Stationcar
Stationcar (engelsk station wagon eller estate car) betegner en biltype med bagklap, stort bagagerum og mulighed for at udvide dette ved at nedfælde bagsædet. En stationcar har oftest 5 siddepladser (enkelte modeller kan købes med 7 siddepladser).
En stationcar adskiller sig fra en hatchback ved at taget er ført længere tilbage. Traditionelt endte taglinien i en næsten lodret bagklap, men i de senere år er denne ofte buet af hensyn til et mere elegant design. Stationcar-versionen er ofte, men ikke altid, forlænget i forhold til den tilsvarende model i sedan eller hatchback. Fx måler 2015-udgaven af Opel Astra 442 cm i længden som hatchback, mens stationcar-udgaven er 470 cm lang. En Skoda Octavia er lige lang i begge versioner.
Ordet stationcar er en dansk betegnelse, mens den oprindelige engelske version er “Station waggon” (Det køretøj der transporterede folk og bagage til/fra stationen) eller "Estate". Stort set alle bilmærker anvender deres egen betegnelse for disse versioner.
Mange modeller kan desuden købes som varebiler på gule nummerplader uden bagsæde.
De forskellige fabrikanters betegnelse for stationcar
[redigér | rediger kildetekst]- Audi: Avant (2015)
- Alfa Romeo: Giardinetta, senere SportWagon (2015)
- BMW: Touring (1972)
- Citroën: Weekend, senere Tourer (2015)
- Fiat: Panorama, senere Weekend og endnu senere MultiWagon
- Ford: Turnier (tysk Ford), Senere St.Car (2015)
- Honda: Aerodeck, senere Tourer (2015)
- Hyundai: cw, Wagon. (2015)
- Kia: sw (2015)
- Mercedes-Benz: T-model (2015) Touring
- Nissan: Traveller (Fører ikke st.car i Danmark 2015)
- Opel: Caravan, senere Sports Tourer (2015)
- Peugeot: Oprindelig "Break" eller "Familia", senere SW (2009)
- Renault: Tourer (2015)
- Saab: '"Combi-Coupe", 'SportCombi'
- SEAT: Vario, senere ST (2015)
- Škoda: Combi (2015)
- Volvo: Herregårdsvogn (model xx5, senere Vxx (2015)
- Volkswagen: Variant (2015)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- bilrevyen 2015.
Spire Denne bilrelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |