Bindevæv

Fra venstre mod højre ses bindevæv fra huden, fedtvæv samt bindevæv der omslutter blodkar og nerver.

Bindevæv er et stærkt og elastisk materiale, som ligger mellem kroppens væv og organer, hvor det stiver kroppen af, giver den form, og holder sammen på andre væv og organer. Bindevæv består af celler, tråde og grundsubstanserne vand, salte, proteiner og kulhydrater. Hud, ledbånd, sener og hinder omkring muskler og knogler er bindevævsdannelser.

Ved opheling og genopbygning efter skader på bl.a. hud, muskler, sener, ledbånd og ledkapsler kan der dannes arvæv, som ligeledes er bindevævsdannelser.

Eksempler på bindevæv som blodvæv, benvæv og bruskvæv.

Bindevæv er et af kroppens fire primære væv, der udgøres af muskel-, nerve-, epithel- og bindevæv, og er karakteriseret ved store intercellulære rum, som indeholder ekstracellulært materiale. Bindevæv kan opdeles i undertyper, der bl.a. omfatter løst bindevæv, fibrøst bindevæv og fedtvæv.

Brusk-, ben- og blodvæv er også klassificeret som bindevæv, idet der er meget plads mellem cellerne og meget ekstracellulært materiale mellem dem.

Eksterne henvisninger

• Medicinsk-Anatomisk Institut: Kompendium i strukturel cellebiologi og histologi: Bindevæv Arkiveret 11. juni 2007 hos Wayback Machine
• Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB): Bindevæv Arkiveret 24. juni 2007 hos Wayback Machine
• Kræftens Bekæmpelse: Bindevæv Arkiveret 27. september 2007 hos Wayback Machine
• RygNet.dk: RygGuide Ordbogen Arkiveret 21. juni 2007 hos Wayback Machine
• BioNyt: Bindevæv/muskelkontraktion

Spire Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.