Spring til indhold

Jens Nauntofte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jens Nauntofte
Jens Nauntofte, 2012
Personlig information
Født8. oktober 1938(1938-10-08)
Viborg, Danmark
Død27. marts 2017 (78 år)
ÆgtefælleMaria Stenz (g. 1982-2017)
Uddannelse og virke
BeskæftigelseJournalist, forfatter og foredragsholder

Jens Nauntofte (født 8. oktober 1938 i Viborg, død 27. marts 2017[1]) var en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han var fra 1969-1973 ansat ved dagbladet Information samtidig med, at han studerede historie ved Københavns Universitet. Fra 1977-2008 ansat ved Danmarks Radio. Siden 27. januar 1982 var han gift med skuespilleren Maria Stenz. Jens Nauntofte blev kendt for sine tv-dokumentarudsendelser i DR og for mange år som studievært og medredaktør på TV-avisens udenrigsprogram Horisont. Jens Nauntofte udgav 17 bøger om udenrigspolitik – særligt Mellemøsten og Tyskland .

Freelance udenrigskorrespondent

[redigér | rediger kildetekst]

I 1975 opholdt Nauntofte sig som freelancekorrespondent i Sydvietnam under Vietnam-krigens afslutning, om hvilken han rapporterede til fem nordiske aviser, deriblandt Information og det svenske Dagens Nyheter.

Karriere i DR

[redigér | rediger kildetekst]

Fra 1977-88 var Nauntofte fastansat i DR som redaktør i Kultur- og Samfundsafdelingen, hvor han var med til at starte udenrigsprogrammet Udefra og det politiske radiomagasin Orientering. I 1988 skiftede Nauntofte til TV-Avisen, hvor han arbejdede som reporter og studievært, senere medvirkende han sammen med Leif Davidsen at genskabe udenrigsprogrammet Horisont. Fra 1999-2004 var Nauntofte udenrigskorrespondent for TV-Avisen med base i Berlin og København.

Tiden efter DR

[redigér | rediger kildetekst]

Efter tiden i DR levede han af journalistik og medierådgivning. Han producerede kortfilm og dokumentarfilm gennem sit eget produktionsselskab og skrev endvidere kommentarer og artikler i bl.a. Politiken og Information. Desuden er han rejseleder på rejser til Vietnam, Mellemøsten og Berlin.

I serien Jagten på de røde lejesvende i DR afsnittet fra den 19. september og den 26. september 2010 blev Nauntofte udspurgt om han i sit virke som journalist i DR havde gået kommunismens ærinde i Vietnamkrigen. Det afviste han og forklarede at hans bog Gul stjerne over Vietnam var skrevet, før han blev ansat i DR. Vietnamkrigen sluttede i 1975 og Nauntofte blev ansat ved DR 1. januar 1977.

Jens Nauntofte var kendt for sin indsigt i mellemøstlige forhold, et område som han studerede siden 1961-62, hvor han boede et år i Israel og derefter tog på et-årig studierejse rundt i den arabiske verden. Han boede i Egypten i 1973 og var i 1985-86 gæsteforsker ved Georgetown Universitys afdeling for arabiske studier. Nauntofte skrev en række bøger om Mellemøsten og holdt hyppigt foredrag for erhvervslivet, højskoler og foredragsforeninger om emnerne: Mellemøsten, Israel og Palæstinenserne, Det Arabiske Forår, Islam, Terrorismen siden 11.september 2001, USA og Europa/Mellemøsten.

Hædersbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Han modtog i 2001 DR-TV's jubilæumspris for journalistik og reportage i 50-året for dansk tv's fødsel. Jens Nauntofte var medlem af Eventyrernes Klub.

Forfatterskab

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Sloth, Peter (28. marts 2017). "DR-legende er død". Ekstra Bladet. Hentet 28. marts 2017.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]