Enkeltgravskulturen er en kulturepoke i bondestenalderen ca. 2850-2250 f.v.t. Den kendes især fra Jylland med tusindvis af små gravhøje, de fleste i området vest for israndslinjen, men betegnelsen enkeltgravskultur bruges om det beslægtede snorekeramiske kulturkompleks i Holland. Højene rummer individuelle begravelser, hvor ligene ligger på siden med benene bøjede og ansigtet mod syd. Mandsgravene er især kendt for deres karakteristiske stridsøkser af sten, som også kendes fra det tæt beslægtede snorekeramiske kulturkompleks i andre dele af Central-, Øst-, og Nordeuropa. De gravlagte i enkeltgravskulturen har deres genetiske ophav på de ukrainske stepper.
I de tidlige enkeltgravshøje var gravene omgivet af cirkulære nedgravninger eller hegn. En lignende gravskik kendes fra et stort område mellem floderne Rhinen og Volga, hvor der, som i enkeltgravskulturen, forekommer snoreornamenter på lerkar og stridsøkser af sten; heraf betegnelserne snorekeramisk kultur og stridsøksekultur.
I Jylland gennemløb enkeltgravskulturen en række stadier, der efter gravenes placering i højene benævnes undergravstid, bundgravstid og overgravstid. I de yngre faser anvendte man også gravkamre af træ eller sten.
I Østjylland og på Øerne er enkeltgravshøje sjældne, og begravelser foregik hyppigt i dysser og jættestuer. Bopladser fra enkeltgravskulturen er dårligt bevaret. Erhverv og bosættelse belyses af pollenanalyser, som viser, at man ryddede et langt større areal end tidligere til græsning og korndyrkning.
Der kendes dog nogle få lette, stolpebyggede, spredtliggende huse (midtsulehuse) fra de senere faser af enkeltgravskulturen, mest toskibede huse, f.eks. i Hemmed Kirke på Djursland, Vorbasse i Søndre Midtjylland, og Enderupskov i Gram, Sønderjylland, samt et lille treskibet hus dateret til 2670-2390 f.v.t. i Tindbæk Hestehave i Østjylland.
Udover stridsøkser (økser med skafthul, i andre regioner også kaldet økse-hamre), finder man i enkeltgravskulturen også tyknakkede retøkser af flint, ofte af grovere håndværk og hovedsageligt poleret på æggen i modsætning til de fuldt polerede økser i tragtbægerkulturen. Dertil kan nævnes tyknakkede huløkser fra omkring 2600 f.v.t. som, givet deres hulslibning af æggen, sandsynligvis blev brugt som tværøkser.
Der kendes meget få metalfund fra enkeltgravskulturen, enkelte løsfund med usikker tilknytning til enkeltgravskultur, samt en kobberskive i en stenkistegrav i en tidligneolitisk langhøj i Rude i Østjylland, som måske kan tilskrives enkeltgravskulturen grundet paralleller i dele af Centraleuropa. Det tyder overordnet set på, at man endnu ikke forarbejdede metal i enkeltgravskulturen. Dette til trods for, at der er enkelte tegn på metalforarbejdning i Danmark i den tidlige bondestenalder længe før enkeltgravskulturen.
Ølbrygning i enkeltgravskulturen er også et ofte debatteret emne blandt forskerne. Da den primære kornsort var byg i denne periode, foreslås det, at den bl.a. blev brugt til ølbrygning. Fund af spirede kornrester i et bæger i en grav i Refshøjgård fra omkring 2800 f.v.t. kunne understøtte denne antagelse, men om det viser, at ølbrygning mere generelt hører til enkeltgravskulturen, er stadig usikkert.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.