Gerrymandering
Gerrymandering betegner indenfor statskundskab den situation, hvor valgkredse fast- og omlægges med det eksplicitte formål at fremme valget af bestemte kandidater i et valgsystem med flertalsvalg i enkeltmandskredse.[1]
Fremgangsmåden er, at man isolerer forskellige områder, regioner, byer eller kvarterer og sørger for at det ene partis vælgere samles i så få valgkredse som muligt, hvor de så har et stort flertal, mens det andet parti så har et mindre flertal i flere valgkredse.
Udtrykket stammer fra 1812, hvor Massachusetts' daværende guvernør Elbridge Gerry fastlagde et politisk distrikt, der efter en journalists mening lignede en tegning af en salamander.[1]
Gerrymandering kendes først og fremmest fra USA, hvor det betragtes som et effektivt politisk våben – først og fremmest i kampen om kontrollen med Repræsentanternes Hus. Gerrymandering er ikke i sig selv ulovligt i USA, men det er forfatningsstridigt at foretage gerrymandering på grundlag af f.eks. områdernes racemæssige sammensætning. Der har været tilfælde af sådan forfatningsstridig gerrymandering i delstaterne Virginia og Florida.[2]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Friisberg, side 121
- ^ politiken.dk (8. oktober 2014): Racestrid: Domstol i USA erklærer valgdistrikt ulovligt, hentet 9. oktober 2014.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Friisberg, Gregers (2013): Politik ABC, Forlaget Columbus
