Nagar
Nagar, senere Nawar, var eblaitisk oltidsby og vestsemitisk bystat i det nordlige Mesopotamien fra år 2600 til 2300 fvt, nuværende Tell Brak i nordlige Syrien. Kongedømmet Nagar dækkede det meste af Khabur-flodbassinet.[2] På sit højdepunkt var Nagar-kongedømmet en vigtig politisk partner og ligestillet med dens naboer, Ebla og Mari-bystaterne.[3] Kongedømmet underkastede sig mindst 17 andre byer,[4] heriblandt Hazna[5] og bystaten Nabada (i dag Tell Beydar).[6]
Byen var tilegnet gudinden Belet-Nagar (Nagars Frue[7]), som der blev valfartet til fra hele Khaburflods-området.[8] Tell Brak var vigtig religiøs center siden sin oprindelse og dens forhistoriske Øje-tempel[9] med de små øje-amuletter er unik for Mellemøsten.[10][11].
Nagar var også et vigtig handelscenter og kulturcenter, og var kendt især for sine akrobater[2], graverede ædelsten[12], Kunga-æsel-onager-hybrid opdræt og handel[13][14][13], uld, møbler og fremstilling af farvet glas[15].
Nagar-bystaten var i mange konflikter med sine naboer Ebla og Mari, blev overvundet i år 2300 fvt. og kom under akkadisk herredømme. Derefter var byen hurrisk bystat kaldet Nawar under forskellige herredømmer. Fra år 1500 fvt. og frem var Nawar/Nagar del af det hurriske Mittani-rige, og til sidst blev byen ødelagt af Assyrien i år 1300 fvt.
Byen udgravedes først i 1937 og derefter udgravedes af forskellige hold fra år 1979 frem til udbrud af den syriske borgerkrig i 2011.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Området Tell Brak var beboet siden år 7000 fvt. og forskellige byer og kulturer har udviklet sig i tidens løb på stedet, såsom Halaf-kulturen. Byområdet på stedet har siden Uruk-kulturen udvidet sig i areal til 50 hektarer, derefter til 130 hektarer og så skrumpet ind igen i størrelse i takt med de forskellige højkulturer voksede og faldt.[16] Stedet er blandt andet kendt for det såkaldte Øje-tempel med fund af tusindvis af alabaster-amuletter og figuriner med øjne, fra tidsperioden 3900-3600 år fvt.[11][17].
Byområdet Tell Brak kom i livlig kontakt med sydlige Mesopotamien siden år 3600 fvt,[18] og der blev oprettet en Uruk-koloni på stedet.[19][20] Da Uruk-kulturen endte i år 3000 fvt, blev den urukanske koloni i Tell Brak forladt og med vilje jævnet med jorden af dens beboere.[21][22]. Byen svandt nu ind i størrelse og brugte et beskedent lille tempel i den såkaldte Ninive-tidsperiode fra årene 2900 til 2600 fvt.[23][24]
Nagar-byen udvikles fra år 2600, hvor der blev bygget en stor administrativ bygning, byen blev opkaldt Nagar og byen udvidede sig igen i areal.[25] Udviklingen af Nagar er forbundet med Kish-civilisationen, som Nagar var i kontakt med.[26]. Det store, ovale tempel i Nagar var en af kongedømmets vigtigste bygninger og kaldes i dag for Brak-Ovalen.[27] [28]. Templet havde en krummende ydre væg, som minder om det ovale Khafajah-tempel fra centrale Mesopotamien.[29]. Øje-templet var også i brug i Nagar-kongedømmets tid, men kun som et lille tempel.[30]
Som vigtig nabo til det mægtige Ebla-rige, indgik Nagar i mange konflikter og alliancer med Ebla. [26]. Der blev for eksempel indgået et ægteskab mellem prinsessen Tagrish-Damu fra Ebla og prinsen Ultum-Huhu, søn af en Nagar-konge.[31][32]. Nagar ville også angribe eller selv blive angrebet af Mari-bystaten.
Da Nagar-bystaten blev overvundet og nedbrændt i år 2300 fvt. af enten Mari-staten[33] eller Sargon af Akkad, kom den under akkadisk herredømme som Akkads Provinshovedstad.[34] Derefter var byen uafhængig hurrisk bystat kaldet Nawar. Nagar-Nawar blomstrede op igen siden år 1900 fvt, og kom under forskellige herredømmer. Fra år 1500 blev byen del af det hurriske Mittani-rige, for endeligt at blive fuldstændig lagt øde af Assyrien i år 1300. Byen svandt derefter ind til en lille landsby og blev bestandig forladt. Bynavnet var sidst nævnt i tidlige Abbasid optegnelser fra 750erne, for derefter helt at forsvinde.
Navngivning
[redigér | rediger kildetekst]Bystaternes navne på stedet før Nagar kendes stadig ikke af ærkeologerne. Tell Brak er nuværende navn, som betyder Brak-forhøjningen, eller Brak-bakken, hvor tell er betegnelse for en menneskeskabt bakke eller forhøjning, der opstår i tidens løb på lag efter lag af tidligere beboelser. Øst for Brak-højden ligger der en udtørret sø, kaldet Khatuniah i dag, angivet som "Lacus Babaruci" (Brak-søen) på det romerske vejkort Tabula Peutingeriana fra Romerrigets tid.[35] Søen var opkaldt efter Tell Brak, derfor antages "Brak" som mulig spor af et af de oprindelige navne for stedet.[35]
Navnet "Nagar" er muligvis semitisk og kan betyde "opdyrket sted".[31]. Under hurrisk herredømme og i Mittani-tiden, blev byen kaldt Nawar[36][37] og de hurriske konger af Urkesh kaldte sig for "konge af Urkesh og Nawar". [38]
Kildehenvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ 14 november 2012, videnskab.dk: Tell Brak – en af verdens første byer Citat: "...Byhøje, 'tell' på arabisk, er levn af oldtidens byer. Tusinder af års beboelse på samme sted gjorde, at byer voksede i højden, efterhånden som huse blev revet ned og brugt som fundament for de næste...Efterladenskaber fra mindst 6.000 års beboelse gør, at denne byhøj, som i oldtiden hed Nagar, i dag rager 43 meter op over sletten og breder sig over mere end 100 hektar...Godt og vel 10 meter kulturlag, svarende til hele det 4. årtusinde f.Kr., har vi udgravet i den nordlige del af byhøjen...", backup
- ^ a b Eidem, Finkel & Bonechi 2001, s. 101.
- ^ Ristvet 2014, s. 84.
- ^ Sallaberger & Pruß 2015, s. 85.
- ^ Ristvet 2014, s. 82.
- ^ Ristvet 2014, s. 66.
- ^ Oates & Oates 2001, s. 381.
- ^ Bertman 2005, s. 117.
- ^ Emberling 2002, s. 85.
- ^ Jawad 1965, s. 73.
- ^ a b Akkermans & Schwartz 2003, s. 199.
- ^ Peyronel 2006, s. 408.
- ^ a b Peyronel & Vacca 2013, s. 436.
- ^ Kuz'mina 2007, s. 134.
- ^ Evans 2008, s. 195.
- ^ Peasnall 2002, s. 372.
- ^ Akkermans & Schwartz 2003, s. 198.
- ^ Ur, Karsgaard & Oates 2011, s. 8.
- ^ Averbeck 2003, s. 92.
- ^ Algaze 2013, s. 84.
- ^ Aubet 2013, s. 174.
- ^ Demand 2011, s. 83.
- ^ Akkermans & Schwartz 2003, s. 216.
- ^ Porter 2012, s. 186.
- ^ Ur, Karsgaard & Oates 2011, s. 9.
- ^ a b Ristvet 2014, s. 217.
- ^ Kolinski 2007, s. 358.
- ^ Emberling et al. 2001, s. 21, 31.
- ^ Emberling et al. 2001, s. 31.
- ^ Jawad 1965, s. 50.
- ^ a b Eidem 1998, s. 75.
- ^ Eidem, Finkel & Bonechi 2001, s. 100.
- ^ McMahon 2013, s. 472.
- ^ Bryce 2009, s. 135.
- ^ a b Mallowan 1959, s. 24.
- ^ Bryce 2009, s. 493.
- ^ Oates & Oates 2001, s. 379.
- ^ Buccellati 1999, s. 241.