sætte

See also: saette

Danish

Etymology

From Old Norse setja, from Proto-Germanic *satjaną, cognate with English set, German setzen. A causative of the verb *sitjaną (“to sit”) (Danish sidde).

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈsɛd̥ə]

Verb

sætte (past tense satte, past participle sat)

1. to put, place, set
2. to fix, stake
3. to plant
4. to suppose, posit

Conjugation

Inflection of sætte

	present	past
simple	sætter	satte
perfect	har sat	havde sat
passive	sættes	sattes
participle	sættende	sat
imperative	sæt	—
infinitive	sætte	—
auxiliary verb	have	—
gerund	sætten	—

Derived terms

• afsætte
• ansætte
• indsætte
• opsætte
• oversætte
• sætning
• sætte af
• sætte i
• sætte op
• sætte over
• sætte ud
• sætter
• udsætte

 

References

• “sætte” in Den Danske Ordbog