Spring til indhold

Pione Sisto

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pione Sisto
Pione Sisto i 2015
Personlig information
Fulde navn Pione Sisto Ifolo Emirmija
Født 4. februar 1995 (29 år)
Kampala, Uganda
Højde 1,71 cm
Position Venstre Wing
Klubinformation
Nuværende
Aris Thessaloniki
Ungdom
2002–2005 Tjørring IF
2010–2013 FC Midtjylland
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2013–2016 FC Midtjylland 90 (20)
2016–2020 Celta Vigo 110 (12)
2020–2023 FC Midtjylland 82 (12)
2023-2024 Alanyaspor 20 (1)
2024- Aris Thessaloniki 0 (0)
Landshold
2015–2016 Danmark U/21 6 (4)
2015–2020 Danmark 25 (1)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 9. november 2021.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 9. november 2021

Pione Sisto Ifolo Emirmija er en dansk fodboldspiller af sydsudanesisk afstamning, der spiller for Aris Thessaloniki. Han spillede oprindeligt i samme klub, inden han i 2016 skiftede til spanske Celta Vigo.[1] I september 2020 vendte han tilbage til FC Midtjylland.[2] I december 2014 blev Pione Sisto dansk statsborger,[3] og han har efterfølgende fået kampe på det danske landshold. Han scorede sit første landsholdsmål 22. marts 2018.

Pione Sisto er født i Uganda af sydsudanesiske forældre 4. februar 1995.

Som følge af borgerkrig flygtede Pione Sistos familie til Danmark, hvortil han ankom to måneder gammel. Sammen med sine forældre og otte søskende flyttede de først ind i et hus i Højslev Stationsby, hvor Pione Sisto voksede op med sine otte søskende bestående af fire storebrødre, to storesøstre og to lillesøstre.[4]

En række år senere flyttede familien til Herning, mens søskendeflokken blev spredt fordi de måtte studere andre steder i landet. I Herning startede Pione Sisto med at spille fodbold i klubben Tjørring IF, da han var syv år gammel.[5]

I december 2014 fik Pione Sisto tildelt dansk statsborgerskab, efter han i vinteren 2012 bestod indfødsretsprøven.[3] Han blev i december 2014 udtaget til det danske U-21 landsholds træningstur til Tyrkiet i januar 2015, hvor han spillede uofficielle kampe for ungdomslandsholdet.[6] I maj 2015 fik Pione Sisto spillertilladelse fra FIFA til at spille for det danske A-landshold.[7] Senere samme måned udtog landstræner Morten Olsen ham til fodboldlandsholdet for første gang.[8]

FC Midtjylland

[redigér | rediger kildetekst]

Pione Sisto fik debut på førsteholdet som 17-årig. Det skete i en pokalkamp mod FC Nordsjælland.

Som førsteårs-U19-spiller fik Pione Sisto i sæsonen 2012-2013 flere kampe for FC Midtjylland.

I sæsonen 2013-2014 blev han rykket fast op i superligatruppen, og i superligaåbningen på sæsonen scorede han sit første mål for førsteholdet, da han scorede til 2-0 i premieresejren over AGF.

Pione Sisto blev i sæsonen 2012-2013 kåret til Årets Akademi-spiller fra FC Midtjyllands fodboldakademi.

Han gjorde blandt andet god reklame for sig selv, da FCM mødte Manchester United i Europa League 2015-16, hvor han over to kampe scorede to mål,[9] og han blev i sommeren 2016 solgt til spanske Celta Vigo, hvor han fik en femårig kontrakt.[1][10]

I sommeren 2016 blev Pione Sisto solgt til den spanske klub Celta Vigo, hvor han skrev under på en femårig kontrakt.[11] Transfersummen blev estimeret til at være 5 millioner .[12]

  1. ^ a b Top, Morten (1. august 2016). "Sisto består lægetjekket: Får fem år i Celta". DR.
  2. ^ Pione Sisto jugará en el FC Midtjylland la próxima temporada (spansk), rccelta.es, 5. september 2020
  3. ^ a b Officielt: Sisto er blevet dansk statsborger
  4. ^ FCM-kometens vilde historie: Fra blodig borgerkrig til Superligaen
  5. ^ FCM Klubsamarbejdet
  6. ^ https://www.tvmidtvest.dk/indhold/net-tv-tablet-2014?id=39995
  7. ^ Pione Sisto må endelig spille for Danmark - Sport | www.b.dk
  8. ^ Morten Olsen udtager Pione Sisto | Landsholdet | DR
  9. ^ Hansen, Nicolai Sabro (25. februar 2016). "Han gjorde det igen: Se Sisto lyne mod United". Tipsbladet. Hentet 1. august 2016.
  10. ^ "Pione Sisto: Blue sky for the next 5 seasons". celtavigo.net. 1. august 2016. Arkiveret fra originalen 4. august 2016. Hentet 1. august 2016.
  11. ^ "El internacional danés Pione Sisto enriquece el ataque celeste" [Danish international Pione Sisto bolsters the celeste attack]. Celta de Vigo. 31. juli 2016. Arkiveret fra originalen 3. august 2016. Hentet 31. juli 2016.
  12. ^ "Pione Sisto, una bala para el Celta" [Pione Sisto, a bullet to Celta]. La Voz de Galicia. 31. juli 2016. Hentet 31. juli 2016.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]