Det internationale Fredskontor
Nobels fredspris 1910 |
Det Internationale Fredskontor (En: International Peace Bureau (IPB). Fr: Bureau international de la paix (BIP)) blev grundlagt i 1891 i Bern og er en af de ældste fredsorganisationer i verden.[1] Det Internationale Fredskontor blev oprettet i forbindelse med den tredje internationale fredskongres, der blev afholdt i 1891 i Rom. Anledningen var et forslag fra den danske pacifist Fredrik Bajer på den anden internationale fredskongress i 1890, og Bayer blev organisationens første præsident. I 1907 overtog Henri La Fontaine denne stilling.
Organisationen blev tildelt Nobels fredspris i 1910 for at fungere "som et bindeled mellem fredssamfundene".[2][3] I 1913 blev Henri La Fontaine også tildelt prisen "[For sit arbejde som] leder af Det Internationale Fredskontor". Fra 2012 har elleve andre Nobels fredsprisvindere været medlemmer af IPB.[3] I dag har IPB / BIP over 300 medlemsorganisationer fra mere end 70 lande.[4] Hovedkvarteret er i Berlin. De har også kontorer i Genève og Barcelona. Indtil 2017 var hovedkvarteret i Genève.
Deres vigtigste programmer er Global Campaign on Military Spending (GCOMS)[5] og Nedrustning for Udvikling, der fokuserer på nukleare og konventionelle våben, samt biologiske våben, landminer og håndvåben.
IPB / BIP har rådgivende status ved FNs Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC) og knytter status til FN's afdeling for global kommunikation.
Global Campaign on Military Spending
[redigér | rediger kildetekst]Den globale kampagne om militær udgifter (GCOMS) er en permanent, global, fuldskala kampagne oprettet i december 2014 af IPB for at tackle det verdensomspændende spørgsmål om overdreven militærudgifter.[5]
Målet med kampagnen er at skubbe verdens regeringer til at investere penge i sektorerne for sundhed, uddannelse, beskæftigelse og klimaændringer i stedet for militær. Det kræver også en årlig minimumsfordeling på 10% fra militære budgetter i alle stater. Endelig går det ind for reduktion af våbenproduktion og international våbenhandel.[5]
Kampagnen organiserer den globale dag for militære udgifter (GDAMS) for at bringe offentlighedens, mediernes og politiske bevidsthed om omkostningerne til militære udgifter og behovet for at investere i nye prioriteter.[6]
GCOMS administreres fra det decentraliserede Barcelona, Spaniens IPB-kontor i koordinering med Center Delàs of Peace Studies. Mere end 100 organisationer fra 35 lande har tilsluttet sig kampagnen
Atomnedrustningsaktivitet
[redigér | rediger kildetekst]IPB har været i spidsen for atomnedrustningsaktiviteter siden 1945, herunder:
- Traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT)
- Traktaten om stop for atomprøvesprængninger (Comprehensive Nuclear Test-Ban Treaty, CTBT). (CTBT)
- Verdensretsprojekt
- Traktat om forbud mod atomvåben (TPNW)
IPB er i øjeblikket i gang med kampagner for at tilskynde til underskrift og ratificering af TPNW, så det kan træde i kraft.[7]
Seán MacBride Peace Prize
[redigér | rediger kildetekst]Seán MacBrides fredspris blev oprettet i 1992 og tildeles af Det Internationale Fredsagentur til enkeltpersoner eller organisationer, der "har gjort enestående arbejde for fred, nedrustning og / eller menneskerettigheder."[8] Det er opkaldt efter Seán MacBride, en vinder af Nobels fredspris, der var formand for IPB fra 1968-74 og præsident fra 1974-1985.[8]
Modtagere
[redigér | rediger kildetekst]Følgende er modtagere af Seán MacBride-fredsprisen siden starten i 1992:[8]
År | Mottaker | Merknader | Referanser |
---|---|---|---|
1992 | Michael D. Higgins | ||
1993 | Motarilavoa Hilda Lini | Spillede en nøglerolle i WHOs beslutning om at godkende en anmodning til Verdensdomstolen om nukleare våbenes retlige status. | |
1994 | Mordechai Vanunu (en) | Dømt til fængsel i 18 år for at afsløre detaljer om Israels nukleare arsenal. | |
1995 | Union of the Committees of Soldiers' Mothers of Russia | Primært blandt russiske borgergrupper, der er imod krigen i Tjetjenien. | |
1996 | Selim Bešlagić | For "hans kamp mod nationalisme, etnisk udrensning og intolerance under sit lands krig." | [9] |
1997 | Seeds of Hope Group | At afvæbne et Hawk-fly på vej til Indonesien. | |
1998 | John Hume | For "hans bidrag til den nordirlandske fredsproces." | [10] |
1999 | Barbara Gladysch | For hendes "ekstraordinære og årelange forpligtelse til nedrustning og praktisk solidaritet med ofre for krige og katastrofer." | [11] |
2000 | 1) Praful Bidwai
2) Achin Vanaik |
At være i spidsen for den internationale kampagne mod nuklearisering af Sydasien. " | [12] |
2001 | Rosalie Bertell | For ”hendes livslange forpligtelse til fred og hendes dybe bekymring for menneskers velfærd over hele planeten. | [13] |
2002 | Barbara Lee | For "hendes eneste stemme mod bombningen af Afghanistan." | |
2003 | Nihon Hidankyō | Overlevende fra A-bombeangrebet på Hiroshima og Nagasaki i 1945. De har viet resten af deres liv til fjernelse af atomvåben. | |
2004 | Geneva Initiative on the Middle East | ||
2005 | -- | ||
2006 | Mayors for Peace:
2) Iccho Itoh |
For "resultaterne i at vække den internationale offentlighedens krav om afskaffelse af atomvåben og varig verdensfred." | [14] |
2007 | Jayantha Dhanapala | For "hans dedikation til årsagen til nedrustning og hans initiativ til at skabe den centralasiatiske atomfrie zone." | [15] |
2008 | Jacqueline Cabasso | For "hendes år med fremragende arbejde med ngo'er og initiativer mod fred og eliminering af atomvåben." | [16] |
2009 | Betty Reardon | For "hendes bidrag til fredsuddannelse og til den bredere fredsbevægelse." | [17] |
2010 | Binalakshmi Nepram | For "hendes ekstraordinære indsats for at fremme nedrustning og en ende på våbenvåben i Indien." | [18] |
2011 | 1) Hanaa Edwar
2) Dr. Peter Becker |
1) For "hendes bidrag til fremme af demokrati og menneskerettigheder samt hendes faste modstand mod vold og krig;"
2) For sit arbejde med den tyske afdeling af International Association of Advocists Against Nuclear Arms (IALANA). |
[19][20] |
2012 | 1) Lina Ben Mhenni | At vise "stort mod og ... betydelige bidrag til det, der er kendt som det arabiske forår." | [21] |
2013 | Chelsea Manning | For hendes "modige handlinger med at afsløre information om amerikanske krigsforbrydelser." | [22] |
2014 | Folket og regeringen på Republikken Marshalløerne | For "modigt tage de ni lande med besiddelse af atomvåben til Den Internationale Domstol for at håndhæve ikke-spredningstraktat og international sædvane lov." | [23] |
2015 | Befolkningen og øsamfundene i Lampedusa, Italien og Jeju-øen, Sydkorea | For at vise "et dybt engagement i fred og social retfærdighed." | [24] |
2016 | IPB Secretary-General Colin Archer | For 26 år "i fred og i IPB-samfundet." | [25] |
2017 | 1) All Okinawa Council Against Henoko New Base
2) Noam Chomsky |
1) For "dets kontinuerlige forpligtelse til at lukke Futemna Marine Air Base og for sin ikke-voldelige modstand mod opførelsen af en massiv ny luft-, land- og søbase i Henoko;"
2) For hans "utrættelige forpligtelse til fred, hans stærke kritik af den amerikanske udenrigspolitik og hans anti-imperialisme;" 3) For hans "vedvarende og magtfuldt politisk arbejde for nedrustning og fred." |
[6] |
2018 | 1) Association For Historical Dialogue and Research and Home for Cooperation
2) Helena Maleno |
1) For dens "indsats og fremme af [a] fredskultur og fredsskabende aktiviteter;"
2) For hende "bestræbelser på at redde hundreder af liv i Middelhavet og hendes stærke engagement i at forsvare menneskerettighederne." 3) For hans "utrættelige bestræbelser på at fremme international fred og nedrustning." |
[26] |
2019 | 1) Bruce Kent
2) Elayne Whyte Gómez |
1) En "internationalt anerkendt fredsaktivist og en 'ægte fredshelt', der selv i sit 90. år stadig er en aktiv kampagne og arrangør for fred og menneskerettigheder."
2) For "hendes uvurderlige bidrag til gennemførelsen af den historiske traktat om forbud mod nukleare våben." |
[8] |
Ledelse
[redigér | rediger kildetekst]På deres Triennial Assembly, der blev afholdt i London den 19. oktober 2019, blev en ny gruppe af IPB-embedsmænd valgt.[27]
Præsidenter
[redigér | rediger kildetekst]Land | Navn |
---|---|
Wales | Philip Jennings |
Italia | Lisa Clark |
Kasserer
[redigér | rediger kildetekst]Land | Navn |
---|---|
Tyskland | Lucas Wirl |
Visepræsidenter
[redigér | rediger kildetekst]Land | Navn |
---|---|
Spania | Jordi Calvo |
Filippinerne | Corazon Valdez Fabros |
US | Joseph Gerson |
UK | Dave Webb |
Bestyrelsesmedlemer
[redigér | rediger kildetekst]Land | Navn |
---|---|
Frankrig | Alain Rouy |
Frankrig | Arielle Denis |
India | Binalakshmi Nepram |
Mongoliet | Enkhsaikhan Jargalsaikhan |
Sydkorea | Jun Kyu Lee |
Argentina | Patricia Perez |
Japan | Rieko Asato-Kodama |
Canada | Yeshua Moser-Puangsuwan |
Canada | Steve Staples |
Belgia | Etienne De Jonghe |
Medarbejdere
[redigér | rediger kildetekst]Land | Navn |
---|---|
Tyskland | Reiner Braun |
Bosnien | Amela Skiljan |
Spania | Quique Sánchez |
Nobels fredspriser
[redigér | rediger kildetekst]IPB's arbejde blev belønnet med Nobels fredspris i 1910, som også tildeles til nogle af dets medlemmer:[28]
- 1901: Frédéric Passy (Frankrig), IPB-rådsmedlem
- 1902: Élie Ducommun og Albert Gobat (Schweiz), første æresekretær for IPB.
- 1905: Bertha von Suttner (Østrig), forfatter og æres næstformand for IPB.
- 1907: Ernesto Moneta (Italien), IPB-rådsmedlem.
- 1908: Fredrik Bajer (Danmark), ærespræsident for IPB.
- 1910: International Peace Office.
- 1911: Alfred Fried (Østrig), IPB-rådsmedlem.
- 1913: Henri La Fontaine (Belgien), præsident for IPB.
- 1927: Ludwig Quidde (Tyskland), IPB-rådsmedlem.
- 1959: Philip Noel-Baker (Det Forenede Kongerige), IPB-næstformand.
- 1962: Linus Pauling (USA), IPB-næstformand.
- 1974: Seán MacBride (Irland), IPB formand og præsident.
- 1982: Alva Myrdal (Sverige), IPB-næstformand.
Præsidenter
[redigér | rediger kildetekst]IPB har et co-præsidentielt system, der sikrer en kønsbalance blandt lederskab. Hver præsident kan i øjeblikket tjene op til to tre-årige valgperioder.[27]
- Henri La Fontaine - 1907–1943
- Ernst Wolf - 1963–1974
- Seán MacBride - 1974–1985
- Bruce Kent - 1985–1992
- Maj Britt Theorin - 1992–2000
- Cora Weiss - 2000–2006
- Tomas Magnusson - 2006-2013
- Ingeborg Breines - 2009–2016
- Reiner Braun - 2013–2019
- Lisa Clark - 2016 – dd
- Philip Jennings - 2019 – dd
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 29. juni 2020. Hentet 30. juni 2020.
- ^ "The Nobel Peace Prize 1910 - Presentation Speech - NobelPrize.org". Arkiveret fra originalen 3. juli 2020. Hentet 30. juni 2020.
- ^ a b "The Nobel Peace Prize 1910 - NobelPrize.org". Arkiveret fra originalen 27. juni 2020. Hentet 30. juni 2020.
- ^ "IPB - Who we are | IPB - International Peace Bureau". Arkiveret fra originalen 4. august 2020. Hentet 30. juni 2020.
- ^ a b c "Global Campaign on Military Spending (GCOMS)". Arkiveret fra originalen 9. juli 2020. Hentet 30. juni 2020.
- ^ a b "Homepage - Delas". Arkiveret fra originalen 25. juni 2020. Hentet 30. juni 2020.
- ^ "Nuclear Weapons | IPB - International Peace Bureau". Arkiveret fra originalen 8. maj 2020. Hentet 30. juni 2020.
- ^ a b c d "Sean MacBride Peace Prize | IPB - International Peace Bureau". Arkiveret fra originalen 7. maj 2020. Hentet 30. juni 2020.
- ^ "Bosnian wins MacBride prize". Arkiveret fra originalen 1. oktober 2020. Hentet 1. juli 2020.
- ^ "MacBride prize for Hume". Arkiveret fra originalen 22. september 2020. Hentet 1. juli 2020.
- ^ "FF4/99 - Friedenspreis für Barbara Gladysch". Arkiveret fra originalen 8. november 2018. Hentet 1. juli 2020.
- ^ Press Communique
- ^ "CADU - CADU News 9 - Winter 2001/2002". Arkiveret fra originalen 2. juli 2020. Hentet 1. juli 2020.
- ^ "Mayors for Peace Receives Sean MacBride Peace Prize Awarded by the International Peace Bureau(IPB) │ Mayors for Peace". Arkiveret fra originalen 30. september 2020. Hentet 1. juli 2020.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 23. juni 2020. Hentet 1. juli 2020.
- ^ "Ms.Jacqueline Cabasso, the Mayors for Peace
Coordinator in North America won 2008 Sean MacBride Peace Prize │ Mayors For Peace". Arkiveret fra originalen 30. september 2020. Hentet 1. juli 2020. - ^ Global Campaign for Peace Education
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 26. juni 2020. Hentet 1. juli 2020.
- ^ Hanaa Edwar from the Iraqi Al-Amal association awarded the Sean MacBride Peace Prize 2011 by International Peace Bureau - Conflict & Intl. Politics - Heinrich Böll Foundation
- ^ Draft : Not To Be Circulated
- ^ "International Peace Bureau to Award 2012 Sean MacBride Peace Prize to Nawal El-Sadaawi (Egypt) and Lina Ben Mhenni (Tunisia) | Afri, Action from Ireland". Arkiveret fra originalen 28. november 2017. Hentet 1. juli 2020.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. november 2018. Hentet 1. juli 2020.
- ^ "MacBride Peace Prize to the Marshall Islands | Abolition 2000". Arkiveret fra originalen 23. juni 2020. Hentet 1. juli 2020.
- ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 7. november 2018. Hentet 1. juli 2020.
- ^ "IPB to award Sean MacBride Peace Prize 2016 to Colin Archer". Arkiveret fra originalen 22. juni 2020. Hentet 1. juli 2020.
- ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 28. september 2020. Hentet 20. januar 2021.
- ^ a b "Structure | IPB - International Peace Bureau". Arkiveret fra originalen 8. maj 2020. Hentet 1. juli 2020.
- ^ https://web.archive.org/web/20160415031837/https://ipb.org/web/index.php?mostra=content&menu=about%20ipb&submenu=History&id_nom=Nobel+Peace+Prize+Laureates+
- Fredskontorets hjemmeside Arkiveret 9. maj 2008 hos Wayback Machine (engelsk)
- Det internationale Fredskontor Arkiveret 24. november 2016 hos Wayback Machine på nobelprize.org