Spring til indhold

Nicklas Helenius

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nicklas Helenius
Helenius for AaB i 2011
Personlig information
Fulde navn Nicklas Helenius Jensen[1]
Født 8. maj 1991 (33 år)
Svenstrup, Danmark
Højde 195 cm[2]
Position Angriber
Klubinformation
Nuværende
Aalborg BK
Nummer 9
Ungdom
Svenstrup-Godthåb IF
2005-2010 AaB
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2010-2013 AaB 95 (34)
2013-2015 Aston Villa 3 (0)
2014-2015AaB (leje) 32 (8)
2015-2017 AaB 13 (0)
2016SC Paderborn 07 (leje) 14 (4)
2016-2017Silkeborg IF (leje) 29 (10)
2017-2019 OB 56 (15)
2019-2020 AGF 40 (3)
2020-2023 Silkeborg IF 22 (14)
2023- AaB 17 (3)
Landshold
2011 Danmark U/20 2 (1)
2011–2013 Danmark U/21 11 (4)
2012– Danmark 2 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 20. januar 2023.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 6. august 2021

Nicklas Helenius Jensen (født 8. maj 1991) er en dansk fodboldspiller, der frem til januar 2023 spillede for Silkeborg IF. 1. januar 2023 meddeltes det at han skifter tilbage til AaB.[3] Efter opvæksten i AaB og gennembruddet i samme klub, har Helenius spillet i flere danske klubber samt engelske Aston Villa F.C. og tyske SC Paderborn 07. Han skiftede til AGF efter to sæsoner i OB. [4] Helenius er angriber, spilles ofte som 9'er.[5]

Tidlig karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Som ungdomsspiller i AaB blev han klubbens topscorer i U/19 Ligaen i sæsonen 2009-10 med 22 mål.[6] I ligaen blev det kun overgået af Brent McGrath fra Brøndby IF, der scorede 29 mål.[6]

AaB (2010–2013)

[redigér | rediger kildetekst]

Han fik debut for AaB i Superligaen den 16. maj 2010 mod HB Køge, hvor han i et 78. minut blev indskiftet i stedet for Mathias Wichmann.[7] Nicklas Helenius scorede sit første mål for AaB mod AC Horsens den 12. september 2010.[8] Han fik sit første store gennembrud på førsteholdet i AaB i oktober-november 2010, hvor han scorede fire mål på fire kampe i Superligaen samt et mål i Landspokalturneringen. Han scorede sit første hattrick i karrieren i kampen mod Silkeborg IF den 8. april 2012.

Aston Villa F.C.

[redigér | rediger kildetekst]

Den 18. juni 2013 offentliggjorde Premier League-klubben Aston Villa købet af Nicklas Helenius, som tog skiftet til Birmingham-klubben på en tre-årig kontrakt.[9] Helenius blev kendt, da han fik sine shorts trukket ned af Tottenham Hotspur-forsvarer Jan Vertonghen, og det blev afsløret, at han var iført stramme hvide herre trusser.[10]

I sommeren 2014 kom Helenius tilbage til AaB på lån fra Aston Villa.[11]

AaB (2015–2016)

[redigér | rediger kildetekst]

Den 3. juli 2015 fik han ophævet sin kontrakt med Aston Villa, og vendte herefter tilbage til AaB på en permanent kontrakt.

SC Paderborn 07 (leje)

[redigér | rediger kildetekst]

Den 1. februar 2016 blev det offentliggjort, at Helenius skiftede til SC Paderborn 07 i 2. Bundesliga på en lejeaftale fra AaB, der ifølge TV2/Nords oplysninger, hvis oplysninger stammede fra det tyske medie Neue Westfälische, skulle løbe frem til sommeren 2016.[12][13][14][15]

Silkeborg IF (leje)

[redigér | rediger kildetekst]

Efter lejeopholdet i den tyske klub skiftede han 10. august 2016 til Silkeborg IF, ligeledes på en lejeaftale gældende for resten af 2016-17-sæsonen.[16] Han fik sin debut i Superligaen tre dage senere, da han startede inde og spillede alle 90 minutter i 3-3-kampen ude mod AC Horsens.[17]

I januar 2017 indgik Helenius en aftale med OB om at skifte til denne klub efter sæsonens afslutning i sommeren 2017.[4]

Efter to sæsoner i den fynske klub fortsatte Helenius karrieren i AGF i sommeren 2019, hvor han skrev under på en treårig kontrakt.[18]

Efter en sæson i AGF skiftede Helenius for anden gang til Silkeborg IF fra 14. december 2020. Efter at have været med til at føre Silkeborg tilbage i Superligaen, blev han i sæsonen 2021/22 topscorer i Superligaen med 17 mål samtidig med at klubben sensationelt vandt bronze. Bl.a. scorede Helenius undervejs hattrick i en udesejr over hans gamle klub AaB.

Landsholdskarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Han blev udtaget til Danmarks U/19-landshold i januar 2010, men måtte rejse hjem pga. en skade.[19] Året efter, i januar 2011, blev han udtaget til Danmarks U/21-landsholds træningstur til Dubai[19]. Han fik debut for U/21-landsholdet d. 20. januar 2011 i en træningskamp mod Kina. Dette blev efterfulgt af en udtagelse til Danmarks U/20-landsholds træningskamp mod Portugal d. 28. marts 2011.

Den 12. august 2012 debuterede Nicklas Helenius på det danske A-landshold, da han blev indskiftet i pausen af venskabskampen mod Slovakiet i Odense.[20]

  1. ^ "Barclays Premier League Squad Numbers 2013/14". Premier League. 16. august 2013. Arkiveret fra originalen 21. august 2013. Hentet 16. august 2013.
  2. ^ Access to this website has been blocked | Surftown
  3. ^ Officielt: SIF sælger Nicklas Helenius 17. januar 2023 på sportsilkeborg.dk
  4. ^ a b Jakobsen, Benjamin (30. januar 2017). "Nicklas Helenius til OB fra sommer". Odense Boldklub. Arkiveret fra originalen 13. september 2017. Hentet 31. januar 2017.
  5. ^ Silkeborg henter Nicklas Helenius i AGF 14. december 2020 JP Aarhus (jyllands-posten.dk)
  6. ^ a b Dansk Boldspil Union (23. juni 2010). "U-19 Drengeligaen (2010) - Topscorerliste". DBU.dk. Hentet 19. januar 2011.
  7. ^ "Nicklas Helenius, 2009-2010". superstats.dk. Hentet 11. marts 2015.
  8. ^ "AC Horsens vs. AaB, 12. oktober 2010". superstats.dk. Hentet 11. marts 2015.
  9. ^ Rune Petersen (18. juni 2013). "Officielt: Villa henter Helenius". Indkast.dk. Hentet 18. juni 2013.
  10. ^ Nicklas Helenius, where are your pants? - SBNation.com
  11. ^ Aston Villa flop Nicklas Helenius returns to Aalborg on season-long loan - Mirror Online
  12. ^ "Officielt: Helenius til Paderborn | Nordjyske.dk". Arkiveret fra originalen 2. februar 2016. Hentet 1. februar 2016.
  13. ^ Officielt: Helenius til Paderborn | bold.dk
  14. ^ "AaB bekræfter: Helenius er udlejet til Paderborn | TV2 Nord". Arkiveret fra originalen 2. februar 2016. Hentet 1. februar 2016.
  15. ^ AaB udlejer Helenius til SC Paderborn - AaB A/S
  16. ^ Frydenlund, Niels (10. august 2016). "Silkeborg IF lejer Nicklas Helenius i AaB". Silkeborg IF. Arkiveret fra originalen 2. februar 2017. Hentet 1. februar 2017.
  17. ^ Superligakamp AC Horsens vs Silkeborg IF superstats.dk, hentet 30. januar 2017
  18. ^ AGF henter angriber i OB, AGF.dk, 7. juli 2019, arkiveret fra originalen 7. juli 2019, hentet 7. juli 2019
  19. ^ a b Søren Houlind (7. januar 2011). "Helenius: AaB er førsteprioriteten". Bold.dk. Hentet 19. januar 2011.
  20. ^ Helenius: Super nederen debut

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]