Spring til indhold

Planter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. aug. 2011, 18:39 af 217.157.131.229 (diskussion) 217.157.131.229 (diskussion) (Har blot specificeret, at plantens planteceller består af cellevægge.)
Planter
De stive vægge, opbygget af cellulose, er kendetegnende for alle planter.
De stive vægge, opbygget af cellulose,
er kendetegnende for alle planter.
Videnskabelig klassifikation
OverdomæneBiota
DomæneEucaryota
(urangeret)Bikonta
(urangeret)Archaeplastida
RigePlantae
Hjælp til læsning af taksobokse

En plante er en organisme, der tilhører planteriget (plantae). Dette rige hører under eukayoterne. En plante defineres som en autotrof organisme, der kan formere sig med anisogameter. Herved adskiller planterne sig fra f.eks. både dyr og svampe der er heterotrofe. Andre væsentlige kendetegn er at plantecellerne har cellevægge217.157.131.229 8. aug 2011, 19:39 (CEST) sleepyhead, som består af cellulose og at (langt de fleste) planter er i stand til at udføre fotosyntese. Evnen til fotosyntese er en (af flere) væsentlige forudsætninger for planternes autotrofi.

For de fleste mennesker er en plante et velkendt begreb omfattende urter, buske og træer med grønne blade, stængler eller stammer, og rødder. En hel del planter afviger dog fra disse velkendte kendetegn. F.eks. kan den grønne farve (klorofyl) mangle, rødderne kan mangle og der er mange andre afvigelser. Andre velkendte begreber som blomst og frø er forbeholdt en gruppe planter kaldet frøplanter.

Alger er en bredt sammensat gruppe af organismer, hvoraf kun nogle (eller ingen) henregnes til planteriget. Svampe regnedes tidligere med til planteriget, men placeres i dag i deres eget rige. Laver er symbiotiske organismer bestående af en alge og en svamp.

Planter har stor betydning for både mennesket, dyr og for klimaet. Planterne er via fotosyntesen den primære kilde til den ilt som alle dyr (og mennesker) indånder. Desuden er planter den primære fødekilde for en stor gruppe dyr, planteæderne, men også for mennesker og en række andre "altædende" er planter en afgørende vigtig fødekilde. Træer spiller en stor rolle som kilde til brændsel og tømmer. Og for mennesket spiller planter også en stor rolle indenfor medicin og symbolik.

Denne artikel omhandler primært botaniske emner.

Planternes opbygning

Uddybende Uddybende artikel: Plantefysiologi

De fleste (men langt fra alle) planter består af nogle velkendte grundelementer, der dog kan antage meget forskellig form og størrelse

  • Rod: Sørger for forankring i jorden, samt optagelse af vand og næringsstoffer fra jorden. Egentlige rødder er dog fraværende hos mosser (inkl. levermosser og hornblade), samt hos den primitive karplante Psilotum.
  • Stængel eller stammer: Forbinder roden med grene og blade - fraværende hos f.eks. levermosser
  • Blade: Det primære organ for fotosyntesen. Hos de mest primitive planter, f.eks. levermosser, er der ikke adskilt stængel og blade - de er blot samlet i et organ kaldet thallus. Men også hos højere planter kan blade været helt eller delvist fraværende.
  • Blomster findes hos de dækfrøede, mens alle frøplanter sætter frø
  • De planter der ikke er frøplanter formerer sig ved sporer

Planternes formering

Uddybende Uddybende artikel: Planternes formering

Planter kan formere sig på 2 grundlæggende forskellige måder - kønnet og ukønnet.

Ukønnet formering kaldes også Vegetativ formering. I dette tilfælde er afkommet en klon af moderplanten - altså genetisk identisk med moderplanten. Ved nogen former for vegetativ formering brydes forbindelsen mellem moderplanten og afkommet hurtigt, f.eks. ved yngleknopper, aflæggere af løg og udløbere. Vegetativ formering kan også ske ved f.eks. jordstængel hvor forbindelsen mellem moderplanten og afkommet afbrydes tilfældigt. Stiklinger og deling er 2 (af mange) vigtige medtoder til vegetativ formering der bruges i garnerier og havebrug.

Kønnet formering sker enten ved frø eller sporer. Frø forekommer kun hos Frøplanter, mens sporer forekommer hos Karsporeplanter og Mosser. Hos frøplanter og karsporeplanter, dannes frøet eller sporen, af den såkaldte sporofyt der har 2 sæt kromosomer - det vi normalt opfatter som "planten". Hos mosserne derimod dannes sporerne af gametofytten der kun har 1 sæt kromosmer - det vi normalt opfatter som "mosset".

Frø dannes efter at bestøvning har fundet sted. Det er bestøvningen der sikrer at der indgår kromosomer fra både en han- og en hun-plante. Når frøet er modent forlader det moderplanten og lander på jorden, evt. efter at være flyttet af et dyr eller af vinden. Her spirer frøet efter nogen tid og bliver til en ny plante.

Sporer dannes årligt og frigives ved modenhed. Herefter spredes de til omgivelserne, og når betingelserne er passende udvikler sporen sig til en ny organisme ved mitosisk celledeling. Herved dannes en flercellet gametofyt som efter nogen tid begynder at producere gameter.

En hanlig og en hunlig gamet smelter sammen og danner en zygote der udvikler sig til en ny sporofyt.

Udover forskellen i cyklussen, er den store forskel at et frø medbringer sin egen "madpakke" i form af frøhviden. Nye spirer har derfor alt andet lige større chance for at overleve, hvis forholdene ikke er helt optimale.

Planternes anvendelse

Henvisning til andre artikler der vedrører planternes anvendelse og betydning i øvrigt

Adgang til planterigets grupper via billeder

Grønalger.
Charofytter.
Levermosser.
Hornblade.
Mosser.
Ulvefodsplanter.
Padderokplanter.
Psilophyta.
Bregner.
Gnetophyta.
Koglepalmer.
Tempeltræer.
Nåletræer.
Dækfrøede planter.
Énkimbladede planter.
Tokimbladede planter.

Planterigets systematik

Når man bruger navnet plante om en bestemt gruppe af organismer, vil man som regel referere til én af tre opfattelser af, hvad ”planter” er:

Navn(e) Definition Beskrivelse
Stængelplanter (Embryophyta, alt. Metaphyta). Den snævreste definition af planteriget (Plantae sensu strictissimo) Denne gruppering rummer levermosser, hornblade, mosser og karplanter, sammen med de fossile planter, der svarer til disse overlevende grupper.
Grønne planter (Viridiplantae, alt. Viridiphyta eller Chlorobionta) Planter i snæver forstand (Plantae sensu stricto) Rummer landplanter plus Charophyta (dvs. kransalge-klassen) og Chlorophyta (dvs. andre grønalger som f.eks. søsalat). De grønne planter omfatter en gruppe af organismer, som har klorofyl a og b, plastider, der er afgrænset af blot to membraner, som kan oplagre stivelse, og som har cellulose i deres cellevægge. Det er normalt denne definition, man henviser til.
Archaeplastida, alt. Plastida eller Primoplantae Planter i bred forstand (Plantae sensu lato) Denne gruppering rummer foruden de grønne planter, som beskrevet ovenfor også Rhodophyta (rødalger) og Glaucophyta (glaucofytter). Dermed omfatter grupperingen de organismer, som fik deres grønkorn for millioner af år siden ved at simpelt hen at sluge cyanobakterier.

Uden for de formelle, videnskabelige tekster, betyder udtrykket "plante" en livsform med bestemte træk, så som flercellethed, cellulose og fotosyntese.[1][2] Mange af uenighederne over klassificering drejer sig om organismer, som sjældent ses, og som har forsvindende lille, økonomisk betydning, men som er afgørende, når man skal opbygge en forståelse af den moderne floras udvikling.

Planteriget opdeles i mange undergrupper:

 
Rige: Grønne planter
     
Underrige: Stængelplanter
   
  Karplanter
   
Overdivision: Frøplanter
   
Division:
 


Uddybende Uddybende artikel: Planterigets systematik

Noter

Se også

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:
Minibussens destination Planters opbygning