Spring til indhold

Søren Gade

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Søren Gade
Formand for Folketinget
Nuværende
Overtaget embede
16. november 2022
MonarkFrederik X
ForegåendeHenrik Dam Kristensen
Kommiteret for Hjemmeværnet
Embedsperiode
1. marts 2022 – 1. marts 2023
MonarkMargrethe 2.
ForegåendeSøren Espersen
Efterfulgt afTorsten Schack Pedersen
Medlem af Europa-Parlamentet
valgt fra Danmark
Embedsperiode
2. juli 2019 – 14. november 2022
Efterfulgt afBergur Løkke Rasmussen
Personlige stemmer201.699
37. forsvarsminister i Danmark
Embedsperiode
24. april 2004 – 23. februar 2010
StatsministerAnders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen
Del afAnders Fogh Rasmussen I, II og III, og Lars Løkke Rasmussen I
ForegåendeSvend Aage Jensby
Efterfulgt afGitte Lillelund Bech
Medlem af Folketinget
Nuværende
Overtaget embede
1. november 2022
ValgkredsVestjyllands Storkreds
Embedsperiode
18. juni 2015 – 5. juni 2019
ValgkredsNordjyllands Storkreds
Personlige stemmer28.916
Embedsperiode
20. november 2001 – 23. februar 2010
ValgkredsRingkøbing Amtskreds (2001-2007)
Nordjyllands Storkreds (2007-2010)
Personlige detaljer
Født27. januar 1963 (61 år)[1]
Holstebro, Danmark
Politisk partiVenstre
Andre politiske
tilhørsforhold		Gruppen Forny Europa
Ægtefælle(r)Helle Buskbjerg Poulsen (Afgået ved døden i 2008)
UddannelseCand.oecon.
Uddannelses­stedAarhus Universitet
Militærtid
VærnJydske Dragonregiment
Tjenestetid1983-
RangMajor -R.
UdmærkelserKommandørkorset af Dannebrogordenen, Fortjensttegnet for god tjeneste i Forsvarets Reserve, Hjemmeværnets Fortjensttegn, Hjemmeværnets 25-årstegn, Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn, Fredsprismedaljen, FN-medaljen for tjeneste i Mellemøsten, The Nordic Blue Berets Medal of Honour
Links
Biografi på folketinget.dk
Biografi på europarl.eu

Søren Gade Jensen (27. januar 1963) er en dansk politiker, der fra 2022 er formand for Folketinget og folketingsmedlem for Venstre. Han var tidligere kommiteret for Hjemmeværnet, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, var forsvarsminister fra 2004 til 2010 og var administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer frem til efteråret 2014.

Baggrund og tidlig karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Søren Gade Jensen er født i Holstebro og er søn af skibsfører Poul Jørgensen og sygeplejerske Anna Gade Jørgensen. Han har to døtre, Ida og Mette. Hans kone Helle Buskbjerg Poulsen døde den 26. januar 2008 efter længere tids sygdom.[2]

Uddannelse

[redigér | rediger kildetekst]

Søren Gade har gået i folkeskole på Sønderlandsskolen i Holstebro, hvorefter han tog sin studentereksamen på Holstebro Gymnasium med samfundsfaglig linje (1980-1982). Derefter kom Gade på Sergentskolen i Sønderborg (1983), hvilket han efterfulgte med Løjtnantskolen i Oksbøl (1983). Efter sin militæruddannelse gik Gade på Aarhus Universitet, hvor han læste økonomi og fik sin kandidatgrad cand.oecon. (1985-1990). Samtidig hermed tog Gade VUT-I uddannelsen for reserveofficerer (1988-1989) og FN-observatørkursus (1990). Efter at have været erhvervsaktiv en årrække uddannede Gade sig på Den Danske Reklameskole med IAA-diplomuddannelsen (1999).

Erhverv

[redigér | rediger kildetekst]

Hædersbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Søren Gade er tildelt følgende hædersbevisninger:

Andet

[redigér | rediger kildetekst]

Politisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Medlem af bestyrelsen for Venstre i Holstebrokredsen og for Venstre i Ringkøbing Amt fra 1995. Formand for Holstebro Venstre og for samarbejdsudvalget for Venstre i Holstebro Kommune 1993-95.

Folketingskandidatkandidat i Holstebrokredsen fra 1995.

Folketingsmedlem for Ringkøbing Amtskreds 12. oktober-5. november 1999. Folketingsmedlem for Ringkøbing Amtskreds fra 20. november 2001. Overtog forsvarsministerposten 24. april 2004 efter Svend Aage Jensby.

Som forsvarsminister var Søren Gade meget usædvanligt en af regeringens mest populære ministre[3] og er at finde på top 10-listen over personlige stemmer ved Folketingsvalget 2007, hvor Søren Gade med knap 24.000 personlige stemmer i partiet Venstre kun overgås af Anders Fogh Rasmussen . I 2005 blev han Kommandør af Dannebrog.

Lækagesagen

[redigér | rediger kildetekst]

Jacob Winther var 2004-2010 pressechef og særlig rådgiver for Søren Gade. I 2010 blev Jacob Winther sigtet for at have lækket oplysninger om danske jægersoldaters hemmelige mission til Irak til TV2 i april 2007. Sagen blev kendt som Lækagesagen. Angiveligt skal Winther have lækket fortrolige oplysninger til journalisten Rasmus Tantholdt.

Bogen "Jæger – i krig med eliten"

[redigér | rediger kildetekst]

Søren Gade overvejede i efteråret 2009 at træde af som minister som følge af Forsvarsstabens håndtering af bogudgivelsen Jæger – i krig med eliten og den efterfølgende skandale, hvor forsvarschef Tim Sloth Jørgensen gik af. Sagen blev også kendt som "Jægerbogsagen". Forsvaret søgte et fogedforbud mod udgivelsen af Thomas Rathsacks bog pga. en vurderet sikkerhedsrisiko, men det blev afvist af fogedretten. På dette tidspunkt havde Politiken allerede udgivet Thomas Rathsacks bog som et særtillæg. Forsvarskommandoen meddelte at de havde fundet en arabisk udgave af bogen, hvad Søren Gade også fortalte til pressen efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn. Da oversættelsen dukkede frem, viste den sig at være af meget ringe kvalitet og sandsynligvis maskinoversat, og via dokumentinformationer, retter mistanken sig mod Forsvarskommandoen selv. I DR2-talkshowet Clement Direkte blev Søren Gade spurgt, hvem det ville få konsekvenser for, hvis det viste sig at den arabiske oversættelse af bogen var fabrikeret af ansatte i Forsvaret. Han svarede[4]

„ Far her. Jeg er jo direktøren for det hele, og det hedder 'the buck stops here'. “

Det viste sig at oversættelsen var fabrikeret af it-chef Jesper Britze og sendt til formiddagsavisen BT af kommunikationschef Lars Sønderskov, begge ansat i Forsvarskommandoen. Byretten fastslog, at de to nok havde løjet om deres involvering og gjort sig skyldige i pligtforsømmelse men at de ikke kunne dømmes efter den militære straffelov, hvorfor blev de frifundet. Efterfølgende blev de dømt i Landsretten, med en straf på henholdsvis en bøde på 30 dages betinget fængsel og 8.000 kr.[5]

Højesteret stadfæster i 2012 dommen, Lars Sønderskov dømmes til bøde på 8.000 kroner samt sagens omkostninger på 260.000 kroner. Jesper Britze frafalder sin anke, og Landsretten dom på 30 dages betinget fængsel for fabrikeret oversættelsen accepteres.[6]

Stopper i politik

[redigér | rediger kildetekst]
Søren Gade med Adam Price i programmet DR2 Morgen transmitteret fra Allinge Havn under Folkemødet 2013.

Søren Gade offentliggjorde den 22. februar 2010, at han forlod dansk politik og stoppede som forsvarsminister, hvorefter Gitte Lillelund Bech tiltrådte som Danmarks forsvarsminister.[3]

7. maj 2012 blev Søren Gade administrerende direktør i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.[7]

Genvalg

[redigér | rediger kildetekst]

1. maj 2015 gjorde Søren Gade comeback i dansk politik i Aalborg Vest-kredsen.[8] Han stillede atter op til Folketinget for Venstre og blev valgt ved Folketingsvalget 2015 den 18. juni 2015.

EU valget 2019

[redigér | rediger kildetekst]

Søren Gade blev valgt til Europa parlamentet for Venstre med 201.696 personlige stemmer.[9]

Kommiteret for Hjemmeværnet

[redigér | rediger kildetekst]

Den 1. november 2021 blev Søren Gade udpeget som ny kommiteret for Hjemmeværnet og dermed den politiske del af Hjemmeværnskommandoen, som i marts 2022 overtager efter Søren Espersen fra Dansk Folkeparti.[10]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Søren Gade på Folketingets hjemmeside  Rediger på Wikidata. Hentet 2015-07-09.
  2. ^ French, Sandy (2008-01-28). "Forsvarsministerens kone død". Ekstra Bladet. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 8. juli 2015. Hentet 2015-07-08.
  3. ^ a b Kaae, Martin (2010-02-23). "Gade overgiver sig midt i betændte sager". Politiken. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 8. juli 2015. Hentet 2015-07-08.
  4. ^ Bjerregaard, Hans (2009-12-20). "Søren Sidevej". Ekstra Bladet. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 8. juli 2015. Hentet 2015-07-08.
  5. ^ Astrup, Eliasbeth (2011-02-28). "Landsret dømmer officerer i jægerbogssag". Politiken. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 8. juli 2015. Hentet 2015-07-08.
  6. ^ Juul, Laura (2012-04-25). "Højesteret stadfæster dom i jægerbogsag". Berlingske Tidende. Berlingske Tidende.
  7. ^ ritzau (2012-05-07). "Søren Gade bliver landbrugets nye førstemand". Politiken. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 8. juli 2015. Hentet 2015-07-08.
  8. ^ Nielsen, Rasmus Dam (2015-05-01). "Søren Gade gør comeback: Stiller op til folketingsvalget". Politiken. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 8. juli 2015. Hentet 2015-07-08.
  9. ^ "Resultater EP-valg". DR. DR. 2019-05-28.
  10. ^ "Søren Gade er ny Kommitteret for Hjemmeværnet". Forsvarsministeriet. 2021-11-02.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Søren_Gade&oldid=11858384"