Den Amerikanske Revolution var de amerikanske koloniers løsrivelse fra Storbritannien og oprettelsen af USA som en selvstændig republik. Den militære konflikt begyndte i 1775, Uafhængighedserklæringen blev vedtaget året efter, og Revolutionen endte med Parisfreden i 1783.
Uafhængighedskrigen, War of Independence, American Revolution
De 13 kolonier i Britisk Nordamerika var Massachusetts, New Hampshire, Connecticut, Rhode Island, New York, New Jersey, Pennsylvania, Delaware, Maryland, Virginia, North Carolina, South Carolina og Georgia.
Størstedelen af indbyggerne i kolonierne var af britisk herkomst, men de fleste nordeuropæiske lande var repræsenteret. Nogle var kommet til for at finde nye økonomiske muligheder, andre var religiøse flygtninge.
Den oprindelige indianske befolkning i kolonierne var blevet tvunget vestpå, mens en betydelig del af indbyggerne i kolonierne var afrikanske slaver. Indbyggerne i kolonierne nød en høj grad af politisk, religiøs og økonomisk frihed – med slaverne som markant undtagelse.
Indbyggerne i de 13 kolonier var underlagt den britiske konge og skulle betale skat til parlamentet i London. I årene 1754-1763 udkæmpede briterne den Fransk-Indianske Krig på det amerikanske kontinent, og efterfølgende hævede parlamentet skatterne i kolonierne for at betale for koloniernes militære sikkerhed.
Det var især den upopulære Stempellov, der beskattede mange former for papir, som vakte vrede i kolonierne. Da kolonister ikke kunne stemme til parlamentet, var der tale om “taxation without representation” (beskatning uden repræsentation), hvilket i deres optik var imod britiske, politiske principper.
I 1770 fandt Bostonmassakren sted, hvor britiske soldater skød ind i en menneskemængde. De fleste af soldaterne blev senere frikendt, men massakren bidrog til stemningen af en kommende borgerkrig.
I samme by dumpede medlemmer af oprørsgruppen Sons of Liberty en hel forsending te i havnen i protest mod britisk lovgivning i 1773 (se Boston Tea Party). Som svar på dette vedtog parlamentet blot endnu mere restriktive love, der skulle straffe de amerikanske oprørere.
I protest imod det britiske styres nye lovgivning valgte de 13 kolonier at organisere sig politisk i Kontinentalkongressen i september 1774. De forfattede et brev til kong George 3. i håbet om, at han ville tage deres side imod parlamentet.
På dette tidspunkt var der ikke bred opbakning til løsrivelse fra det britiske imperium. Kontinentalkongressens argument var da også, at deres rettigheder som britiske borgere ikke blev respekteret; de kæmpede ikke for at blive en selvstændig nation.
General George Washington var øverstkommanderende for Revolutionshæren og blev senere USA's første præsident
Kolonien Massachusetts (med Boston som hovedstad) var samlingspunkt for modstanden mod briterne, og det var her de første krigshandlinger fandt sted. Ved byerne Lexington og Concord, udbrød der kampe mellem den lokale milits og britiske tropper den 19. april 1775. Dette førte til, at Kontinentalkongressen i sommeren 1775 beordrede oprettelsen af en revolutionshær under ledelse af George Washington. I november tilbyder briterne frihed til alle slaver, der vil kæmpe på deres side. Flere kolonier tilslutter sig derfor ideen om uafhængighed.
Da kongen endegyldigt afviste kolonisternes klager, blev Kontinentalkongressen enige om Uafhængighedserklæringen, som blev vedtaget den 4. juli 1776. Forfattet primært af den senere præsident Thomas Jefferson, indeholdt erklæringen ikke blot en liste anklagepunkter mod den britiske konge, men også deklarationen, at alle mennesker er skabt lige og har ret til at starte revolutioner imod tyranniske statsmagter.
I månederne efter Uafhængighedserklæringen, så det dog sort ud for revolutionshæren. De 13 kolonier valgte selv, hvor mange soldater de ville bidrage til hæren med, det var uklart, hvem der skulle betale, og den sultne og dårligt påklædte revolutionshær havde ofte store problemer imod de erfarne britiske tropper.
I slaget ved Trenton i juledagene 1776 fik General George Washington en tiltrængt sejr, især efter at briterne havde erobret New York. Washingtons lederskab tilskrives ofte afgørende betydning for, at hæren holdt sammen og krigen blev vundet.
Det britiske imperium var i konstant konflikt med Frankrig, i både Europa og blandt deres globale kolonier. Efter revolutionshæren havde vundet slaget ved Saratoga i 1778, så franskmændene optimistisk på mulighederne for amerikansk sejr og trådte ind i krigen mod briterne. Det blev et afgørende vendepunkt, der sikrede amerikansk sejr i krigen.
I efteråret 1781 blev de britiske tropper i Yorktown, Virginia, omringet af amerikanske og franske tropper. Efter tre ugers kampe overgav den britiske øverstkommanderende, Charles Cornwallis, og den øvrige britiske hær sig. Selvom Parisfreden, der officielt afsluttede krigen og sikrede amerikansk selvstændighed, først blev underskrevet i 1873, var dette reelt krigens afslutning. Ca. 100.000 amerikanere, der var forblevet loyale over for Storbritannien, forlader det nye USA på kort tid.
Den Amerikanske Revolution og Uafhængighedserklæringen fik stor international betydning, idet de inspirerede til oprør og demokratiske revolutioner efterfølgende. Den Franske Revolution (1789-1793) blev i USA set som en direkte opfølger til den amerikanske.
Revolutionens grundideer om frihed, lighed, individualisme og retten til revolution har dannet grundlag for amerikansk politisk identitet. Lederne i Revolution kaldes for Founding Fathers. Revolutionen og Uafhængighedserklæringen fik senere afgørende betydning for slaveriets ophævelse (se Den Amerikanske Borgerkrig).
Grøn Trepart skal forbedre vandmiljøet og sikre mere dansk natur. Bag aftalen står et bredt flertal i Folketinget. På lang sigt omfatter aftalen en CO2-afgift på landbruget og en omfattende arealomlægning, hvor store landbrugsområder bliver til natur.
Bag de utallige krige i Mellemøsten ligger geopolitik, økonomi og religion. Og meget mere. Hvert land har sin krigshistorie og sin plads i stormagternes opgør. Læs blandt andet om de israelske forsvarsstyrker IDF i vores tema.
Bliv klogere på krigen i Ukraine. Ruslands invasion den 24. februar 2022 gjorde med et slag den blodige krig og Ukraines og Ruslands tætte forhistorie et af tidens vigtigste emner. Læs blandt andet om den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj i vores tema.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.