Niels Lynge, Niels Peter Salomon Lynge, 20.7.1880-22.9.1965, præst. Født i Godthåb, død sst. L. blev dimitteret fra Godthåb seminarium som kateket 1901 og virkede i Godthåb til 1922, da han blev præsteviet og ansat i Sukkertoppen til 1931, derefter i Lichtenau til 1943 og endelig i Fiskenæsset til sin pension 1950. Sit otium tilbragte han i Godthåb hvor han udfoldede en rig aktivitet som maler af naturalistiske landskabsmotiver med en for grønlandske malere sjælden frigjorthed i forhold til farverne. Maleriet havde han dyrket hele sit liv. L. var medlem af Sydgrønlands landsråd 1917-21 og igen 1927-38. Allerede i sin seminarietid blev L. afgørende præget af N. E. Balles påvirkning og var fra starten en af de ledende skikkelser i den nationale og religiøse bevægelse, peqatigingniat, der fra 1908 gik hen over Vestgrønland og kom til at præge en generation af grønlændere stærkt. Fra 1911 var L. den egentlige leder af bevægelsen, og hans sobre og usentimentale stil var medvirkende til, at bevægelsen ikke udartede i sværmerisk og sekterisk retning. - Chr. Xs belønningsmedalje 1921.-R. 1958.
Forstå aktuelle begivenheder
Grøn Trepart
Grøn Trepart skal forbedre vandmiljøet og sikre mere dansk natur. Bag aftalen står et bredt flertal i Folketinget. På lang sigt omfatter aftalen en CO2-afgift på landbruget og en omfattende arealomlægning, hvor store landbrugsområder bliver til natur.
Mellemøsten i krig
Bag de utallige krige i Mellemøsten ligger geopolitik, økonomi og religion. Og meget mere. Hvert land har sin krigshistorie og sin plads i stormagternes opgør. Læs blandt andet om de israelske forsvarsstyrker IDF i vores tema.
Krigen i Ukraine
Bliv klogere på krigen i Ukraine. Ruslands invasion den 24. februar 2022 gjorde med et slag den blodige krig og Ukraines og Ruslands tætte forhistorie et af tidens vigtigste emner. Læs blandt andet om den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj i vores tema.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.