående bevægelse. På forlængelsen 1114 er der påhængslet to styrestænger 1121 og 1122, og disse er igen via magnetisk aktiverbare tapkoblinger 1123 sammenkoblelige med holderen 1103. Disse 15 styrestænger tjener til drejningen af holderen. Hvis tasten "H" antrykkes, som antydet ved 1120, sker der straks - elektrisk fastlåst - en aktivering af klokoblingen imellem remskiven 1104 og 1109. Derimod spærres magnetkoblingerne 1115 og 1123 imod hinanden, så at der til enhver tid 20 kun én af disse kan være virksomme. Ved aktivering af 1120 benyttes som følge heraf det motoriske drev også til drejningen af holderen, hvorved vekslingsdrevet forbliver udkoblet. Tilbagestillingen sker ligesom ovenfor ved hjælp af fjederkraft. Man kan indsætte en endeomskifter, som af-25 bryder strømkredsen 1108/1123/1120. Analogt er der indskudt en endeomskifter 1119 for frakoblingen 1108/1115.

X princippet er det tilstrækkeligt med én styrestang 1121,' hvis der kun skal foregå drejning i én retning. På tegningen er der vist en udførelsesform, hvor drejningen foregår 30 i to retninger, hver på 90°.

Fig. 40, 41 og 42 viser en yderligere udførelsesform. Remskiven 1201 har den samme anbringelse og funktion som i det foregående udførelseseksempel, men er dog bevægelig i aksial retning i begge retninger. Ved bevægelse i ret-35 ningen 1202 (en pil) sker der sammenkobling med en om-

DK 155767 B

30 for magasinet 1204. Ved bevægelse i pilretningen 1205 sker sammenkoblingen med et tandhjul 1206, som samvirker med to tandkranse 207, 208. Tandkransene bærer hver en excentrisk anbragt fjedrende eftergivelig stift 1209, som hver via en 5 krumtap 1210 er koblet sammen med en slæde 1211, som er hængslet fast på en tap 1212. Slæderne 1211 er glidbart bevægeligt ført på to stænger 1213. Hver slæde 1211 bærer en magasinmedbringerknast 1214. Ved drejningen af holderen 1215 og dermed magasinet 1204 trykkes knasten imod virk-10 ningen af en forspændingsfjeder 1216 til side, indtil en spalteformet udskæring 1217 når hen over knasten, hvorved knasten 1214 kan falde ind i spalten 1217. Ved slædebevægelsen åbnes og lukkes således magasinet i begge tilfælde under drivning af motoren. En forspændingsfjeder 1220 15 for krumtapsølen 1209 er dimensioneret tilstrækkeligt langt til ikke blot at opfange tolerance, men også til at kunne udligne forskellige slag ved forskellige formater. Tilbagedrejningen af holderen 1215 kan enten foregå under fjederkraft, hvorved fjederen spændes ved den motoriske 20 fremadgående drejning eller ved hjælp af et vekslingsdrev, som vender drejeretningen eller på lignende måde. Udkastningen af magasinet 1204 fra holderen 1215 sker ved aktivering af udkastningstasten 1222 (aktiveringstasten 1222* i fig. 22).

25 Den næste udførelsesform er vist i fig. 43 og 44. Forskellen i forhold til den foregående udførelsesform består i, at der kun er tilvejebragt én medbringer 1306 med to excentrisk anbragte krumtapsøler 1309, fra hvilken den forkrøblede krumtapstang 1301 påvirker en slæde 1311. Da krumtap-30 stangen ikke kan gå forbi ved lejringen af det excentrisk tappebærende tandhjul, er der kun mulighed for en halv drejning og tilbagebevægelsen af vekslingsdrevet sker under indvirken af en under udkørselen spændt træfjeder 1302.

X fig. 44 ser man den afvigede udformning af en omskifter-35 gaffel 1303 til omskiftningen imellem vekslingsdrev og

DK 155767B

31 drejedrev.

Fig. 25 viser skematisk, hvorledes et særligt kompakt apparat kan være udført. Den kasse 1320, som antyder episkopets omrids, set udvendigt fra, er kun forstørret med hensyn til 5 funktionen af en påsat føring, medens den inden for epi skopets kontur beliggende del, der befinder sig uden for denne føring, er fjernet. Føringen skjuler den på det pågældende tidspunkt udførte rammedel 1322 af magasinet under yekslingsprocessen og tjener samtidigt til føringen af den-10 ne.

Fig. 46 og 48 viser en yderligere udførelsesform for et episkop. Holderen er forbundet med en drejetallerken 1330 og danner en del af denne. Drejetallerkenen er således understøttet ved fire langs dens omkreds fordelte løbe- og 15 styreruller 1331, at magasinets rammedele bliver tilgænge lig for vekslingsprocessen og finder plads til at passere imellem to ruller 1331. Til drejningen af holderen er der tilvejebragt et motorisk drev ved drejetallerkenens periferi, og drejningen foregår ved hjælp af et friktionshjul 20 1332 i den ene retning og ved hjælp af et friktionshjul 1333 i den anden retning. De to friktionshjul samvirker med hinanden via tandkranse, og en af disse er drevet via et remdrev 1334 af en motor (ikke vist). De to friktionshjul er lejret på en vippe 1335, som er drejeligt lejret 25 ved 1336, og ved at udsætte en vægtstangsarmforlængelse 1337 for et tryk i den ene eller den anden retning, kan det ene eller det andet friktionshjul blive bragt i indgreb med drejetallerkenen. Omstyringen eller vendingen kan som ovenfor beskrevet foregå ved hjælp af endeomskif-30 tere (ikke vist).

Fig. 49 viser i perspektiv, og fig. 50 i snit, hvorledes omtrent ved en sådan indretning indlægningen af magasinet kan foregå. På drejetallerkenen 1330 er der påhængslet t ^ 1 Λ i ·« 4 -I 4 4 1 X t 04 4 4 _ _ -

. DK 155767 B

32 lukning af klappen åbnes der mulighed for vekslingsbevægelse af det indlagte magasin. Drejetallerkenen kan udover ved hjælp af de nævnte ruller både samtidigt eller som et alternativ være understøttet på et endeleje.

5 Fig. 51 og 52 viser skematisk, hvorledes ved hjælp af en maske - ifølge fig. 35 - der samtidigt kan foregå en slagtilpasning til vekslingsbevægelsen.

På bagsiden af masken 1400 er der lejret to svingbare vægtstænger 1401, 1402 ved 1403 henholdsvis 1404. Hver 10 vægtstang har et langhul 1405, ind i hvilket der rager en tap 1406. Hver tap sidder på en slæde 1407, som glid-bar bevægelig i forhold til masken er bevægelig i en føringsbane 1408. En fjeder 1409 forspænder begge slæder imod hinanden i en nulstilling.

15 På vægtstængerne kan koblinger fra det motoriske drev indgribe på flere steder, såsom ved 1410 og 1411, og alt efter afstanden fra omdrejningspunktet 1403 henholdsvis 1404 fremkommer der ved samme slag af koblingen en forskellig vinkeldrejningsbevægelse af vægtstangen.

20 Denne drejebevægelse overføres til magasinets rammedele ved hjælp af på slæden 1407 anbragte fjedertunger 1412 med indgrebstappe 1413.

Fig. 53 og 54 viser en i en maske fast anbragt slagtilpasningsindretning. På magasinet indgriber ved de smalle 25 sider 1500 forlængelser 1501, som sidder på frie indad-fjedrende forspændte ender af en fjederbøjle 1502. Hver over for hinanden beliggende fjederbøjle er forbundet med hinanden ved hjælp af en tværstang 1503. Magasinets 1504 rammedele er forsynet med anslagstrin 1505, oven på hvilke 30 forlængelserne 1501 løber ved den modsat rettede udadgående bevægelse af tværstængerne og de hermed forbundne

Tv, J „ 1 -V 1 cn C ____£ V, ---

DK 155767B

33 et tomgangsslag. Den til et magasin benyttet slagstørrelse anvises og aftastes altså på selve magasinet. Fjederbøjlens hvilestilling sikres ved små låseknapper 1506, som falder ind i tilsvarende udskæringer 1507.

5 I fig. 55 og 56 ses et spejl 1600 inden i episkophuset 1601.

Dette spejl er fastgjort på en holder 1602 på ikke nærmere beskrevet måde. På den væk fra spejlet vendende side af holderen befinder der sig en lejetap 1603, hvorpå der er drejeligt lejret en muffe 1604. Fra denne muffe strækker 10 der sig et antal af radiale stivere, fortrinsvis i form af tre egre 1605, i retning udad, og disse egre bærer en tandkrans 1606 på en ring 1607. På denne er der tilvejebragt føringer 1608 og 1609 for to par af radialt i forhold til taplejet bevægelige blændere 1610, 1611, som forskydes 15 tilsvarende ved en formatveksling. Ved overgangen fra højformat til tværformat løber dog blænderne uden at ændre deres radiale stilling med 90° rundt sammen med skiven 1607. Drivningen af skivedrejningen sker ved hjælp af et tandhjul 1612, hvis aksel 1613 drejes rundt af samme mo-20 tor og samme vinkel som magasinholderen.

Egeanbringelsen er således arrangeret, at spejlholderen 1602 ikke forstyrrer, medens der bliver en vinkel på mindst to gange 90° fri.

Fig. 57 og 58 viser mere detaljeret et vekslingsdrev ifølge 25 det i fig. 40-42 viste skema.

I fig. 58 ses den vekslingsdrevoptagende del af episkophuset 1700 med magasinindskydningsåbningen 1702. På bunden af huset er der på konventionel måde fastgjort en i tværsnit omtrent U-formet ramme 1704 af metalplade, og 30 som er afstivet ved hjælp af sikker 1706. Den i forhold til episkophuset længere inde beliggende del 1708 af rammen 1704 bærer et leje 1710, i hvilket der er lejret en

DK 155767B

34 1714. Koaksialt med dette leje er der lejret en dobbelt krumtapaksel 1716 i den anden del 1718 af rammen 1704. Denne dobbelt krumtapaksel 1716 er indrettet til at blive drevet af et tandhjul 1722 på enden af en drivaksel med 5 akse 1724 via et tandhjuls drivsystem 1720 - der hensigts mæssigt virker understøttende. Inden i rummet imellem de to dele 1708 og 1718 er der anbragt et af samme aksel drevet drivsystem til drejning af magasinholderen 1714, hvilket drivsystem er indrettet til at blive koblet sammen med 10 magasinholderens 1714 omdrejningstap, hvorved samtidigt drivsystemet 1720 frakobles. For at gøre afbildningen overskuelig er det hertil anvendte middel imidlertid ikke vist, og der henvises med hensyn hertil til fig. 40-42.

I slædestyr 1726 i delen 1708 er der glidbart bevægeligt 15 lejret medbringerslæder 1728, 1730. Til monteringen af sidstnævnte har spaltestyrene udvidede gennemgående åbninger 1732 ved enderne. Tilkoblingen af slæderne i magasinrammedelene 1734, 1736 og deres frakobling foregår automatisk ved drejning af magasinholderen 1714 90° ud fra 20 den i fig. 57 viste stilling (indskubningsstillingen, samtidigt højformatstillingen) til vekslingsstiliingen. Hertil anvendes de sammenkoblingsindretninger, der ikke er vist her, men er vist i fig. 42. Dobbeltkrumtapakselens 1716 krumtap 1738 er via styrestænger 1740 og 1742 for-25 bundet med slæderne 1728 henholdsvis 1730. Styrestængerne er på tegningen kun vist med stiplede linier for at lette overskueligheden. Til passagen af styrestængerne 1740 igennem delen 1718 har denne en spalteformet gennemgående åbning 1744, som strækker sig parallelt med spaltestyret for 30 den tilhørende slæde 1728.

Ved en drejning af dobbeltkrumtapakselen 1716 360° løber slæderne 1728, 1730 svarende til den dobbelte excentricitet af forbindelsen via styrestængerne 1740, 1742 én gang væk fra hinanden og tilbage igen i forhold til dob-35 beltkrumtapakselens akse 1746, hvorved billedvekslingen

DK 155767 B

35 foregår. Mulighederne for, hvorledes et konstruktivt på forhånd givet slag af billedvekslingsdrevet - således som den ved den her foreliggende konstruktion er givet - kan tilpasses til magasiner med forskellige formater, er alle-5 rede blevet berørt ovenfor.

I fig. 59 ses frontsiden af et magasin 1800, som har en åbning 1802. Denrte åbning er anbragt ud til siden i forhold til magasinets symmetriplan 1804 og tjener til at forhindre, at magasinet indskubbes med forkert orientering 10 i magasinholderen 1806 (fig. 60).

På magasinholderen er der påhængslet en låsestang 1808 og en styrestang 1810. Låsestangen er forspændt af en trækfjeder 1812 ind i den i fig. 60 viste stilling, så at den spærrer for indskydningen af magasinet 1800. Den fanges 15 ved dens frie ende i en indskæring 1814, så at den ikke uden videre kan trykkes væk af magasinet. Magasinet må snarere påvirke den skrå styrekant 1816 på styrestangen 1810 og trykke denne til side imod påvirkningen af en forspændingsfjeder 1818, så at låsestangen frigives. Den 20 nødvendige bevægelse af magasinet er imidlertid kun mulig, hvis dens åbning kommer til at ligge ud for en spærrestift 1820, som er fastgjort på spærrestangen 1808. Denne situation er i fig. 60 vist med punkterede linier. I den fejlorienterede position støder frontsiden af magasinet imod 25 spærrestiften, så at styrestangen ikke kan aktiveres -vist med fuldt optrukken linie i fig. 60.

Efter at låsestangen 1808 er blevet låst op, kan denne passere ind i en udskæring 1822 i magasinholderens væg, ligesom styrestangen kan passere så langt ud, at maga-30 sinet kan skydes helt ind. Ved fjernelsen af magasinet følger låsestangen under virkningen af dens forspændings-fjeder 1812 efter for på ny at gå i indgreb i indskæringen 1814 i den ligeledes til låsestillingen tilbagevendte

DK 155767B

36

Fig. 61-63 viser en anden udførelsesform for de konstruktionsdele/ ved hjælp af hvilke den fejlorienterede indskub-ning af magasinet 1900 kan spærres. Magasinets styreåbninger 1902 ligger forsatte i forhold til symmetriplanet 1904 5 i magasinets frontside. Holderen 1906 bærer på hver af dens to smalle sider en lap 1908 med i forhold til hinanden forsatte lejer 1910, 1912 for en låsestang 1914 henholdsvis en styrestang 1916. Låsestangen 1914 er forspændt af en trækfjeder 1915 ind i spærrepositionen og holder dermed 10 også styrestangen i dennes position, på hvilken styrestang den ligger an på den væk fra magasinet vendende side. I styrestangen er der anbragt en spærrestift 1920, som kan forskydes i retning imod påvirkningen af en fjeder 1918 (se fig. 63). Denne griber ved korrekt indskudt magasin 15 ind i dettes åbning 1902. Dette er vist i den venstre halvdel af fig. 2. Magasinet kan i så fald trykke begge stænger 1914 og 1916 til side og blive skubbet helt ind. Hvis magasinet imidlertid er fejlorienteret - vist til højre i fig.

62 - bliver spærrestiften 1920 trykket ned igennem styre-20 stangen, da fjederens 1918 påvirkningskraft er mindre end den, der udøves af trækfjederen 1916. Som følge heraf kan stængerne 1914 og 1916 praktisk talt ikke bevæges. Spærrestykket 1922 på undersiden af spærrestiften befinder sig nu foran den frie ende af låsestangen 1914, hvorfor på 25 grund af den forsatte anbringelse af deres lejer de to stænger 1914 og 1916 blokeres i forhold til hinanden. Efter udtagningen af magasinet vender låsestangsindretningen påny tilbage til udgangsstillingen, som er bestemt ved anslag af styrestangen imod den kant 1924, som i retning i-30 mod magasinet begrænser en optagelsesspalte 1926 for de uddrejede stænger.

Fig. 64-67 viser endelig en spærreindretning imod fejlorienteret indskubning af magasinet 2000, ved hvilken magasinorienteringen afsøges på en styrenot 2002. Afsøg-35 ningen sker ved hjælp af en ved 2004 på en viserstang 37

DK 15.5767B

2006 påhængslet styrestang 2008. Denne omfatter en afsøgningsarm 2010, som ved korrekt orienteret magasin kan svinge ind i dettes styrenot 2002, når magasinet med dets forside løber an imod stangens 2008 spærrearm 2012 og forsøger at 5 trykke denne til side. Hvis magasinet imidlertid er forkert orienteret, kan styrestangen 2008 ikke vige ud til siden, og der udøves da et trask i viserstangen 2006 imod påvirkningen af en tilbagestillingsfjeder 2014. Viserstangen kan ganske vist kun dreje frem til en position,som er bestemt 10 af et anslag 2016, men herved aktiverer den en kontakt 2018 i en viserstrømkreds, så at brugeren gøres opmærksom på den fejlagtige betjening på optisk og/eller akustisk måde. Viserstangens hvilestilling er fastlagt af et mod-anslag 2020. Tilbagestillingen af styrestangen 2008 i ven-15 tepositionen sker ved hjælp af en bladfjeder 2022.

Det er blevet nævnt ovenfor, at det princip, der ligger til grund for opfindelsen, også kan anvendes, hvis et billed, der skal projekteres, ikke betragtes direkte, men afbildes på et lysfølsomt materiale med henblik på at frem-20 stille en dublet eller en kopi.

Sådanne som kopieringsapparater velegnede belysningsprojektorer er vist i fig. 68-74.

Fig. 68-70 viser en første udførelsesform. Magasinet 3001 skubbes med dets vinduesside opad ind i apparatets 3003 25 optagelsesafsnit 3002. Det øverstliggende billede i magasinet er nu stadigvæk synlig igennem en betragtningsåbning 3004 i apparatet. Ved indskubningen af magasinet 3001 bliver koblingselementer tilhørende et motorisk vekslingsdrev - omtrent som ovenfor under henvisning til fig. 57 30 og 58 belyst - bragt i indgreb med magasinets rammedele, så at magasinet åbnes ved aktivering af tasten 3006. Magasinet er således indrettet, at det billed i stabelen, som ved lukket kassette vender imod magasinets biHedvin-

DK 155767B

38 kommer til at ligge helt øverst i den udtrukne vekslings-skyder. Sådanne magasiner er beskrevet i de ovenfor nævnte skrifter.

Tasten 3006 er tilknyttet ordren "kopiering". Efter åbning-5 en af magasinet bliver som følge heraf det billed, som nu ligger øverst i vekslingsskyderen, oplyst ved hjælp af en lampe 3008 og afbildet på det lysfølsomme materiale 3010 ved hjælp af optikken 3009. En tastsamling 3005 åbner mulighed for en angivelse af det ønskede antal af fremstillede 10 kopier. Indeholder magasinet billeder, som ikke skal kopieres, aktiverer brugeren tasten 3011, hvorved der kun sker én billedveksling, men ikke foretages nogen mangfoldiggørelse. Når alle de i magasinet værende billeder er løbet igennem, skubbes magasinet så langt ud af afsnittet 3002 ved 15 at trykke på tasten 3012, at man kan trække den helt ud.

Det lysfølsomme materiale, såsom fotopapir, aftrækkes efter hver belysning i form af et stykke, der svarer til en bil-ledbredde fra forrådsrullen 3013 og føres via en tromle 3014 til en fremkalderproces.

20 Den i fig. 71 og 72 viste udførelsesform adskiller sig fra den i fig. 68-70 viste, ved at kopieringsdelen 3021 er flytbar som en bevægelig slæde hen over et indskubbet magasin 3015 i retning af pilen 3023, så at afbildningen kan foregå fra det lukkede magasin. På en drejeknap 3019 er 25 der mulighed for at indstille antallet af ønskede kopier.

I et vindue 3031 kommer som kontrol dette tal også frem.

I et vindue 3032 ses angivelsen fra et tællerværk, ved hvilket det totale antal af de pr. bruger fremstillede kopier bliver angivet. Som en anden mulighed kan også 30 salgsprisen blive angivet, eller også - såsom ved en salgs automat - det endnu tilbageværende beløb af det indkastede pengebeløb.

I den i fia. 73 οσ 74 viste udfdrelsesform bliver maaa-

DK 155767B

39 sinet 3033 med vinduet skubbet nedad i optagelsesafsnittet. Dernæst bliver det imod vinduet vendende billede projekteret op på en kontrolmatskive 3040 via spejle 3037, 3038.

På en vægomskifter 3041 indstilles antallet af ønskede ko-5 pier, og ved nedtrykning af tasten 3042 igangsættes kopie ringen. Hertil svinges eller forskydes spejlet 3037 ind i positionen 3043, og det af en lampe 3036 ensartet belyste billede afbildes af projektionsoptikken 3045 på et lysfølsomt materiale 3046. Hvis der ingen kopi ønskes, vil en 10 nedtrykning af en tast 3047 medføre, at der blot sker en billedveksling. Ved nedtrykning af en tast 3048 stødes magasinet ud af afsnittet.

Ved de to sidstnævnte udførelsesformer bemærkes det, at kanterne af det billede, der skal kopieres,afdækkes af 15 magasinets rammeområde, så at billedet beskæres. Ved en afbildning i størrelsesforholdet 1:1 fremkommer der derfor en pas-agtig rand på kopien. Som et alternativ kan man vælge et svarende til randafdækningen dimensioneret lidt forstørret afbildningsmålforhold for at opnå kopier med 20 samme dimensioner som originalen.

Indretningen ifølge opfindelsen kan efter ønske indeholde et eller flere af følgende træk: 1) Episkopet kan være indrettet til projektion af originalen på en adskilt billedskærm.

25 2) Episkopet kan være indrettet til projektion på en mat skive, som konstruktionsmæssigt er forenet med projektionssystemet og originalmagasinet.

3) Indretningen kan have flere projektionsoptikker, som efter ønske kan indkobles således til forskellige magasin-30 formater, at dimensionerne af projektionsbilledet trods forskellige originaldimensioner er ens.

DK 155767 B

40 4) Omskiftningen af projektionsoptikken kan være automatisk udløselig ved indsætningen af et magasin i holderen.

5) Billedskærmen eller matskiven kan være kvadratisk med en sidelængde svarende til den maksimale sidelængde af en 5 original, som kan anbringes i et i holderen passende maga sin.

6) Episkopet kan indeholde en indretning til valgfri projektion i høj- eller tværformat, og denne indretning kan være tildannet i form af en holder for magasinet, der kan 10 drejes mindst 90°.

7) Magasinvekslingsskyderen kan være aktiverbar i enhver drejestilling af holderen.

8) Hele projektionsdelen af episkopet kan være drejelig i forhold til grundstellet.

15 9) Indretningen til højformat-tværformatvekslingen kan om fatte et i og for sig kendt optisk middel, der er anvendelig hertil, medens magasinets stilling forbliver uforandret.

10) Originalerne eller deres magasin kan have en i episko-20 pet aftastelig kode (Kodierung), ifølge hvilken overgangen fra højformat til tværformat eller omvendt kan udløses.

11) Det motoriske drev er indrettet til aktiveringen af vekslingsskyderen ved højformatprojektion og tværformatprojektion.

25 12) Den motoriske vekslingsskyderbetjening kan foregå i fire med en indbyrdes afstand på 90° forsatte stillinger af magasinholderen.

OttirVt F+'py— orr nri rH ns 1 troVc 1 -i nrtcnwaqcan Van -travet -i nVI —

DK 155767B

41 rettet til at blive fjernstyret.

14) Magasinet kan have en under fjederforspænding stående anpresningsindretning til anpresning af originalstabelen og dermed den original, der skal projekteres, plant an imod 5 episkopets billedplatform.

15) Anpresningsindretningen kan være inaktiverbar under vekslingsskyderbetjeningen.

16) Anpresningsindretningen kan være indrettet til at udøve et anpresningstryk, som i alt væsentligt er uafhængigt 10 af tykkelsen af originalstabelen.

17) Fastlåsningen af magasinet i holderen kan være udløselig ved tastetryk eller fjernstyret.

18) Holderen kan tilpasse sig trinløst til magasindimensionerne.

15 19) Holderen kan have under fjederforspænding stående føringsdele, som viger ud til siden ved indsætningen af et magasin.

20) Føringsdelene kan være tildannet som blændere.

21) Magasinet kan omfatte en med en gennemsigtig skive 20 forsynet vinduesåbning, som åbnes ved indsætningen af magasinet i episkopets holder, så at de originaler, der skal projekteres kommer til at ligge an imod en optisk problemfri glasskive, som definerer episkopets billedplatform-plan.

25 22) Skiven er forskydelig parallelt med glasskiven.

23) Indretningen kan være indrettet til originaler, som anbragt tonebærer, og episkopet kan være forsynet med en hertil hørende tonegengiverindretning.

42

DK 155767B

24) Tonergengiverindretningen kan være indrettet til at blive styret af magasinskyderbevægelsen.

5 25) Tonebæreren kan omfatte et styresignal, ved hjælp af hvilket ved afslutningen af den pågældende tonegengivelse magasinets vekslingsskyderaktivering kan udløses.

26) Tonegengiveren kan være indrettet til at blive fjernstyret.

10 27) Holderen kan være anbragt således på episkopet og være således tilpasset til magasinets konstruktion, at en senest projekteret original efter i det mindste delvis aktivering af vekslingsskyderen bliver direkte tilgængelig.

28) Magasinet kan omfatte et ved hjælp af en gennemsigtig 15 skive aflukket vindue, og denne skive kan være indrettet til samtidigt at danne billedplatformen i episkopet, som selv er åben i biliedplatformsplanet.

29) Holderen kan have en magasinskakt med en automatisk virkende udskifterindretning til magasiner, som holdes 20 beredte i et reservoir.

30) Magasinet kan være indrettet til at blive kastet ud af holderen ved hjælp af en af føringsdelenes forspændingsfjeder.

31) En glasskive, som danner episkopets billedplatform 25 kan være indrettet til automatisk at blive rengjort ved magasinudskiftningen.

32) Indretningen kan være indrettet til at mørklægge pro-iektionen under aktiverinaen af maaasinvekslinCTSskiven

DK 155767B

43 og/eller under omskiftningen fra høj/tværformat.

33) Holderen kan omfatte to slæder, som har styreknaster, der bæres i elliptiske føringsbaner og går i indgreb med en kulisse, som kan drives rundt, så at der ved hver halve 5 rotation sker en originalveksling.

34) Slæderne til høj/tværformat-omskiftningen er indrettet til at blive drejet sammen med kulissen respektiv 90°.

35) Slæderne kan være indrettet til at blive bremset imod drejning for vekslingsbevægelsen.

10 36) Indretningen har en fælles drivmotor til drejningen af kulissen alene eller kulissen sammen med slæderne.

37) Kulisserne kan være anbragt på en skive, som er lejret på dens periferi og har en central lysgennemstrømningsåbning.

15 38) Rammedelene og koblingsstykkerne kan styrbart være indrettet til at blive koblet sammen med hinanden.

39) Koblingen kan foregå ved en kraftsluttende eller -låsende forbindelse.

40) Koblingsstykkerne kan være indrettet til at gribe fat 20 i rammedelene ved vinduessiden og bagsiden.

41) Koblingsstykkerne kan være indrettet til at gribe fat i rammedelene på deres parallelt med bevægelsen forløbende kanter.

42) Koblingen kan være tildannet i form af en tang.

25 43) Indretningen kan omfatte en magnetisk virkende kob-

DK 155767B

44 44) Udligningselementet til optagelse af slagforskelle kan være anbragt på magasinet.

45) Udtagningerne i rammedelene ved magasiner af mindre format kan være tildannet som langhuller med en til slag- 5 differencen svarende længde.

46) Udligningselementet kan være tildannet på koblingen.

47) Koblingselementet kan være et elastisk led, som mindst inden for rammen af slagdifferencen er eftergivelig.

48) Indretningen kan have et styreled, som svarer til slag- 10 længden.

49) Indretningen kan have et styreled, som svarer til slagkraften .

50) Styreleddet tilsluttes til retningsvendingen af det motoriske drev.

15 51) Magnetkraften er dimensioneret større end det er nød vendigt for at overvinde friktionen ved den relative forskydning af rammedelene, men dog mindre end den holdekraft, som udøves af holderen på magasinet, og det til koblingen hørende magnetelement kan være indrettet til at udføre et 20 overslag i forhold til magasinet.

52) Masken kan være udskiftelig.

53) Holderen kan være drejelig i forhold til det motoriske drev.

54) Holderen kan være drejelig i forhold til koblingen.

25 55) Holderen kan være indrettet til kun at kunne dreje 90°.

DK 155767 B

45 56) Motoren kan være således indrettet og anbragt, at den kun anvendes til drivning i én retning, medens drivningen i den modsatte retning foregår ved hjælp af en af motoren oplagret kraftakkumulator.

5 57) Drejningen af magasinet sker fuldstændigt inden for episkophuset.

58) Holderen kan være indrettet til at blive drejet fra en eventuelt indtaget drejestilling for højformatprojektion til vekslingsbevægelsen i tværformatprojektionsstillingen.

10 59) Indretningen kan have en rammedel, som for vekslings bevægelsen forbliver stationær inden i holderen, og kan omfatte koblingsstykker, som kun udfører hele slaget og kun er indkoblet på den anden rammedel.

60) Både holderen og magasinet kan have ilåselige og op-15 låselige centreringsindretninger til fastlæggelse af vinduesmidten.

61) Episkophuset kan have en åbning, igennem hvilken i det mindste én rammedel passerer ud ved vekslingsbevægelsen.

20 62) Indretningen kan have et føringsstykke, som fortrins vis ved ikke-brug kan anbringes inden i episkophuset, og som til den pågældende rammedel kan anbringes inden for området af åbningen.

63) Indretningen kan have en sådan tildannet og anbragt 25 lyskilde, at der inden for området af originalplatformen oplyses et kvadratisk felt med den kantlængde, der svarer til det største vindue ved magasiner med forskellige formater.

DK 155767 B

46 indrettet til at ligge i midten af det oplyste felt.

65) Det flade område af det oplyste felt, som ikke udfyldes af vinduet på et indsat magasin, kan være indrettet til at blive afdækket ved hjælp af blændere.

5 66) Holderen kan være åben ved i det mindste den ene front side, og med denne side være indrettet til at ligge ud for eller bragt i flugtning med en episkophusåbning med henblik på indskydningen og udtagningen af magasinet.

• 67) Holderen kan være åben ved begge frontsider og begge 10 rammedele kan være indrettet til at blive bevæget i forhold til holderen igennem disse åbninger ved vekslingsbevægelsen.

68) Indretningen kan have en indretning, ved hjælp af hvilken et i holderen indsat magasin bringes ind i den fore- 15 trukne tværformatprojektionsstilling før projektionen.

69) Indretningen kan have en magasinudkastningsindretning, som først aktiveres, når magasinet flugter med en udkast- .ningsåbning i episkophuset.

70) Indretningen kan have en klapdel, i hvilken magasinet 20 indlægges eller indskydes, og denne klapdel kan være drejelig sammen med holderen og i- og opklappes i enhver dreje-stilling.

71) Indretningen kan have en inden i episkophuset let manuel tilgængelig indskubnings- og udkastningsskakt for 25 magasinet.

72) Koblingsstykker kan være indrettet til kun at foretage det udadgående slag (eller det indadgående slag) med rammedelene ved hjælp af et motorisk drev, medens det ind-adaående (eller det ndadaåendel Rian Rlcpr ved hiapln a-F en

DK 155767 B

47 fjeder, som eventuelt forspændes af det motoriske drev.

73) Koblingsstykkerne kan være indrettet til at blive frakoblet ved drejning af holderen i forhold til disse og blive indkoblet påny ved drejning tilbage til vekslings- 5 drevstillingen.

74) Holderen kan ved udløsning af vekslingsmekanismen, såfremt den indtager en fra vekslingspositionen afvigende drejestilling, være indrettet til automatisk først at dreje tilbage til denne stilling.

10 75) Rammedelen til den tangagtige fastgribning kan være tildannet tilgængelig på to over for hinanden beliggende steder og i denne retning være tildannet tilstrækkelig stabil i forhold til kraftlåsningen.

76) Koblingsstykkerne kan være medbringerruller eller 15 -valser, som kan drives rundt og bringes i friktionsindgreb med rammedelene.

77) Rullerne· eller -valserne kan drives styret i rammedelenes udtræknings- eller indskubningsretning eller gennemløbe en af disse retninger ved hjælp af fjederkraft.

20 78) Koblingsstykkerne kan være lineært bevægelige og være indrettet til at blive bragt i friktionsforbindelse med rammedelene.

79) Vekslingsmekanismens formsluttende elementer kan være manuelt indstillelig på de tilhørende formsluttende ele- 25 menter på formatforskellige magasiner, som ikke er kongu-rente.

80) Vekslingsmekanismens formsluttende elementer kan være indrettet til at blive indstillet ved indskubningen af

DK 155767B

48 formatforskellige magasiner på deres ikke-kongurente formsluttende elementer.

81) Hvert formatforskellige magasin har formsluttende elementer , som ikke er kongurente med de andre formater og 5 maskeindsatsen kan have imod koblingerne vendende formslut tende elementer, som hver udfører det tilhørende slag.

82) Indretningen er således indrettet, at der i holderen til formforskellige magasiner kan indsættes tilpasningsdele, som samtidigt har blænderstykker til mørklægning 10 af belysningsfeltområder, som ligger uden for magasinvinduet.

83) Indretningen kan have formattilpasningsblændere, som anbringes i episkopets projektionsstrålebane, og som ved drejning af holderen er synkront drejelig sammen med den- 15 ne og ved formatforskellige magasiner automatisk eller manuelt er forskydelige med henblik på at tilpasse sig til disse i overensstemmelse med strålegeometrien.

84) Holderen kan være uddrejelig og vekslingen kan foregå imellem tværformat- og højformatprojektion ved hjælp 20 af optiske indretninger..

85) De optiske indretninger kan omfatte i strålebanen selektivt anbringelige prismer.

86) Prismerne kan være indrettet til at blive anbragt på den væk fra episkopets spejlsystem vendende side af pro- 25 jektionsoptikken i strålebanen.

87) De optiske indretninger kan være i strålebanen selektivt anbringelige glastrådeoptikker.

88) indretningen kan have en omskifter for lyskilden, og som automatisk tilkobles ved indsætningen af magasinet og frakobles ved fjernelse af magasinet.

49

DK 155767B

89) Lyskilden kan være indrettet til at blive frakoblet eller nedblændet under originalvekslingen og/eller under 5 en drejning af holderen.

90) Indretningen kan have en i forhold til lyskilden svag pilotlampe til belysning af indsætningsåbningen for magasinet.

91) Episkophuset kan have stationære magasinstyr til opret-10 ningen af magasinet ved indsætningen i forhold til holderen.

92) Indretningen kan være indrettet til valgfri tværformathøj forma tprojektion og kan have en tast (dauertaste), ved hvilkens aktivering projektionen foregår uafhængigt af den stilling af magasinet, i hvilken originalvekslingen sker, 15 i den én gang valgte projektionsformat.

93) Indretningen har et magasin til ikke-kvadratiske, rektangulære billeder, og som kan indskydes med den smalle side,som føringskant foran i en i episkophuset værende indføringsskakt, hvor holderen optager magasinet i dens for 20 højformat-projektion bestemte drejestilling og straks dreje ind i tværformatstiliingen, i hvilken koblingsstykkerne tilkobles.

94) Indretningen kan have en udkasterindretning, som påvirker magasinets ene smalle side, og som er således an- 25 bragt inden i episkophuset, at den kan bringes i virksom forbindelse med magasinet i en drejestilling, der afviger fra holderens vekslingsposition.

95) Indretningen kan have en på magasinet uden for rammedelsbevægelsesbanen påvirkende magasinudkastningsindret- 50

DK 155767B

96) Episkophuset kan have et optagelsesafsnit for formattilpasningsblændere .

97) Indsætningsåbningen for magasinet i holderen kan være tilgængelig igennem et støvtætsluttende dæksel.

5 98) Vekslingsmekanikken kan omfatte en dobbeltkrumtap, hvis akse er anbragt koaksialt med holderens omdrejningsakse.

99) Dobbeltkrumtapakselen og de tilhørende drivdele kan være anbragt i en fælles ramme, der er fastgjort inden i episkophuset som en konstruktionsgruppe.

10 100) Spærreindretningerne kan omfatte en styreudskæring for magasinet, hvilken styreudskæring er anbragt forsat i forhold til magasinets symmetriplan, og på holderen kan der være tilvejebragt en afsøgningsindretning, som kun ved stillingskorrekt indføring af magasinet går i indgreb 15 med denne styreudskæring.

101) Afsøgningsindretningen kan omfatte en låsestang, som spærrende låser for indskydningen af magasinet og kun kan låses op, hvis et styreled kan falde ind i styreudskæringen i magasinet.

20 102) Afsøgningsindretningen kan omfatte en kontaktanord ning i et viserstrømkredsløb, som ved indføringen af magasinet i ukorrekt stilling aktiveres ved hjælp af afsøgningsindretningen .

Claims (61)

1. Episkop med en indretning til or i g i na 1udskiftning eller 5 -veksling, hvorved de bladformede originaler er stablet oven på hinanden i et originalmagasin på den væk fra lyskilden vendende side af episkopets originalplatform, i hvilket magasin den øverste original, som er vendt mod originalplatformen, med henblik på projiceringen eller betragtningen ligger plant i 10 samme plan som et vindue, der er tildannet i magasinet og tilhører original piatformen, og hvilket magasin har en første rammedel og en anden, parallelt med vinduesfladen og i forhold til den første rammedel frem- og tilbageforskydelig rammedel til cyklisk udskiftning af den øverste original i magasinet, 15 hvilket episkop har en løsbar holder, i hvilken en af rammedelene er fikserbar i en position, i hvilken under projektionen eller betragtningen magasinets vinduesplan ligger an imod originalplatformen eller selv danner denne, og i hvilken med henblik på or i g i naludskiftn i ngen begge rammedele forbliver 20 indbyrdes forskydelige, kendetegnet ved, at magasinet (17, 300, 128, 113) uafhængigt af dets dimensioner er fastlåseligt i holderen (2, 34, 342, 139, 1103, 1215, 1340, 1400, 1715, 1806, 1906, 3002), hvorved holderen har en formsluttende eller -låsende med magasinet (17, 300, 128, 113) 25 indgribende fastlåsning (23), som er således tildannet, at magasinet under skyderbetjeningen hverken er bevægelig mod, parallelt med eller væk fra or i g i na 1 piatformen.

2. Episkop ifølge krav 1, kendetegnet ved, at 30 holderen (2) er tildannet til optagelse af magasiner (17) af forskelligt format.

3. Episkop ifølge krav 2, kendetegnet ved, at flere optiske projektionsoptikker er vekselvis indkoblelige til for- 35 skellige magasinformater på en sådan måde, at de projicerede billeders dimensioner trods forskellige or i g i na 1di mens i oner er ens. DK 155767B

4. Episkop ifølge krav 3, kendetegnet ved, at omskiftningen af projektionsoptikken er automatisk udløselig ved indsætning af et magasin i holderen.

5. Episkop ifølge et eller flere af kravene 1-4, og hvor det er indrettet til brug i forbindelse med ikke-kvadratiske originaler, på hvilke bi 1 ledinformationen kan foreligge i højeller tværformat, kendetegnet ved, at episkopet har en indretning (340-358) til valgfri projektion i højformat el -10 ler tværformat.

6. Episkop ifølge krav 5, kendetegnet ved, at indretningen dannes af en mindst 90° drejelig holder (347) til magasinet. 15

7. Episkop ifølge krav 6, kendetegnet ved, at magasinets vekslingsskyder (339) er aktiverbar i samtlige drejningssti 11 i nger for holderen (347).

8. Episkop ifølge et eller flere af kravene 1-7, kende tegnet ved, at det har et motorisk drev (345, 346) til manøvreringen af magasinets vekslingsskydere (339).

9. Episkop ifølge krav 7 og 8, kendetegnet ved, at 25 omskifter- og originalvekslingsprocessen er indrettet til at blive fjernstyret.

10. Episkop ifølge et eller flere af kravene 1-9, kendetegnet ved, at magasinet har en under fjederforspænding 30 stående anpresningsindretning til anpresning af originalstabelen og dermed den original, der skal projiceres, plant an imod episkopets originalplatform.

11. Episkop ifølge krav 10, kendetegnet ved, at an-35 presningsindretningen er indrettet til at kunne i nakt iveres under veksli ngsskyderbetjen i ngen.

12. Episkop ifølge krav 10 eller 11, kendetegnet ved, at anpresningsindretningen er indrettet til at kunne ud DK 155767 B 5 3 øve et anpresningstryk, som i alt væsentligt er uafhængigt af tykkelsen af originalstabelen.

13. Episkop ifølge krav 1, kendetegnet ved, at 5 fastlåsningen af magasinet i holderen er udløselig ved tryk på en tast (14) eller ved fjernstyring.

14. Episkop ifølge et af kravene 1-13, kendetegnet ved, at holderen har en udkastningsindretning (11, 22), som 10 fører magasinet ind i en udtagningsstilling ved løsgørelse af fastlåsningen.

15. Episkop ifølge krav 2, kendetegnet ved, at holderen er indrettet til automatisk at tilpasse sig til magasin- 15 di mensi onerne.

16. Episkop ifølge et af kravene 1-15, kendetegnet ved, at holderen (2) har under fjederforspænding stående føringsdele (9, 10, 11), som viger ud til siden ved indsætningen 20 af et magasin (17) og fortrinsvis er tildannet som blændere.

17. Episkop ifølge et eller flere af kravene 1-16, kende tegnet ved, at magasinet har en med en gennemsigtig skive forsynet vinduesåbning, som åbnes ved indsætningen af maga- 25 sinet i episkopets holder, så at de originaler, der skal projiceres, kommer til at ligge an imod en optisk fejlfri glasskive, som danner episkopets originalplatform.

18. Episkop ifølge et eller flere af kravene 1-17, kende- 30 tegnet ved, at holderen er således anbragt på episkopet og således tilpasset til magasinets konstruktion, at den senest projicerede original er direkte tilgængelig efter i det mindste delvis aktivering af vekslingsskyderen.

19. Episkop ifølge et eller flere af kravene 1-18, kende tegnet ved, at holderen har en magasinskakt med en automatisk virkende udskifter indretning til magasiner, som holdes i beredskab i en beholder. DK 155767B

20. Episkop ifølge et eller flere af kravene 1-19 og som har en luftcirkulationskøling af projektionslyskilden, kendetegnet ved, at en del af køleluften føres hen over magasinet. 5

21. Episkop ifølge et eller flere af kravene 1-20, kendetegnet ved, at indretningen er indrettet til at mørklægge projektionen under aktiveringen af magasinvekslingsskyderen og/eller under omskiftningen fra højformat til tværformat. 10

22. Episkop ifølge krav 7 og 8, kendetegnet ved, at holderen har to slæder (342), der er forbundet med hver sin magasinrammedel og begge er forskydelige i forhold til episkophuset (338) i retning mod hinanden, at slæderne har styre- 15 knaster (348'), som indgriber i elliptiske føringsbaner på en rotationsdrevet kulisse (344), hvorved det hele er således indrettet, at der foregår en originaludskiftning for hver halve omdrejning, og at slæderne er drejelige over en vinkel på 90° sammen med kulissen med henblik på omskiftning imellem 20 højformat og tværformat.

23. Episkop ifølge krav 22, kendetegnet ved, at det har en fælles drivmotor til drejningen af kulissen alene eller kulissen sammen med slæderne. 25

24. Episkop ifølge krav 18 eller 19, kendetegnet ved, at kulissen (344) er anbragt på en skive, som er lejret på dens periferi og har en central lysgennemstrømningsåbning.

25. Episkop ifølge krav 1, kendetegnet ved, at slæ derne er tildannet til optagelse af forskellige størrelser af magasiner under automatisk tilpasning af vekslingsslaglængderne .

26. Episkop ifølge krav 8, kendetegnet ved, at det har en vekslingsmekanisme, som har koblingsdele (148, 154), der kan kobles sammen med en rammedel (141, 142) og løber synkront sammen med denne ved vekslingsbevægelsen og i øvrigt er stationære. DK 155767B

27. Episkop ifølge krav 21 og 22, kendetegnet ved, at koblingen er indrettet til at kunne tilpasse sig til slaglængden. ijfrV ' ,1’. ^ v . i jr

28. Episkop ifølge krav 27, kendetegnet ved, at det motoriske drev er konstrueret til maksimal slaglængde, og at koblingen har et udligningselement til optagelse af slaglængdedifferencen ved magasiner med mindre slaglængde.

29. Episkop ifølge krav 28, kendetegnet ved, at ud ligningselementet {161, 164) er indrettet på magasinet og åbner mulighed for et tomgangsslag svarende til slaglængdedifferencen.

30. Episkop ifølge krav 28, kendetegnet ved, at ud ligningselementet (150) er Anbragt på koblingen og omfatter et t elastisk element, som er eftergive!igt i det mindste inden for området af slaglængdedifferencen. >' i 20

31, Episkop ifølge krav 26, kendetegnet ved, at holderen er drejelig i forhold til det motoriske drev.

32. Episkop ifølge krav 31, kendetegnet ved, at holderen er drejelig i forhold til koblingen. 25

33. Episkop ifølge krav 3j2, kendetegnet ved, at magasinet er indrettet tiiT^at blive indsat i og udtaget fra holderen, når denne befinder sig i en i forhold til den stationære drift drejet stilling. 30

34. Episkop ifølge krav 32, kendetegnet ved, at koblingen (1214) er automatisk frakoblelig ved drejning af ma gasinet.

35. Episkop ifølge krav 5 og 8, kendetegnet ved, at vekslingsdrivkraften og drejedrivkraften afledes fra en fælles motor. i DK 155767 B i i i

36. Episkop ifølge krav 25, kendetegnet ved, at motoren samtidig driver en køleblæser for episkopet.

37. Episkop ifølge krav 32, kendetegnet ved, at 5 vekslingsdrivindretningen og drejedri vindretni ngen er indrettet til at blive spærret i forhold til hinanden.

38. Episkop ifølge et eller flere af kravene 26-37, ken detegnet ved, at drejningen af magasinet sker fuld- 10 stændigt inden for episkophuset.

39. Episkop ifølge krav 26 eller 32, kendetegnet ved, at koblingsstykkerne er således indrettet, at originalvekslingen foregår i tværformatet af det projicerede billede. 15

40. Episkop ifølge krav 26, kendetegnet ved, at koblingsstykkerne er indrettet til forskydning af begge rammedele i hver sit halve slag.

41. Episkop ifølge et eller flere af kravene 1-40, kende tegnet ved, at holderen på den ene side og magasinet på den anden side har ilåselige og oplåselige centreringsindretninger (136, 137) til fastlæggelse af vinduesmidten.

42. Episkop ifølge krav 41, kendetegnet ved, at ma gasinet har sparreindretninger (136') til indføring i holderen ved ukorrekt stilling.

43. Episkop ifølge et af kravene 26-42, kendetegnet 30 ved, at magasinet ved et tilnærmelsesvis kasseformet episkophus er anbragt med dets med vindue forsynede flade parallelt med en af husfladerne, og at episkophusets indre dimension inden for området af denne flade i en retning er ca. lig med den længste dimension af det lukkede magasin og i en retning vin- 35 kelret herpå er ca. lig med den længste dimension af det fuldt udtrukne magasin.

44. Episkop ifølge et af kravene 26-43, kendetegnet ved, at holderen er åben ved i det mindste den ene frontside DK 155767B og er indrettet til med denne side at ligge ud for eller blive bragt i flugt med en episkopåbning med henblik på indskydningen og udtagningen af magasinet.

45. Episkop ifølge krav 44, kendetegnet ved, at holderen er åben ved begge frontsider, og begge rammedele er indrettet til at blive bevæget i forhold til holderen igennem disse åbninger ved vekslingsbevægelsen.

46. Episkop ifølge et af kravene 26-45, kendetegnet ved, at det har en indretning (1203), ved hjælp af hvilken et i holderen indsat magasin bringes ind i den foretrukne tvær-formatprojekti onsstilling før projektionen.

47. Episkop ifølge krav 26-46, kendetegnet ved, at det har en magasinudkastningsindretning (1222), som først er aktiverbar, når magasinet (1204) ligger ud for en udkastningsåbning i episkophuset.

48. Episkop ifølge et af kravene 26-47, kendetegnet ved, at koblingsstykkerne er indrettet til kun at foretage det udadgående slag (eller det indadgående slag) med rammedelene ved hjælp af et motorisk drev, medens det indadgående (eller det udadgående) slag sker ved hjælp af en fjeder, som er ind- 25 rettet til at blive forspændt ved hjælp af det motoriske drev.

49. Episkop ifølge krav 26 og 47, kendetegnet ved, at koblingsstykkerne (1214) er indrettet til at tilkoble efter isætningen eller ved isætningen af magasinet og frakoble før 30 eller ved udkastningen af magasinet.

50. Episkop ifølge krav 26, kendetegnet ved, at det har en i holderen indsættelig maskeindsats, som har et slag-omsættende drev til magasiner med forskellige slag. 35

51. Episkop ifølge krav 50, kendetegnet ved, at hvert med hensyn til format forskelligartet magasin har formsluttende elementer, som ikke er kongruente med de andre for- i' DK 155767B mater, og at maskeindsatsen har imod koblingerne vendende formsluttende elementer, som hver udfører det tilhørende slag.

52. Episkop ifølge et af kravene 33-51, kendetegnet 5 ved, at det er indrettet til at der i holderen til formfor-skellige magasiner kan indsættes tilpasningsdele, som samtidigt har blændestykker til mørklægning af belysningsfeltområder, som ligger uden for magasinvinduet.

53. Episkop ifølge et af kravene 26-51, kendetegnet ved, at der findes formattilpasningsblændere, som anbringes i episkopets projektionsstrålebane, og som ved drejning af holderen er synkront drejelige sammen med denne og ved format-forskellige magasiner automatisk eller manuelt er forskydelige 15 med henblik på at tilpasse sig til disse i overensstemmelse med strålegeometrien.

54. Episkop ifølge et af kravene 26-53 og hvor holderen er drejelig omkring en i forhold til vinduesmidten vinkelret ak- 20 se, kendetegnet ved, at holderen har en taplejring på den modsat vinduet vendende side.

55. Episkop ifølge et af kravene 26-54, ved hvilket holderen er drejeligt omkring en i forhold til vinduesmidten lodret ak- 25 se, kendetegnet ved, at holderen omfatter en dreje-tallerken eller danner en del af en sådan eller er fastgjort på en sådan, hvilke drejetallerken er drejeligt lejret ved dens periferi.

56. Episkop ifølge et af kravene 26-55, kendetegnet ved, at episkophuset har stationære magasinstyr til opretning af magasinet ved indsætningen i forhold til holderen.

57. Episkop ifølge et af kravene 26-56, kendetegnet 35 ved, at det har et magasin til ikke-kvadratiske, rektangulære billeder, og som kan indskydes med den smalle side som føringskant foran i en i episkophuset værende indføringsskakt, hvor holderen optager magasinet i dens for højformat-projek- DK 155767B tion bestemte drejesti11ing og straks drejer ind i tværformatstillingen, i hvilken koblingsstykkerne tilkobles.

58. Episkop ifølge krav 26, kendetegnet ved, at 5 vekslingsmekanismen har en dobbeltkrumtap (1716), hvis akse er anbragt koaksialt med holderens (1714) omdrejningsakse.

59. Episkop ifølge krav 42, kendetegnet ved, at spærreindretningerne omfatter en styreudskæring for magasinet, 10 hvilken styreudskæring er anbragt forsat i forhold til magasinets symmetriplan, og at holderen har en afsøgningsindretning, som kun ved stillingskorrekt indføring af magasinet går i indgreb med denne styreudskæring.

60. Episkop ifølge krav 59, kendetegnet ved, at af søgningsindretningen omfatter en kontaktanordning i et viserstrømkreds løb , som ved indføringen af magasinet i ukorrekt stilling aktiveres ved hjælp af afsøgningsindretningen.

61. Episkop ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det er indbygget i et kopieringsapparat, ved hjælp af hvilket de i magasinet værende originaler kan reproduceres, og hvilket kopieringsapparat indeholder et motorisk drev for magasi nets rammedele. 25 30 35