Fahrenheit
- For alternative betydninger, se Fahrenheit (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Fahrenheit)
Omregning fra | til | formel |
---|---|---|
celsius | fahrenheit | °F = °C × 1,8 + 32 |
fahrenheit | celsius | °C = (°F – 32) / 1,8 |
celsius | kelvin | K = °C + 273,15 |
kelvin | celsius | °C = K – 273,15 |
Fahrenheit er en temperaturskala opkaldt efter den tyske opfinder Gabriel Daniel Fahrenheit.
Vand fryser ved 32 grader på fahrenheitskalaen (32 °F) og koger ved 212 °F (100 °C). Derfra kan man udlede en omregning fra grader fahrenheit til grader celsius: 32 trækkes fra, hvorefter man dividerer med 1,8.
Skalaens ophav
[redigér | rediger kildetekst]Fahrenheit baserede oprindeligt sin temperaturskala på den danske fysiker Ole Rømers såkaldte Rømer-skala, hvor han indledningsvist blot gangede tallene med 4 for at gøre det nemmere at regne på dem.[1]
Oprindelig definition af Fahrenheitskalaen
[redigér | rediger kildetekst]- 0 °F blev oprindeligt defineret som den temperatur en ligevægtsblanding af ammoniumklorid, vand og is får, når den kemiske reaktion er tilendebragt. Denne temperatur er ca. -17,78 °C, hvilket langt senere blev årsagen til at dybfrysere som standard går ned til -18 °C, svarende til 0 °F.[kilde mangler]
- 32 °F blev bestemt til at være vands frysepunkt – eller den samme temperatur som ligevægtsblandingen giver, hvis man udelader ammoniumklorid. Valget faldt blandt andet på 32, fordi det kan halveres fem gange uden at give brøker.
- 96 °F blev fastsat som menneskets kropstemperatur, idet den så var tre gange højere end vands frysepunkt.[2]
Korrigering af skalaen
[redigér | rediger kildetekst]Fahrenheitskalaen blev senere korrigeret, da menneskets kropstemperatur er for ustabil, bl.a. målt over et døgn, til at blive benyttet som en naturvidenskabelig konstant. Derfor blev vands kogepunkt i stedet defineret som værende 212 °F og altså således, med henvisning til det trigonometriske gradsystem, 180 °F højere end vands frysepunkt. Herved blev skalaen forstrakt en smule, hvorved 98,6 °F blev markøren for menneskets kropstemperatur, i stedet for de oprindelige 96 °F.
Fahrenheitskalaen anvendes i dag kun i USA og ganske få andre, mindre lande; dog bliver skalaen også uofficielt brugt af især ældre generationer i Canada og i mindre grad Storbritannien. Resten af verden anvender celsius-skalaen. Inden for videnskaben anvender man kun celsius og kelvin.[3]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Ernst Cohen and W.A.T. Cohen-De Meester. Chemisch Weekblad, årgang 33 (1936), siderne 374–393, citeret og oversat til engelsk på https://www.sizes.com/units/temperature_Fahrenheit.htm Arkiveret 11. maj 2008 hos Wayback Machine
- ^ "fahrenheit | Gyldendal - Den Store Danske". Arkiveret fra originalen 16. september 2019. Hentet 20. januar 2021.
- ^ "782 - Aerodrome reports and forecasts: A user's handbook to the codes". World Meteorological Organization. Arkiveret fra originalen 7. april 2016. Hentet 23. september 2009.