lyd

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk hljóð.

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈlyðˀ/

Substantiv

lyd fælleskøn

1. Akustiske svingninger gennem luft, der kan høres med et øre.

Bøjning

Ental ubestemt en lyd

Ental bestemt lyden

Flertal ubestemt lyde

Flertal bestemt lydene

Oversættelser

Engelsk: sound (en), noise  (en), audio  (en) Finsk: ääni (fi) Fransk: son (fr) Færøsk: ljóð  (fo) intetkøn Græsk: ήχος  (el) hankøn Nederlandsk: geluid (nl), klank (nl)

Islandsk: hljóð (is) Italiensk: suono (it) Rumænsk: sunet (ro) Spansk: sonido (es) Svensk: ljud (sv) Tysk: Klang (de) hankøn, Ton  (de) hankøn

Verbum

lyd

1. Bydemåde at at lyde (lystre)

Bøjning

Imperativ lyd

Infinitiv lyde

Præsens lyder

Præteritum lydt

Perfektum har/er lydt

Kilder

• "lyd" i Den Danske Ordbog