Dødelighed
(Omdirigeret fra Dødsrate)
Ved dødelighed (eller mortalitet) forstås i demografisk henseende antallet af døde pr. 1000 indbyggere i løbet af et år.
Der skelnes mellem ulige slags dødelighed:
- spædbørnsdødelighed, hvorved forstås dødeligheden blandt børn under 1 år,
- børnedødelighed, hvorved forstås dødeligheden blandt børn under 5 år,
- dødelighed i den samlede befolkning for et givet område.
Dødeligheden varierer gennem tiden, fra land til land og mellem land og by.
Dødeligheden i land og by
[redigér | rediger kildetekst]Til belysning af uligheden i dødeligheden pr. 1000 indbyggere i land og by angives forholdene i Danmark i tiåret 1890-1900:
| Sted | Mænd | Kvinder |
|---|---|---|
| Hovedstaden | 25,2 | 19,2 |
| Provinsbyerne | 21,8 | 18,1 |
| Landdistrikterne | 16,1 | 15,8 |
Det ses, at der dengang var en klar sammenhæng mellem dødelighed og bymæssighed. Denne sattes i samtiden i sammenhæng med blandt andet de usunde levevilkår og arbejdsvilkår.
Dødeligheden i forskellige lande
[redigér | rediger kildetekst]Nedenfor gives en oversigt over dødelighedens variation pr. 1000 indbyggere i forskellige lande og i forskellige perioder indtil 1. verdenskrig:
| Land | 1851-1856 | 1871-1876 | 1891-1896 | 1906-1910 |
|---|---|---|---|---|
| Danmark | 20,3 | 19,5 | 18,5 | 13,7 |
| Norge | 17,3 | 17,5 | 16,8 | 13,8 |
| Sverige | 21,7 | 18,3 | 16,6 | 14,3 |
| Rusland | - | 36,8 | 35,7 | 28,8 |
| Østrig | 34,2 | 32,6 | 27,8 | 22,5 |
| Ungarn | - | - | 31,9 | 25,0 |
| Tyskland | 27,1 | 28,8 | 23,3 | 17,5 |
| Holland | 24,4 | 25,5 | 19,6 | 14,3 |
| Belgien | 22,0 | 23,4 | 20,3 | 16,0 |
| England-Wales | 22,7 | 20,0 | 18,7 | 14,7 |
| Frankrig | 24,1 | 25,0 | 22,3 | 19,2 |
| Schweiz | - | 23,8 | 19,9 | 16,0 |
| Italien | - | 30,5 | 25,4 | 21,0 |
Dødeligheden i dag
[redigér | rediger kildetekst]
I følge WHO var de 10 største årsager til dødsfald i 2002 disse:[1]
- 12,6 % Iskæmisk hjertesygdomme
- 9,7 % Cerebrovaskulære sygdomme
- 6,8 % Mindre åndedrætsinfektioner
- 4,9 % Hiv/aids
- 4,8 % Chronic obstructive pulmonary disease
- 3,2 % Diarré-sygdomme
- 2,7 % Tuberkulose
- 2,2 % Malaria
- 2,2 % Kræft i luftveje/bronkitt/lunger
- 2,1 % Trafikulykker
Dødsårsagerne er yderst uens i ulige lande.
Ifølge Jean Ziegler (FNs specialrapportør for Right to Food fra 2000 til marts 2008), udgjorde underernæring 58 % af alle dødsfald totalt i 2006:
|
In the world, approximately 62 millions people, all causes of death combined, die each year. In 2006, more than 36 millions died of hunger or diseases due to deficiencies in micronutrients | 
|
| Jean Ziegler[2]. | ||
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- P. C. Matthiesen: Some aspects of the Demographic Transition in Denmark; København 1970
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927): Dødelighedsstatistik Arkiveret 12. oktober 2008 hos Wayback Machine
- WHO statistikker Arkiveret 24. juli 2009 hos Wayback Machine
- Otto Andersen: "Dødelighedsforholdene i Danmark 1735-1839" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 111; 1973) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Svend Aage Hansen: "Befolkningsforløbet 1645-1960" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 104; 1966) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Svend Aage Hansen: "En disputats om demografiske ændringer i Danmark" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bd. 108; 1970) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Adolph Jensen: "Den aftagende Dødelighed" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 16; 1908) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Adolph Jensen: "Dødelighedens Indflydelse paa Varigheden af den økonomisk-produktive Levetid" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 17; 1909) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Adolph Jensen: "Befolkningsforhold i de nordiske Lande i det 18. Aarhundrede" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bd. 3, rk. 43; 1935) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Aksel Lassen: "Befolkningsudviklingen i Danmark 1660-1769" (Historie/Jyske Samlinger, Ny række, Bind 5; 1959) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Edv. Ph. Mackeprang: "Ægteskaber, Fødsler og Dødsfald 1760—69" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bd. 3, rk. 14; 1906) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- P. C. Matthiesen: "Om relevant forskning i den demografiske transitition" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 108; 1970) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Hans Cl. Nybølle: "Ægtebørns og Uægtebørns Dødelighed" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3. rk., Bd. 31; 1923) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Hans Cl. Nybølle: "Dødelighed og krig" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, 3. rk, Bd. 48; 1940) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Marcus Rubin "Bidrag til Kjøbenhavns Befolkningsstatistik i Hundredaaret 1630—1730" (Historisk Tidsskrift, Bd. 5, rk. 3; 1881) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Marcus Rubin: "Dødeligheden i Danmark 1890-95" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 6; 1898) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Will. Scharling: "Den økonomiske Tilstands Indflydelse paa Vielser, Fødsler og Dødsfald. En Befolkningsstudie" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Første række, Bind 2; 1873) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
- Th. Sørensen (anmeldelse af: Marcus Rubin og Harald Westergaard: Landbefolkningens Dødelighed. Landbefolkningens Dødelighed i Fyns Stift. Et Bidrag til en Dødelighedsstatistik for Kongeriget Danmark; København 1886): "Landbefolkningens Dødelighed" (Nationaløkonomisk Tidsskrift, Ny række, Bind 4; 1886) Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Verdens helseorganisation" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 11. april 2020. Hentet 21. oktober 2009.
- ^ Jean Ziegler, L'Empire de la honte, Fayard, 2007 ISBN 978-2-253-12115-2, side 130.
