Ikke det rigtige opslagsord? Se flere ord med samme stavning under søgeresultatet til højre.
I. Pauke, en. [ˈpωugə, ˈpaugə] († Pukke. Slange.ChrIV.94. Reiser.I.284.IV.52. † Pauker. se u. bet. 2.1). flt. pauker ell. † paukere (Slange.ChrIV.782. Mall.SgH.339). (ænyd. pauke, (hær)pukke, sv. puka; fra ty. pauke, mht. puke; af usikker oprindelse; jf. II. pauke) 1) (uden for ♫ især foræld.; ofte i flt.) slaginstrument, bestaaende af en halvkugleformet kobberkedel, hvorover et trommeskind er spændt; kedeltromme; ofte spec. om hærpauke. Pflug.DP.1013. slaae paa Pauker. vAph.(1759). *i Møllerens Stue . . | Der klinge Violiner og Paukens dumpe Slag (dvs.: til dans). Winth.VI.221. Paa Seinen var en smuk Tournering, hvor Ridderne bleve stødte i Vandet under (dvs.: til lyden af) Pauker og Trompeter. HCAnd.Breve.I.131. MusikL.II.179. billedl. Han vilde have alle Glædens skingrende Pauker rørte. RNeiiendam.Scenen drager.(1915).79. talem.: modtage (en) med pauker og trompeter, (l. br.) modtage med fuld musik. S&B. D&H. 2) overf., om hvad der minder om en pauke (1). 2.1) (anat., nu næppe br.) om trommehulen, Cavum tympani. AWHauch.(1799).485. Pauker: Saxtorph. O.72. 2.2) (zool.) d. s. s. Labyrint 2.3. Sal.VII. 241. 3) (jf. II. pauke 3) i udtr. for duel. (løjtnanten:) “Ifald de (dvs.: De) bliver, en i Pauken, først med mig, og derefter med hele vores Klasse.” Blich.(1920).XXX. 76.