Mester
En mester (æda. mæster, oldn. meistari; fra mnt. meister, mester (hty. meister), af lat. magister)[1] er oprindeligt en titel på en lærer, som har elever. Deraf også universitetsgraden magistergrad. Også om en håndværker, der var så veluddannet at han kan være læremester for lærlinge i sit fag. I perioder skulle en svend der ønskede at blive mester aflægge en mesterprøve – for at blive optaget i et håndværkerlaug. Som ansatte kan mesteren have svende, lærlinge og arbejdsdrenge.
Mester kan også bruges til at udtrykke at en person er usædvanlig dygtig til sit fag.
Herudover bruges det i sammensatte ord som fyrmester, maskinmester og lokomotivmester til at udtrykke at personen er i en overordnet stilling.
Titlen mester bruges nu især til i sportsverdenen, hvor man f.eks. kan blive national mester, europamester eller verdensmester i sin disciplin.