Danne-Virke
Danne-Virke var et litterært tidsskrift, der udkom i hæfter samlet til fire bind i årene mellem 1816 og 1819.[a] Med undtagelse af fire sider blev alle tidsskriftets 1.564 sider[1] skrevet alene af N.F.S. Grundtvig. Det blev opkaldt efter Dannevirke, det store voldanlæg ved Slien, og dets formål var angivet i dets titel: "at udgøre åndelig grænsevold mod den farlige tyske romantiske enhedsfilosofi, der kunne lede til ateisme og materialisme"[1]. Den skulle altså danne et værn mod den rationalistiske holdning, som vandt frem sammen med oplysningstiden og spillede en central rolle i dansk kirke- og samfundsliv i de første årtier af 1800-tallet.
Indhold
[redigér | rediger kildetekst]"Tidsskriftets indhold er digte, historiske og kritiske artikler og filosofiske betragtninger,"[2] Blandt de vigtigste digte og litterære arbejder i Danne-Virke er de såkaldte efterklangsdigte[3] herunder det kendte "Bjarkemaalets Efterklang" og "Paaske-Lilien"[4], hvorfra påskesalmen "Påskeblomst, hvad vil du her?" blev uddraget længe efter Grundtvigs død. De kritiske artiker omfatter blandt andet artikler om Beowulf-kvadet, om den danske rimkrønike og om studiet og brugen af nordisk mytologi. De filosofiske betragtninger falder i en serie af afhandlinger, der tilsammen udgør Grundtvigs største og mest systematiske gennemarbejdede fremlæggelse af sine erkendelsesteoretiske forestillinger.[5]
Mottostrofe
[redigér | rediger kildetekst]Hver af de fire bind bærer den samme mottostrofe på titelbladet. Den lyder
Klokken i den danske Kirke,
Det er Sagas klingre Skjold,
Til at bygge Danne-Virke,
Vække den hver Dane bold!
Ret den klinger dog i Vangen,
Kun i Chor med Kirkesangen,
Under Thyra Dannebod.
Strofen "er allerede i sige selv et meget stærkt udtryk for, hvad Grundtvig vil med sit tidsskrift"[6]. Den skyder kristendommen og Danmarkshistorien ind i hinanden binder tidsskriftet tilbage til tidligere værker af Grundtvig, hvor gudinden Saga og hendes rolle i Grundtvig forfatterskab som historiens gudinde herunder blandt andet digtsamlingen Saga og langdigtet "Et Blad af Jyllands Rimkrønike".
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ De fire kan findes her:
- Danne-Virke 1: https://www.xn--grundtvigsvrker-7lb.dk/tekstvisning/18461/0#{%220%22:0,%22v0%22:0,%22k%22:0}
- Danne-Virke 2: https://www.xn--grundtvigsvrker-7lb.dk/tekstvisning/18625/0#{%220%22:0,%22v0%22:0,%22k%22:0}
- Danne-Virke 3: https://www.xn--grundtvigsvrker-7lb.dk/tekstvisning/18623/0#{%220%22:0,%22v0%22:0,%22k%22:0}
- Danne-Virke 4: https://www.xn--grundtvigsvrker-7lb.dk/tekstvisning/18622/0#{%220%22:0,%22v0%22:0,%22k%22:0}
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]Førsteudgave
[redigér | rediger kildetekst]- Danne-Virke et Tids-Skrift 1-4. København: Schiøtz og Mandra og A. Schmidts Forlag. 1816-1819.
Sekundærlitteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Christensen, B (1998). Omkring Grundtvigs vidskab. København: Gads Forlag. 140-202.
- Holm, A. (2001). Historie og efterklang. Odense: Odense Universitetsforlag.
- Jensen, H. (1979). "Grundtvigs erkendelsesteori. Om forholdet mellem tro og fornuft i tidsskriftet »Danne-Virke« (1816-19)". I Grundtvig-Studier. 29-65
- Jensen, J. I. (1995) Den fjerne kirke. Mellem kultur og religiøsitet. København: Samleren.
- Lundgreen-Nielsen, F. (UÅ). Grundtvig Arkiveret 20. marts 2020 hos Wayback Machine. Forfatterportræt på Arkiv for dansk litteratur.
- Michelsen, W. (1985). "Introduktion til Danne-Virke. I". I Grundtvig-Studier. 67-78
- Michelsen, W. (1986). "Om Grundtvigs tænkning og den nyere tids filosofi. Introduktion til Danne-Virke II". I Grundtvig-Studier. 56-70.
- Nielsen, E. A. (1982) “En dråbe stærk. Om Grundtvigs Paaske-Lilien” I Glahn, H. (m.fl., red): Hvad Fatter gjør ... Boghistoriske, litterære og musikalske essays tilegnet Erik Dal. København. 334-350.
- Nielsen, H. (2008). "Et skabelsesteologisk perspektiv på Danne-Virke". I Grundtvig-Studier, 44-59.
- Pedersen, K. A. (1991). "Om at læse »Danne-Virke« Nogle hermeneutiske overvejelser". I Grundtvig-Studier. 96-111.