flyve

Danish

Etymology

From Old Danish flyghæ, from Old Norse fljúga, from Proto-Germanic *fleuganą, cognate with English fly and German fliegen.

Pronunciation

• IPA^(key): /flyːvə/, [ˈfl̥yːʋə], [ˈfl̥yːʊ]

Verb

flyve (past tense fløj, past participle fløjet)

1. (intransitive) to fly (travel through the air)
2. (intransitive) to rush, dash
3. (transitive) to fly (steer an aircraft)

Conjugation

Inflection of flyve

	present	past
simple	flyver	fløj
perfect	har or er fløjet	havde or var fløjet
passive	flyves	—
participle	flyvende	fløjet
imperative	flyv	—
infinitive	flyve	—
auxiliary verb	have or være	—
gerund	flyven	—

Derived terms

• beflyve
• fly
• flyveklar
• flyvemaskine
• flyver
• flyvetid
• flyvevåben
• flyveøvelse
• flyvning
• flyvsk
• overflyve

 

Norwegian Bokmål

Verb

flyve

1. form removed with the spelling reform of 1981; superseded by flyge