Spring til indhold

D-A-D

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se DAD. (Se også artikler, som begynder med DAD)
D-A-D
D-A-D på Ilosaarirock Festival 2012
Information
PseudonymDisneyland After Dark (1982-1989)
D.A.D (1989-1995)
D:A:D (1995-2000)
OprindelseKøbenhavn, Danmark Danmark
GenreHård rock, cowpunk, Glam metal
Aktive år1982–nu
PladeselskabMega (1985–1987)
Warner Bros. (USA) (1989–1992)
Medley (1989–1991)
EMI (1991–2009)
Mermaid (2011–nu)
MedlemmerJesper Binzer
Stig Pedersen
Jacob "Cobber" Binzer
Laust Sonne
Tidligere medlemmerLene Glumer
Peter Lundholm Jensen
Eksterne henvisninger
https://www.d-a-d.com/

D-A-D (også skrevet D.A.D. og D:A:D) er en dansk rockgruppe, der består af brødrene Jesper (vokal og rytmeguitar) og Jacob "Cobber" Binzer (guitar og baggrundsvokal) samt Stig Pedersen (bas og baggrundsvokal) og Laust Sonne (trommer).

Gruppen blev dannet i 1982 af Jesper Binzer, Pedersen og Peter Lundholm Jensen under navnet Disneyland After Dark. I 1984 kom Binzers bror Jacob Binzer med i gruppen, og de regner dette år for deres grundlæggelser. De udgav en EP og to album, Call of the Wild og D.A.D. Draws a Circle med en udpræget cowpunk-lyd. I 1989 kom deres store gennembrud med albummet No Fuel Left for the Pilgrims, der bl.a. indeholdt deres største hit "Sleeping My Day Away", hvor deres musik blev mere rocket. De fik international pladekontrakt og prøvede forgæves at slå igennem i USA. Herefter udgav de yderligere tre studiealbum, Riskin' It All (1991), Helpyourselfish (1995), Simpatico (1997), inden Jensen forlod gruppen i 1998 og blev erstattet med Sonne i 1999, hvorefter gruppen har været uændret siden. De har sammenlagt udgivet 13 studiealbum, hvoraf det seneste, Speed of Darkness, udkom i 2024.

No Fuel Left for the Pilgrims (1989) og Riskin' It All (1991) er gruppens bedst sælgende album med henholdsvis 600.000 og 450.000 solgte eksemplarer på verdensplan. Gruppens hits tæller bl.a. "Sleeping My Day Away", "Laugh 'N' a ½", "Hate To Say I Told You So", "Home Alone 4", "Nineteenhundredandyesterday", "Soft Dogs", "Everything Glows", "Between You & Me" og "Scare Yourself". Gruppen har været nomineret til og vundet utallige musikpriser, og det er den næstmest vindende gruppe eller kunstner ved Danish Music Awards,[1] hvor de bl.a. har modtaget IFPI's ærespris. De har også modtaget æresprisen ved Danish Metal Awards og Nordic Music Awards.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

1982-1985: Begyndelse, Standin' On the Never Never

[redigér | rediger kildetekst]

Stig Pedersen og Jesper Binzer mødte hinanden igennem fælles venner i det københavnske skateboard- og punkmiljø.[2][3][4] Pedersen havde været bassist for punkbandet ADS, men var blevet smidt ud af gruppen, og han ønskede at bevise overfor sit tidligere band, at det var en fejl, og han ville derfor starte en ny musikgruppe. Han kontaktede Binzer for at starte et punkband. Sammen fandt de trommeslageren Peter Lundholm Jensen, og i øvelokalet var Pedersens daværende kæreste, Lene Glumer, med i gruppen som forsanger. Gruppen valgte navnet "Disneyland After Dark", fordi de gik ud fra en ide om, at når Disneyland lukkede, så kunne alt ske, og det var således for at understrege deres legesyge og fantasifulde stil. De spillede deres første koncert d. 3. december 1982 på ungdomsklubben Sundby Algaard. Glumer blev smidt ud af gruppen dagen efter, da de øvrige medlemmer ikke mente, at hun passede ind i gruppen.[2]

Gruppen fandt sin lyd under øvesessioner, hvor Pedersen forsøgte at spille et riff på tre toner i et andet tempo, og Binzer mente, at det lød som country, og kombineret med punken blev det til cowpunk.[2][5] Gruppens tekster blev skrevet med ironiske opdigtede fortællinger. I løbet af 1983 gik trioen alle i gymnasiet, spillede koncerter og skrev sange. Under deres koncerter mente de, at publikum manglede noget at fokusere på, og de fik derfor fat i et ko-kranie på et slagteri, som de kogte for at rense det. De pillede hornene af og skaffede nogle større og længere. Kraniet fik navnet Molly og de brugte det til deres optrædener i flere år, indtil det blev stjålet på en klub i Holland.[6]

Trioen mente dog stadig, at de manglede noget i deres lyd, og derfor inviterede de Jespers bror, Jacob Binzer,[a] med til at spille under en koncert den 3. marts 1984, hvor de var opvarmning for gruppen Tee Vee Pop på Musikcafe'n i København.[3][4][7] Gruppen betragter denne dato som grundlæggelsen af bandet, da det var første gang spillede sammen offentligt.[2][5][8][9] Oprindeligt var det kun meningen, at Jacobs deltagelse var midlertidig, men han endte med at blive fuldgyldigt medlem.[2]

Gruppen skrev flere sange og indspillede demobånd, som de via en ven fik sendt til forskellige pladeselskaber. På dette tidspunkt boede Jesper Binzer sammen med Pedersen og Jensen i en kælderlejlighed i Løgstørgade på Østerbro.[4][10] John Rosing fra bookingbureauet Rock On, der kendte Pedersen fra hans tid i ADS, var blandt de personer, som modtog materialer, og han opsøgte gruppen i begyndelsen af 1984. Han fik booket dem til forskellige koncerter og blev sidenhen deres faste manager.[2][b] Blandt de koncerter de spillede var én på Paramount Club i Roskilde, hvor bookere fra Roskilde Festival hørte dem. De endte med at booke gruppen til at åbne festivalen i 1984, der var det første år, hvor den strakte sig over fire dage.[2] Pedersens ven Torleif Hoppe havde tidligere taget billeder af bandet, men da han dukkede op til en koncert for også at høre dem, viste det sig, at der ikke var noget ordentligt lys til at lave show på scenen. Hoppe sørgede for at tænde og slukke nogle farvede pærer under koncerten, hvilket fungerede som deres lysshow, og siden blev han gruppens uofficielle femte medlem, der sørgede for bl.a. lys og scenografi.[2][c] Hoppe er siden blevet omtalte som gruppens femte medlem grundet hans lange samarbejde med D-A-D.[11][12][13][14]

Pladeselskabet Irmgardz havde været i kontakt med gruppen allerede i begyndelsen af 1984 for at få indspillet en single og siden en LP, men det blev aldrig til noget. Frank Marstokk fra Mega Records, der havde modtaget et af bandets demobånd, var begejstret for deres cowpunk-lyd, og han fik skrevet kontrakt med dem. I første omgang kun på EP så pladeselskabet ikke mistede for mange penge, hvis det blev en fiasko. Gruppen var på dette tidspunkt succesfulde i Storkøbenhavn med deres koncerter. De fik 15.000 kr til at leje studietid i Studio 39 til indspilningerne via et statsfinansieret program til at hjælpe musikere i gang. Gruppen indspillede tre sange til EP'en i løbet af fem dage i april. Billedet til EP'ens cover blev taget af Robin Skjoldborg i en grusgrav ved Roskilde, hvor bandet var iført cowboytøj.[2] Den 18. april 1985 optrådte de i ungdomsprogrammet Kajplads 114 – Ungdomskanalen med nummeret "Up, up over the mountain top".[15] Gruppens første udgivelse, Standin' On the Never Never, kom på gaden d. 28. maj 1985 og fik blandede anmeldelser, men da pladeselskabet var tilfredse fortsatte samarbejdet, og de fik lov at indspille et rigtigt studiealbum.[2]

1986-1987: Call of the Wild og D.A.D. Draws a Circle

[redigér | rediger kildetekst]
D-A-D under en koncert i 2014, hvor deres logo Molly, designet af Torleif Hoppe i 1986, kan ses i baggrunden.

Deres debutalbum Call of the Wild blev udgivet d. 4. februar 1986, og de opnåede hurtigt en loyal fanbase og kunne fylde klubber i Storkøbenhavn. Albummet blev godt modtaget i Danmark og introducerede deres karakteristiske lyd, som kombinerede elementer af punk, country og klassisk rock.[7] På albummet var nummeret "Counting the Cattle", hvortil Torleif Hoppe designede et ko-kranie i stedet for det rigtige kranie gruppen havde brug, som siden er blevet brugt i forskellige udgaver i forbindelse med koncerter, albumudgivelser og til merchendise.[16][17][18] Gruppen lod sig inspirere af country og western i deres lyd og udseende, og under deres livekoncerter havde de ved flere lejligheder halm med på scenen. De deltog også i country- og western-konkurrencer, men blev skældt ud af andre deltagere for at gøre grin med genren.[19]

Gruppen tog på turné for første gang i 1986, og det bragt dem til både Sverige, Norge og for første gange også Finland. Derudover arrangerede Mega Records koncerter med bandet i Belgien, Holland og Luxembourg.[2]

Gruppens andet album, D.A.D. Draws a Circle, udkom d. 16. juni 1987. Indspilningerne foregik denne gang med den engelske Mark Dearnley, da Marstokk havde forladt Mega Records, i Custom Sounds studie i København med mix i Puk-studierne i Randers.[2] Albummet indeholder bl.a. numrene "Isn't That Wild" og "I Won't Cut My Hair". Derudover rummer det gruppens eneste indspillede covernummer, "A Horse with No Name", som oprindeligt fremført af det engelske rockband America.[d] Albummet blev godt modtaget, og det solgte 30.000 eksemplarer i Danmark, hvilket var dobbelt så mange som forgængeren.[2] Indtil omkring 1987 havde bandet haft både Jesper Binzer og Stig Pedersen som forsangere, men herefter var det med Binzer som enlig forsanger. Pedersens sidste solostrofer er på "I'd Rather Live Than Die".[20][21]

1988-1994: Gennembrud, No Fuel Left for the Pilgrims og Riskin' It All

[redigér | rediger kildetekst]

Med udgivelsen af D.A.D. Draws a Circle var gruppens kontrakt med Mega Records opfyldt, og gruppen kunne skrive kontrakt med et nyt pladeselskab. De indspillede en demo med tre sange med en hårdere og mere rå lyd, og deres booker, Rosing, arrangerede møder med Medley Records, der dog ikke helt brød sig om den nye lyd.[2] Den 1. juli 1988 spillede gruppen på Roskilde Festival, hvor de havde premiere på nummeret "Sleeping My Day Away".[22]

Rosing arrangerede en miniturné med fire koncerter i USA i sommeren 1998, hvilket var første gang gruppen krydsede Atlanten. De indspillede de tre numre igen med nye idéer fra deres tur, og fik overbevist pladeselskabet, så de kunne gå i studiet og begynde at indspille deres næste album, med det klare mål at ramme et større internationalt publikum.[2] Albummet blev indspillet med Nikolaj Foss som producer og Lars Overgaard som tekniker.

Albummet No Fuel Left for the Pilgrims udkom på gruppens 5-års fødselsdag d. 3. marts 1989. Gruppen havde lagt deres country-image fra sig og fået en mere rocket lyd, hvor humoren ikke var det vigtigste. Visse anmeldere mente, at gruppen ahvde mistet sin charme, og det modtog blandede anmeldelser, men det solgte godt.[2] Det blev gruppens store internatioale gennembrud, særligt grundet hittet "Sleeping My Day Away".[9] Gruppens manager og Medleys chef rejste til USA for at forhandle med de amerikanske pladeselskaber, heriblandt Warner. Gruppen spillede en række koncerter heriblandt for omkring 50.000 gæster på Roskilde Festival den 2. juli 1989,[23] hvor medarbejdere fra Warner blev imponeret over deres liveoptræden.[2]

Den 14. september 1989 skrev de under på pladekontrakt med Warner på $1 mio., hvilket var uhørt meget for et danske band på dette tidspunkt.[5][24] Kontrakten omfattede to album med mulighed for flere, og Warner skulle markedsføre dem i USA. I den forbindelse ændrede de navn, for at undgå juridiske problemer med The Walt Disney Company, der havde meddelt at de ikke måtte bruge Disney-navnet.[2][9][24][25][26] Først blev navnet forkortet til akronymet D.A.D.,[e] og senere via D:A:D til det nuværende D-A-D.[5] Dette skift symboliserede endvidere en ny start for bandet. Navneændringen gjorde også, at coveret på No Fuel Left for the Pilgrims måtte ændres for at gøre plads til navnet på den amerikanske udgivelse.[2]

Gruppen spillede 30 koncerter i USA i november og december 1989.[2] Bandets gennembrud i USA kom dog aldrig helt.[5] Den 1. december udgav de D.A.D. Special, der var en opsamlingsplade med numre fra deres EP og de to første album. De turnerede også i Japan, Singapore og Australien i januar og april 1990. Under denne turné blev numrene til livealbummet Osaka After Dark d. 23. januar 1990 i Osaka. Albummet blev udgivet i oktober samme år, men kun i Japan, hvilket har gjort det til et eftertragtet samleralbum.[2] De spillede på Roskilde Festival igen i sommeren 1990 d. 30. juni.[27][28]

I 1991 udgav D-A-D albummet Riskin' It All, som indeholdt hits som "Bad Craziness" og "Laugh 'n' a 1/2" og cementerede bandets position som et af Danmarks førende rockbands. Albummet blev efterfulgt af omfattende turnéer i både Europa og USA. Bandet mdotog bl.a. prisen for Årets Album og Årets Band ved GAFFA-prisen i 1991,[29] og ved Dansk Grammy i 1992 vandt gruppen sin første pris, der var for Årets Danske Heavyrock Udgivelse.

1992-1995: The Long Silence og Helpyourselfish

[redigér | rediger kildetekst]

Efter udgivelsen af Riskin' It All og den efterfølgende tour, der sluttede 22. juli 1992 trak gruppen sig fra offentligheden i en 3 år lang periode, hvor de ikke optrådte, lavede interview mv., som det selv kaldet for "the long silence". Her arbejdede gruppen på deres næste album og brugte meget tid i øvelokalet for at genopfinde deres lyd.[2][5] De første demoer var klar i 1994, men pladeselskabet var skuffede, da de ikke kunne se det kommercielle i lyden. Yderlige ønskede gruppen at rejse til Canada for at få albummet produceret af Paul Northfield.[2]

Gruppens næste album, Helpyourselfish, udgivet d. 1. marts 1995, og albummet inkorporerede flere hårde rockelementer.[9][30] Ligeledes var humorene og ironien fra gruppens tidligere udgivelser forsvundet.[2] Albummet indeholdt sange som "Reconstrucdead" og "Helpyourselfish", og det blev godt modtaget af fans og kritikere.[5][24][31] På albummet havde gruppen ændret stavemåden af deres navn til D:A:D, og albumcoveret var prydet af et fiskeskelet med rygsøjler af bandets ko-kranie-logo.[2] I forbindelse med udgivelsen af det nye album turnerede gruppen også, og flere steder blev billetterne udsolgt allerede inden albummet var udkommet. I stil med tidligere turnéer medbragte gruppen række række dekorationer til deres shows, heriblandt navnet på Helpyourselfish med 2 meter høje bogstaver, en 7 m lang fisk, der lignede den fra logoet, mens Pedersen optrådte udklædt som toreador.[2]

D-A-D vandt bl.a. prisen for Årets Band ved GAFFA-prisen i 1995,[29] og de fik prisen for Årets Gruppe ved Dansk Grammy i 1996.

I december 1995 udgav gruppen opsamlingsalbummet Good Clean Family Entertainment You Can Trust med materialer fra 1985-1995 og tre livenumre,[2] der solgte Guld.[32] I forbindelse med udgivelsen udgav gruppen en liveudgave af "I Wont Cut My Hair".

Nummeret "Unowned" fra Helpyourselfish var inkluderet på soundtracket til Jørn Faurschous science fictionfilm Farligt venskab, der også udkom i 1995.[33]

1996-1998: Simpatico

[redigér | rediger kildetekst]

I 1996 spillede gruppen kun én koncert, der foregik på Roskilde Festival, hvor de havde inviteret 200 fans på scenen til hele showet.[2][5]

Gruppen skrev og indspillede tre numre til Thomas Vinterbergs film De største helte (1996); "Sunshine 'n' High Crome", "The Greatest Heroes" og "Fourtynine Twenty".[34]

Det havde været vanskeligt for gruppen at skrive Helpyourselfish, men det næste album gik nemmere. De indspillede det i Granny Studio i København i foråret og sommeren 1997 igen med Nikolaj Foss som producer. Herefter blev albummet mixet i det berømte Abbey Road Studios.[2][9] Den 6. november 1997 udgav D-A-D albummet Simpatico, som markerede en tilbagevenden til en mere melodisk rockstil.[9][35] Albummet indeholdt singler som "Home Alone 4" og "Naked (But Still Stripping)". Albummet solgt 50% flere eksemplarer end forgængeren.[9] Gruppen var på dette tidspunkt trætte af deres logo, Molly, så det blev næsten udeladt fra albumcoveret.[2]

I 1997 udkom bogen D:A:D brændstof til drengedrømme skrevet af Anders Jørgensen og Keld Rud om gruppens historie frem til færdiggørelsen af Symptatico i 1997. Bogen bestod bl.a. at interviews og anekdoter.[36]

Simpatico vandt prisen for Årets Danske Album ved GAFFA-Prisen i 1997.[29] Gruppen blev nomineret til adskillige priser ved Dansk Grammy i 1998,[37] og vandt for Årets Danske Rock Udgivelse.

Den 6. januar 1998 sendte DR en dokumentar om bandet.[38]

De udgav deres første rigtige fuldlængde livealbum Psychopatico i november 1998, der bestod af optagelser fra deres Mad Days Tour i august og september fra samme år samt det nye nummer "Jacketless in December".[5] Albummet modtog prisen for Årets Danske Album ved GAFFA-Prisen i 1998,[29] og gruppen vandt både Årets Danske Band og Årets Danske Livenavn, mens "Home Alone 4" vandt for Årets Danske Musikvideo.

To af gruppens sange var inkluderet på soundtracket på Shaky González' vampyrfilm Natten engel (1998); "Simpatico" og "True Beliver".[39]

1999-2001: Udskiftning og Everything Glows

[redigér | rediger kildetekst]
Laust Sonne, her i 2015, kom med i bandet i 1999, hvor han erstattede Peter Lundholm Jensen som trommeslager.

Den 14. janaur udsendte gruppen en pressemeddelelse via deres bookingfirma Rock On om, at trommeslageren Peter Lundholm Jensen valgte at stoppe.[2] Han var blevet træt af livet som musiker og i stedet ønskede at studere til ingeniør. Hans sidste koncert var d. 15. august 1998 i Godthåbshallen i Nuuk, Grønland; det var første gang, gruppen optrådte i Grønland.[2][5]

Bandet kontaktede Kristoffer Sonne for at høre, om han ville overtage som trommeslager, men han takkede nej. I stedet foreslog han sin lillebror Laust Sonne.[2][5] Sonne var dog modstræbende i forhold til at blive en del af et band, da han netop var vendt hjem fra fire år i London, hvor han havde dårlige erfaringer fra et band, og han kendte ikke rigtig gruppens musik. Han sagde dog ja til at jamme med Jacob, men ville stadig have mulighed for at lave sine egne projekter.[40] Han endte med at blive en del af gruppen og spillede sin første koncert med D-A-D på Skanderborg Festival i 1999.[2]

Ved Dansk Grammy i 1999 vandt Psychopatico prisen for Årets danske rockudgivelse.[41]

Gruppen spillede på Rådhuspladsen op til midnat ved årsskiftet 1999-2000 for omkring 50.000 mennesker.[2][5] Her trak en guitarsolo ud på "It's After Dark" til 23:59:45, så folk kun lige havde tid til at skåle i forbindelse med årsskiftet.[42]

D-A-D startede det nye årtusinde med albummet Everything Glows, som blev udgivet d. 13. april 2000. Det var blevet indspillet i Tambourine Studios i Malmø og Grapehouse Studios i København. Albummet markerede en modenhed i deres lyd og indeholdt numre som "Everything Glows" og "Nineteenhundredandyesterday". På albummet var gruppens navn blevet ændret til D-A-D.[2]

De lukkede Roskilde Festival med en koncert på Orange Scene to dage efter at otte personer var omkommet under en ulykke ved Pearl Jams koncert under samme festival.[f] Gruppen måtte ændre deres setliste til koncerten for bedre at ramme stemningen på Festivalen, og bandmedlemmerne var meget uenige om de overhovedet ville spille.[5][43] De startede koncerten med "Something Good", hvor der blev sendt otte fakler ned blandt publikum. Om koncerten udtalte Jesper Binzer, at det ville være "... for nemt bare at aflyse og stikke af", og at målet med koncerten var at vise sympati, ikke at få en god rockkoncert i traditionel forstand.[44]

Gruppen vandt en række priser ved GAFFA-prisen i 2000; Everything Glows modtog prisen for Årets Danske Album og titelnummeret "Everything Glows" fik prisen for Årets Danske Single, mens D-A-D både vandt Årets Danske Band og Årets Danske Livenavn.[29]

Den 13. november 2000 udgav gruppen The Early Years, der var et opsamlingsalbum, som indeholdt alle numrene fra deres første to album, deres EP fra 1985 samt en række remix.[2]

Ved Danish Music Awards[g] blev gruppen hædret med flere priser; Everything Glows fik prisen som både Årets Danske Rock Udgivelse og Årets Danske Album,[45] D-A-D vandt for Årets Danske Gruppe, og Jesper Binzer modtog prisen som Årets Danske Sanger.

2002-2005: Wig Wam Tour, Soft Dogs og Scare Yourself

[redigér | rediger kildetekst]

I 2002 udgav de Soft Dogs, som fortsatte deres succes og viste deres evne til at forny sig selv.[46][47] Albummet havde en blødere og mere eksperimenterende lyd,[2] og det indeholdt singlerne "Soft Dogs", "Between You & Me" og "What's the Matter?". Albummet fik blandede anmeldelser, hvor GAFFA gav seks ud af seks stjerner[48] Jyllands-Postens anmelder roste albummmet,[46] mens BTs anmelder kun gav to ud af seks stjerner,[49] og Politikens Kim Skotte heller ikke var begejstret.[47] Gruppen har siden udtalt, at albummet aldrig burde være blevet udgivet.[9]

Sammen med Thomas Helmig var gruppen idemagere og medarrangører på den stort anlagt Wig Wam Tour i august 2002, der var en koncertturné med flere store dansk bands, men svigtende billetsalg gjorde, at arrangementet måtte aflyses efter de første to koncerter.[2] Bookingselskabet, Rock On, havde brugt penge fra flere andre af deres grupper, der ikke var en del af arrangementet, men hvis penge var bundet op på turnéen, og det endte med at Rock On gik konkurs, samtidig med at en række kunstnere led økonomiske tab, herunder Gnags, Marie Frank og Love Shop.[5] Grundet de økonomiske implikationer for andre kunstnere var der flere relationer til andre bands og folk i musikbranchen, der gik i stykker for både D-A-D og Helmig.[50][51]

D-A-D på Roskilde Festival 2005, hvor gruppen var et af hovednavnene.

Albummet Scare Yourself udgivet i 2005 bragte en mere aggressiv lyd tilbage til D-A-D's repertoire.[2] Albummet indeholdt titelsangen "Scare Yourself" samt "Camping in Scandinavia". Albummet fik middelmådige anmeldelser.[52][53][54] Albummet solgt 40.000 eksemplarer i Danmark.[2] Dette år var D-A-D opvarmningsband for det tyske rockband Böhse Onkelz, da de spillede for omkring 120.000 personer på Lausitzring i Klettwitz ved Brandenburg d. 17. juni 2005.[55][56][57]

Gruppen var et af hovednavnene til Roskilde Festival 2005.[58][59]

Ved den kortlivede nordisk prisuddeling Nordic Music Awards modtog D-A-D Æresprisen i 2005 for for en lang og glorværdig karriere i hele Skandinavien.[60][61]

2006-2010: Monster Philosophy og 25 års jubilæum

[redigér | rediger kildetekst]

I 2008 havde gruppen 25-års jubilæum, og i den forbindelse udkom dokumentaren D.A.D: True Believer af Torleif Hoppe. Den modtog tre ud af seks stjerner i musikmagasinet GAFFA,[62] og i BT[14] og fik prisen for Årets Danske Musik-dvd ved GAFFA-prisen dette år.[63] Gruppen fik også produceret 250 eksemplarer af en elektrisk guitar, som blev sat til salg. Guitaren havde bandets logo, kohovedet Molly, på gribebrættet.[64]

Den 10. november 2008 udgav gruppen sit tiende studiealbum, Monster Philosophy, hvorfra singlerne "Monsters Philosophy" og "You Won't Change" blev udgivet. Albummet var produceret af Joshua. Den nye udgivelse modtog generelt ikke så gode anmeldelser[65][h] og ingen af singlerne blev store hits. På trods af den lidt lunkne modtagelse blev gruppen overraskende ikke nomineret til én eneste pris ved Danish Music Awards i 2009.[68] I forbindelse med udgivelse spillede D-A-D en udendørs koncert på taget af HT-terminalen på Rådhuspladsen i København, hvilket var første gange, der blev spillet koncert på taget af bygningen.[69]

Gruppen udgav bokssættet The Overmuch Box d. 16. november 2009, som var en opsamlingsboks, der indeholdt alle gruppens hidtidige album, samt LP-albummet Behind The Seen med tidligere uudgivne numre, B-sider og lignende.[70]

2011-2018: DIC.NII.LAN.DAFT.ERD.ARK og 30 års jubilæum

[redigér | rediger kildetekst]

Bandets 11. studiealbum, DIC.NII.LAN.DAFT.ERD.ARK, blev udgivet i 2011. Dette album blev betragtet som en tilbagevenden til deres rå rockrødder og indeholdt singler som "I Want What She's Got" og "We All Fall Down".[71][72][73][74]

Den 14. januar 2013 udgav bandet fotobogen Live Shots med fotografier fra deres liveoptræden i 2012. Billederne var taget af bandets ven Henrik Damgaard, og den udkom i 2500 eksemplarer. Med bogen kom to CD'er i form af EP'en The Campfire Favourites med akustiske numre samt et livealbum fra bandets koncerter i Falconer Salen den 13. og 14. april 2012.[75] Anmelderen i GAFFA roste kvaliteten af materialet og gav fire ud af seks stjerne, men kaldte den også for noget, der primært henvendte sig til fans.[76][77]

Jacob Binzer og Stig Pedersen under en koncert i 2014.

I 2014 havde gruppen 30 års jubilæum, og i løbet af året spillede de over 100 koncerter.[78] De spillede på Copenhell for første gang, hvor de fremførte hele albummet No Fuel Left for the Pilgrims, men med numrene i omvendt rækkefølge.[79][80] De spillede også på Plænen i Tivoli[81] og Orange Scene på Roskilde Festival.[82][i]

Under en koncert på Aarhus Havn i maj gled Pedersen blot 25 minutter inde i koncerten grundet regn på scenen og brækkede armen. Bandet spillede en akustisk version af "Laugh 'N' a ½" uden Pedersen, hvorefter de stoppede koncerten.[87][88] Guitaristen Søren Andersen udfyldte Pedersens plads i gruppen til de planlagte koncerter mens han arm helede.[89]

Et udsolgt Royal Arena til dobbeltkoncerten med D-A-D og Dizzy Mizz Lizzy i 2017.

Den 17. februar 2017 spillede D-A-D en udsolgt dobbeltkoncert sammen med Dizzy Mizz Lizzy for 16.000 gæster i Royal Arena. Det var de første danske navne, der spillede i den nyåbnede arena, efter Metallica havde indviet den med fire koncerter.[90]

I september 2018 var D-A-D blandt de optrædende ved TV 2's jubilæumsshow TV 2 30 år, hvor de spillede "I Won't Cut My Hair".[91][92]

2019-2022: A Prayer for the Loud

[redigér | rediger kildetekst]

Gruppen udsendte første single fra deres kommende album, A Prayer for the Loud, i april 2019 under titlen "Burning Star", og den blev godt modtaget.[93] I forbindelse med udgivelsen af albummet dedikerede P6 Beat et helt program af P6 Beat Elsker til D-A-D, hvor der blandt andet blev spillet fem af sangene fra det kommende album, heriblandt verdenspremiere på to af numrene. Udover programmets faste vært Anders Bøtter medvirkede også Casper Bach Hegstrup.[6][j]

A Prayer for the Loud udkom 31. maj, og det blev mødt med stor entusiasme fra både kritikere og fans. Flere hæftede sig ved, at gruppen var tilbage ved deres gamle rockrødder,[94][95][96][97] men at det også var forfriskende at de "ofte føles som et bluesband".[98] Albummet indeholder sange som "Burning Star" og "Nothing Ever Changes", og det toppede den danske albumhitliste.[99]

I 2022 gæstede gruppen Copenhell for anden gang.[100] Dette år skrev gruppen omkring 10 numre til et kommende album, som alle blev skrottet, fordi bandet ikke mente, at de var gode nok.[101]

2023-nu: 40-års jubilæum og Speed of Darkness

[redigér | rediger kildetekst]

I november 2023 annoncerede gruppen en jubilæumskoncert under titlen Celebrating 40 Years, som kom til at foregå i Royal Arena i København 1. november 2024.[102] Koncerten blev udsolgt på kort tid.[103][104]

I januar 2024 åbnede Nationalmuseet en midlertidig udstilling kaldet Danmark after Dark - 40 års danmarkshistorie med D-A-D. Udstillingen rummede effekter fra bandet og fortalte historien fra bandets begyndelse frem til 2023. Gruppen blev dermed den første musikgruppe med en udstilling på museet.[105][106] Udstillingen fik fire ud af seks stjerner af GAFFAs anmelder.[107] Udstillingen lukkede igen 1. september.[108] I forbindelse med udstillingen fik museet produceret et halssmykke med en udgave af gruppens logo, Molly, hvor hornene var udskiftet med guldhornene, som var til salg i museets butik.[109]

Den 1. marts 2024 udgav D-A-D et opsamlingsalbum i form af dobbelt LP'en Forty Love - Greatest Hits med 22 numre fra deres karriere.[110] Gruppen var også genstand for dokumentaren D-A-D: 40 års venskab, der blev sendt på TV 2.[111][112] Den fik fir eud af seks stjerne i musikmagasinet GAFFA.[113]

I maj 2024 annoncerede gruppen, at de arbejdede på deres nye album, Speed of Darkness, der blev produceret af Jacob Hansen i hans studie i Ribe.[114] I august 2024 annoncerede gruppen fem koncerter i Aarhus, Aalborg, Odense og to i København i 2025 i forbindelse med det nye album.[115] Speed of Darkness udkom den 4. oktober 2024, og blev godt modtaget. Albummet havde mere blues end tidligere udgivelser.[116][117][118]

Deres jubilæumskoncert d. 1. november inkluderede 25 numre fra hele karrieren, samt gæsteoptræden fra Jada[k] og Rikke Emilie List fra gruppen Konvent[l] Desuden optrådte gruppens oprindelige trommeslager Peter Lundholm Jensen for første gange med gruppen siden sin udtræden i 1999. Jensen medvirkede på tre numre, hvor af "Bad Craziness" var med både Jensen og Sonne på trommer. Koncerten fik gode anmeldelser, men flere anmeldere klagede over lyden.[119][120][121][122] Koncerten blev streamet live på Viaplay, hvor det var muligt at købe adgang, hvilket var første gang, at man i Danmark havde mulighed for en live streaming af en livekoncert.[123]

Musikstil

[redigér | rediger kildetekst]

D-A-D's musikstil er karakteriseret ved en unik blanding af forskellige rockgenrer, der skaber en energisk og melodisk lyd. D-A-D's tidlige musik, på de første to album Call of the Wild og D.A.D. Draws a Circle, blev beskrevet som cowpunk,[5] en fusion af punk rock og country. Dette er bl.a. tydeligt på sange som "Riding with Sue," som indeholder humoristiske tekster og en punk-inspireret energi.

Bandets stil har udviklet sig over tid fra de tidlige cowpunk-dage til en mere poleret hard rock-lyd. D-A-D er senere primært kendt som et hard rock-band. Deres musik indeholder kraftige guitarriffs, stærke rytmer og høj energi. Sange som "Sleeping My Day Away" og "Bad Craziness" er eksempler på deres klassiske hard rock-lyd. Flere sange inkluderer også elementer af surf rock bl.a. på "Sleeping My Day Away" og "Grow Or Pay".

I deres tidlige karriere, især på albummet No Fuel Left for the Pilgrims, udviste D-A-D elementer af glam rock med fængende melodier og en legende tilgang til musikken. Bandet har i de senere år også inkorporeret blues rock-elementer i deres musik. Sange som "Laugh 'n' a 1/2" viser deres evne til at blande blues-rytmer med deres signatur hard rock-lyd. Gruppens seneste album, Speed of Sound, er det mest blues-tunge album.[117][118]

Gruppen har i mange år lukket deres koncerter med "It's After Dark", men har i nyere tid valgt kun af spille nummeret, hvis det rent faktisk var blevet mørkt, så de ikke altid skal spille den.[20]

Image

[redigér | rediger kildetekst]
Stig Pedersen med sin tostrengede bas udklædt som conquistador og Jacob Binzer iført høj hat under en koncert i 2016.

Gruppens fire medlemmer har hver deres stil og kendetegn. Forsangeren Jesper Binzer har langt hår, som kun klippes nødtørftigt.[124][125][126] Hans bror, Jacob, er ved mange koncerter iført høj hat.[127]

Stig Pedersen er kendt for at spille på specialbyggede to-strengede venstrehånds-basguitarer, der ofte er udformet til at ligne ting som bl.a. oliven, en flyvemaskine, en raket, et ko-hoved og en iPhone lavet af et fladskærmstv, som filmer publikum. Han basser koster mange tusinde kroner at få fremstillet.[m] Derudover er han normalt iført flamboyante scenekostumer i en eller anden form.[2][5][19][20][21][128] Laust Sonne er ofte iført, hvad der traditionelt vil blive betragtet som feminint tøj f.eks. med glimmer.[127] Om sin stil har han udtalt at han "... synes, at mandetøj som regel er ultrakonservativt, og jeg elsker at gøre det lidt feminint".[129]

D-A-D er kendt for deres dynamiske og energiske liveoptrædener,[kilde mangler] og de har spillet på mange store festivaler, heriblandt Roskilde Festival 11 gange og som hovednavn i 2000 og 2005[27] og Wacken Open Air.[130] Gruppen er også blandt de bands, der har spillet flest gange til koncertrækken Grøn, hvor de har deltaget ni gange.[n] De er anerkendt som et af Danmarks bedste livebands.[131]

Medlemmer

[redigér | rediger kildetekst]
Tidligere medlemmer

Tidslinje

[redigér | rediger kildetekst]

Hæder

[redigér | rediger kildetekst]
Danish Metal Awards
År Modtager/nomineret arbejde Pris Resultat
2009 D-A-D Æresprisen[132] Vundet
Danish Music Awards
År Modtager/nomineret arbejde Pris Resultat
1992 Riskin' It All Årets Danske Heavyrock Udgivelse Vundet
1996 D-A-D Årets Danske Gruppe Vundet
"Reconstrucdead" Årets Danske Musikvideo Vundet
Helpyourselfish Årets Danske Cover Vundet
1998[37] D-A-D Årets Danske Gruppe Nomineret
Årets Danske Sanger Jesper Binzer Nomineret
Simpatico Årets Danske Rock Udgivelse Vundet
"Empty Heads" Årets Danske Musikvideo Nomineret
1999 Psychopatico Årets Danske Rock Udgivelse Vundet
2001 Everything Glows Årets Danske Album Vundet
D-A-D Årets Danske Gruppe Vundet
Jesper Binzer Årets Danske Sanger Vundet
Everything Glows Årets Danske Rock Udgivelse Vundet
2003[133] Soft Dogs Årets Danske Rockudgivelse Nomineret
Årets Dansk Cover Nomineret
2012[134] DIC.NII.LAN.DAFT.ERD.ARK Årets Danske Rock Udgivelse Nomineret
D-A-D Årets Danske Livenavn Nomineret
Årets Publikumspris[135] Nomineret
2014 D-A-D Danish Music Awards Ærespris Vundet
GAFFA-Prisen
År Modtager/nomineret arbejde Pris Resultat[29]
1991 Riskin' It All Årets Album Vundet
D-A-D Årets Band Vundet
Bad Craziness Årets Musikvideo Vundet
1995 Helpyourselfish Årets Danske Cd-cover Vundet
D-A-D Årets Danske Band Vundet
Årets Danske Livenavn Vundet
1997 Simpatico Årets Danske Album Vundet
1998 Psychopatico Årets Danske Album Vundet
"Home Alone 4" Årets Danske Musikvideo Vundet
D-A-D Årets Danske Band Vundet
Årets Danske Livenavn Vundet
2000 Everything Glows Årets Danske Album Vundet
"Everything Glows" Årets Danske Single Vundet
D-A-D Årets Danske Band Vundet
Årets Danske Livenavn Vundet
2008 D.A.D: True Believer Årets Danske Musik-dvd Vundet
2020[136] "A Prayer for the Loud" Årets Danske Hit Nomineret
A Prayer for the Loud Årets Danske Rockudgivelse Vundet
D-A-D Årets Danske Band Nomineret
Nordic Music Awards
År Modtager/nomineret arbejde Pris Resultat
2005[60][61] D-A-D Æresprisen Vundet
P3 Guld
År Modtager/nomineret arbejde Pris Resultat
2002[137] "Soft Dogs" P3 Lytterhittet Nomineret
D-A-D P3 Kunstneren Nomineret
Andet

I 2019 var No Fuel Left for the Pilgrims med på Rolling Stone liste over 50 Greatest Hair Metal Albums of All Time.[138] [138]

Diskografi

[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: D-A-Ds diskografi.
Studiealbum

Turnéer

[redigér | rediger kildetekst]

Bibliografi

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Der ifølge biografien på bandets hjemmeside var en bedre musiker end de eksisterende medlemmer.[2]
  2. ^ Rosing døde af kræft i 1998 var gruppens manager indtil sin død.[2]
  3. ^ Desuden har han instrueret en lang række af deres musikvideoer.
  4. ^ Nummeret blev indspillet efter forslag fra produceren Dearnley.
  5. ^ I 2013 turnerede de dog i 14 dage i USA under navnet Disneyland After Dark.[26]
  6. ^ Én person døde efterfølgende af sine kvæstelser, men var endnu i live ved koncertens start.
  7. ^ til og med 2000 kendt som Dansk Grammy
  8. ^ Eksempelvis gav både musikmagasinerne GAFFA og Soundvenue kun to ud af seks stjerner.[66][67]
  9. ^ I 2014 var D-A-D det band, der havde spillet næstflest gange på Roskilde Festival (efter Gnags) med sammenlagt 11 koncerter og flest gange på Orange Scene.[25][83] De havde opdtrådt i 1984, 1986, 1988, 1989, 1990, 1992, 1995, 1996, 1998, 2000, 2005.[27][84][85] Gruppen blev i en periode omtalt som et husorkester på festivalen grundet de mange optrædener.[43][86]
  10. ^ Programmet blev afsluttet med en lytterbestemt top 10, som slog tidligere rekorder i antallet af nominerede sange og antallet af afgivne stemmer, der med over 700 stemmer var mere end 300 flere end den hidtidige rekord. Top 10 blev:[6]
    1. "Sleeping My Day Away"
    2. "Laugh 'N' A Half"
    3. "Grow Or Pay"
    4. "Bad Craziness"
    5. "Reconstrucdead"
    6. "Jihad"
    7. "Everything Glows"
    8. "Girl Nation"
    9. "Nineteenhundredandyesterday"
    10. "I'd Rather Live Than Die"
  11. ^ På nummeret "Something Good"
  12. ^ På nummeret "I Won't Cut My Hair".
  13. ^ Bassen udformet som en oliven kostede 40.000 kr i midten af 1990'erne.[128]
  14. ^ D-A-D har spillet til Grøn i 1995, 1998, 2000, 2004, 2008, 2010, 2016, 2018 og 2022.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ DMA: Her er de mest vindende kunstnere, TV 2, hentet 19. september 2024
  2. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å aa ab ac ad ae af ag ah ai aj ak al am an ao The Band. DAD. Hentet 27/9-2024
  3. ^ a b D-A-D: 40 år med langt hår og stramme bukser. Midtjyllands Avis. Hentet 27/9-2024
  4. ^ a b c 40 år med langt hår og stramme bukser. BT. Hentet 7/10-2024
  5. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p D-A-D runder de 30. Berlingske. Hentet 27/9-204
  6. ^ a b c P6 BEAT elsker D-A-D - podcast. DR. Hentet 24/9-2024
  7. ^ a b D-A-D. GAFFA. Hentet 19/9-2024
  8. ^ D-A-D fylder 40: Festen er blevet røvsyg. Ekstra Bladet. Hentet 27/9-2024
  9. ^ a b c d e f g h D-A-D. mymusic.dk. Hentet 30/9-2024
  10. ^ D-A-D: 40 år med langt hår og stramme bukser. Ikast-Brande-Nyt. Hentet 27/9-2024
  11. ^ D.A.D: True Believer. Filmcentralen. Hentet 7/10-
  12. ^ 25 år som D-A-D's femte medlem. Fyens Stiftstidende. Hentet 7/10-2024
  13. ^ Rockband er stolt over film. Jyllands-Posten. Hentet 7/10-2024
  14. ^ a b Sødme for Sagen. BT. Hentet 7/10-2024
  15. ^ Disneyland After Dark, Kajplads 114 - Ungdomskanalen, DR 18-04-1985. YouTube. Hentet 24/9-2024
  16. ^ Molly fylder 37 år: En top 7 over D-A-D’s bedste sange. metaladay.dk. Hentet 26/9-2024
  17. ^ Farlig fadæse i Tivoli: - Det må ikke ske. Ekstra Bladet. Hentet 26/9-2024
  18. ^ D.A.D: True believer. Dansk Film Institut. Hentet 26/09-2024
  19. ^ a b 40 år med D-A-D – er det ikke vildt?. Devilution.dk. Hentet 27/9-2024
  20. ^ a b c d D-A-D måtte træffe et valg, der fik drømmen til at briste hos en af dem. TV 2. Hentet 7/10-2024
  21. ^ a b Stig fra D-A-D fylder 50. GAFFA. Hentet 7/10-2024
  22. ^ D‐A‐D Setlist. setlist.fm. Hentet 24/9-2024
  23. ^ Roskilde Festival 1989 Setlists. Setlist.fm. Hentet 30/9-2024
  24. ^ a b c Tuxen, Henrik (1998). "D:A:D har sat kursen - Tilbage på sporet". Gaffa: 42–43.
  25. ^ a b D-A-D. DR. Hentet 26/9-2024
  26. ^ a b D-A-D turnerer med 'forbudt' navn i USA. BT. Hentet 26/9-2024
  27. ^ a b c D-A-D. festivalhistorik.dk. Hentet 19/9-2024
  28. ^ Roskilde Festival 1990 Setlists. Setlist.fm. Hentet 30/9-2024
  29. ^ a b c d e f Her er samtlige GAFFA-Prisen-vindere 1991-2014. GAFFA. Hentet 26/9-2024
  30. ^ D-A-D By Request: Derfor skal I stemme HelpYourSelFish. blastbeast.dk. Hentet 24/9-2024
  31. ^ Rivadavia, Eduardo. "D:A:D - Helpyourselfish". AllMusic. Hentet 30. marts 2017.
  32. ^ "Listen - Danmarks Officielle Hitliste - Udarbejdet af AIM Nielsen for IFPI Danmark - Uge 48". Ekstra Bladet. 3. december 1995.
  33. ^ Farligt Venskab (Dangerous Friendship). D-A-D. Hentet 4/10-2024
  34. ^ De Største Helte (The Greatest Heroes). D-A-D. Hentet 4/10-2024
  35. ^ D-A-D: Simpatico. GAFFA. Hentet 24/9-2024
  36. ^ D:A:D brændstof til drengedrømme. goodreads.com. Hentet 23/10-2024
  37. ^ a b Jungersen, Steffen (31. december 1997). "I Aqua til halsen". BT.
  38. ^ D-A-D documentary DR 06.01.98. DR via YouTube. Hentet 7/10-2024
  39. ^ Nattens Engel (Angel of Night). D-A-D. Hentet 4/10-2024
  40. ^ Biografi - Laust Sonne. trommeslageren.dk. Hentet 7/10-2024
  41. ^ D-A-D - Psychopatico (2xVinyl). GAFFA. Hentet 7/10-2024
  42. ^ D-A-D 30 år: Årtusindskiftet på Rådhuspladsen. GAFFA. Hentet 26/9-2024
  43. ^ a b D-A-D lukkede Roskilde Festival efter tragedien: Det føltes næsten, som om man selv døde. TV 2. Hentet 19/9-2024
  44. ^ Roskilde Tragedy. DR. Hentet 7/10-2024
  45. ^ Music Awards Album of the Year. albumoftheyear.org. Hentet 7/10-2024
  46. ^ a b D-A-D: SOFT DOGS. Jyllands-Posten. Hentet 24/9-2024
  47. ^ a b D-A-D's efterglød. Politiken. Hentet 24/9-2024
  48. ^ D-A-D: Soft Dogs. GAFFA. Hentet 24/9-2024
  49. ^ Flade hunde i frit fald. BT. Hentet 24/9-2024
  50. ^ 30 år: Wig Wam Tour – alt gik galt. GAFFA. Hentet 19/9-2024
  51. ^ Wig Wam-sagen afsluttes. GAFFA. Hentet 19/9-2024
  52. ^ D-A-D: Scare Yourself. GAFFA. Hentet 24/9-2024
  53. ^ D-A-D Scare Yourself. heavymetal.dk. Hentet 24/9-2024
  54. ^ D-A-D. Soundvenue. Hentet 24/9-2024
  55. ^ "„Böhse Onkelz" –Konzert auf dem EuroSpeedway Lausitz! (OSL) ". Arkiveret fra originalen 24. juli 2015. Polizei Brandenburg, 19. Juni 2005;
  56. ^ VAYA CON TIOZ – Los dos ultimos conciertos. onkelz.de. Hentet 24/9-2024
  57. ^ Live. D-A-D. Hentet 24/9-2024
  58. ^ D-A-D på Roskilde ’05. GAFFA. Hentet 7/10-2024
  59. ^ D-A-D: Roskilde Festival, Orange Scene. GAFFA. Hentet 7/10-2024
  60. ^ a b Priser til Mew og D-A-D. GAFFA. Hentet 27/9-2024
  61. ^ a b Mew kåret som Bedste nordiske gennembrud. DR. Hentet 27/9-2024
  62. ^ True Believer. GAFFA. Hentet 24/9-2024
  63. ^ Rosenstand Svidt, Ole (28. november 2008). "Stem på GAFFA-Prisen 2008". Gaffa. Arkiveret fra originalen 13. december 2013. Hentet 7. december 2013.
  64. ^ D-A-D får sin egen guitar. Jyllands-Posten. Hentet 26/9-2024
  65. ^ D-A-D: Anmelderne misforstår os. DR. Hentet 4/10-2024
  66. ^ D-A-D: Monster Philosophy. GAFFA. Hentet 30/9-2024
  67. ^ D-A-D. Soundvenue. Hentet 4/10-2024
  68. ^ D-A-D forbigået til musikprisfest. Jyllands-Posten. Hentet 30/9-2024
  69. ^ D-A-D indtager Rådhuspladsen. Ekstra Bladet. Hentet 4/10-2024
  70. ^ Bandet fejrer til november 25 års jubilæum med udgivelsen af "The Overmuch Box". GAFFA. Hentet 30/9-2024
  71. ^ D-A-D: DIC.NII.LAN.DAFT.ERD.ARK. GAFFA. Hentet 24/9-2024
  72. ^ D-A-D – DIC.NII.LAN.DAFT.ERD.ARK. blastbeast.dk. Hentet 24/9-2024
  73. ^ Mørkets Mickey Mouse. kulturkapellet.dk. Hentet 24/9-2024
  74. ^ D-A-D. Soundvenue. Hentet 24/9-2024
  75. ^ D-A-D udgiver stor live-fotobog. GAFFA. Hentet 24/9-2024
  76. ^ Boganmeldelse: D-A-D - Live Shots. GAFFA. Hentet 24/9-2024
  77. ^ Henrik Damgaard: D-A-D: Live Shots. GAFFA. Hentet 24/9-2024
  78. ^ D-A-D – 30 år: Gennembruddet og de kolde 80'ere. GAFFA. Hentet 24/9-2024
  79. ^ Copenhell 2014: Disneylands genfødsel. devilution.dk. Hentet 24/9-2024
  80. ^ De spillede også: DAD sluttede Copenhell: Stadig gas i de pilgrimme. BT. Hentet 27/9-2024
  81. ^ Bravt kæmpet i regnen. devilution.dk. Hentet 24/9-2024
  82. ^ D-A-D - Orange, Roskilde Festival. devilution.dk. Hentet 24/9-2024
  83. ^ OVERBLIK: Her er de 20 bands, der har spillet mest på Roskilde. DR. Hente 7/10-2024
  84. ^ Disneyland After Dark. festivalhistorik.dk. Hentet 7/10-2024
  85. ^ D-A-D. setlist.fm. Hentet 7/10-2024
  86. ^ Jesper Binzer: Roskilde skylder D-A-D. Ekstra Bladet. Hentet 7/10-2024
  87. ^ Gruppen måtte forkorte aftenens koncert på Aarhus Havn. GAFFA. Hentet 7/10-2024
  88. ^ Gled i regnvejret: D-A-D-bassist brækker arm under koncert. BT. Hentet 7/10-2024
  89. ^ D-A-D: Her er Stigs vikar. GAFFA. Hentet 7/10-2024
  90. ^ D-A-D og Dizzy Mizz Lizzy. heavymetal.dk. Hentet 24/9-2024
  91. ^ TV 2 30 år: Fødselsdagsugen kulminerer med stort show. TV 2. Hentet 21/10-2024
  92. ^ D-A-D spiller I Won't Cut My Hair | TV 2 30 år | TV 2. Tv 2 på YouTube. Hentet 21/10-2024
  93. ^ D-A-D ser rødt: Tilbage i amokrus. Ekstra Bladet. Hentet 27/9-2024
  94. ^ D-A-D: A Prayer For The Loud. heavymetal.dk. Hentet 19/9-2024
  95. ^ Danmarks største rockhelte tilbage i topform. devilution.dk. Hentet 19/9-2024
  96. ^ D-A-D i vildt comeback efter otte år. BT. Hentet 19/9-2024
  97. ^ D-A-D genopfinder ikke rockmusikken – men det behøver de heller ikke. Soundvenue. Hentet 19/9-2024
  98. ^ D-A-D har født: Endelig F-A-R igen. Ekstra Bladet. Hentet 24/9-2024
  99. ^ D-A-D - A PRAYER FOR THE LOUD (ALBUM). Danishcharts.dk. hentet 8/10-2024
  100. ^ Copenhell ´22: Den Store Disneylands-folkefest. devilution.dk. Hentet 24/9-2024
  101. ^ De joggingklædte jubilarer er langt fra færdige. Museum Ragnarock - Museet for pop, rock og ungdomskultur. Hentet 27/9-2024
  102. ^ 40 ÅR MED ROCK: D-A-D annoncerer stor jubilæumskoncert. GAFFA. Hentet 24/9-2024
  103. ^ I en alder af 40 år er D-A-D kommet på museum: 'Vi kriser én dag ad gangen'. DR. Hentet 24/9-2024
  104. ^ D-A-D annoncerer de første koncerter i 2025. Ritzau. Hentet 24/9-2024
  105. ^ På tour i Danmarkshistorien med Nationalmuseet og D-A-D. Nationalmuseet. Hentet 24/9-2024
  106. ^ FYRRE ÅRS FØDSELSDAG: Folkekært rockband indtager Nationalmuseet. GAFFA. Hentet 24/9-2024
  107. ^ ”INGEN BUMMELUM I BUSSEN” – man kommer helt tæt på D-A-D i anbefalelsesværdig udstilling trods teknisk svipser. GAFFA. Hentet 24/9-2024
  108. ^ Om udstillingen. Hentet 24/9-2024
  109. ^ Eksklusivt og helt unikt D-A-D halssmykke - Molly med guldhorn. Nationalmuseet. Hentet 26/9-2024
  110. ^ D-A-D - Forty Love - Greatest Hits (Vinyl). GAFFA. Hentet 23/9-2024
  111. ^ D-A-D: 40 års venskab. TV 2. Hentet 27/9-2024
  112. ^ D-A-D fejrer 40 års venskab i ny dokumentarfilm. GAFFA. Hentet 24/9-2024
  113. ^ D-A-D ser tilbage på fire årtier i portræt, som langt hen ad vejen giver indsigt. Men også i nogen grad sidder fast i en redaktionel spændetrøje.. GAFFA. Hentet 18/11-2024
  114. ^ D-A-D udgiver nyt album: "Kvaliteten er ultrahøj". GAFFA. Hentet 24/9-2024
  115. ^ Speed of Darkness.. GAFFA. Hentet 24/9-2024
  116. ^ 40 år og stadig med knald på, Musikmagasinet Gaffa - 4. oktober 2024 - (af: Jan Opstrup Poulsen) - hentet 5. oktober 2024)
  117. ^ a b 40 og fede: Burde være umuligt, Ekstra Bladet - 2. oktober 2024 - (af: Thomas Treo) - hentet 5. oktober 2024)
  118. ^ a b Pension? Ikke tale om!, HeavyMetal.dk - 4. oktober 2024 - (af: Lasse Jacobsen) - hentet 5. oktober 2024)
  119. ^ Skrev historie: Helt knald i låget. Ekstra Bladet. Hentet 2/11-2024
  120. ^ Disney-Sjov for alvor - med overraskende gæster. GAFFA. Hentet 2/11-2024
  121. ^ D-A-D er en genial og brølende dieselhakker. Kun én ting fungerede ikke fredag aften. Berlingske. Hentet 2/11-2024
  122. ^ D-A-D fejrede jubilæumsfest med cowboytema og crazy gæster. poplish.dk. Hentet 2/11-2024
  123. ^ Det bliver muligt at se D-A-Ds jubilæumskoncert live fra sofaen. GAFFA. Hentet 18/11-2024
  124. ^ Ugens Gæst: Jesper Binzer. DR. Hentet 7/10-2024
  125. ^ Jesper Binzer klipper ikke håret. ugeavisen.dk. Hentet 7/10-2024
  126. ^ 50 år i dag: Han vil stadig ikke klippe sit hår. Politiken. Hentet 7/10-2024
  127. ^ a b Se billederne fra en fed koncert: D-A-D førte mig tilbage til de glade 90'ere. ugeavisen.dk. Hentet 7/10-2024
  128. ^ a b Eksplosioner! Hells Angels! Sex! Tyrefægtning!. Ekstra Bladet. Hentet 2/11-2024
  129. ^ Springer ud af klædeskabet. Se og Hør. Hentet 20/9-2024
  130. ^ WOA '19: Ko-punk på højniveau. devilution.dk. Hentet 24/9-2024
  131. ^ 40, fed og måske færdig? D-A-D spiller på mindre scene til årets Smukfest. Aarhus Stiftstidende. Hentet 27/9-2024
  132. ^ Reportage: Danish Metal Awards 2009 Arkiveret 21. juni 2017 hos Wayback Machine. GAFFA. Hentet 9/11-2014
  133. ^ Svidt, Ole Rosenstand (9. januar 2003). "Nominerede til Danish Music Awards offentliggjort". Gaffa. Arkiveret fra originalen 4. april 2009. Hentet 6. oktober 2012.
  134. ^ Lukas Graham topnomineret ved DMA 2012. koda.dk. Hentet 19/9-2024
  135. ^ Danish Music Awards: Og de nominerede er..... TV 2. Hentet 19/9-2024
  136. ^ GAFFA-Prisen – og vinderne er.... GAFFA. Hentet 8/10-2024
  137. ^ Jeppesen, Lars Löbner (6. november 2002). "P3-Prisen 2002". Gaffa. Arkiveret fra originalen 12. marts 2016. Hentet 6. oktober 2012.
  138. ^ a b "50 Greatest Hair Metal Albums of All Time". Rolling Stone. 13. oktober 2015. Hentet 5. oktober 2019.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=D-A-D&oldid=11905607"