Genealogy
Tuscher, Carl Marcus, 1705-1751, arkitekt, maler og grafiker. Døbt 1.6.1705 i Nürnberg, ?6.1.1751 i Kbh., begr. smst. (Frelsers nye kgrd.). Forældre: Ursula Negelin, som fader betragtes possementmagersv. Ferdinand T., der gav ham sit navn. ~15.5.1747 i Kbh. med Sophie Frederikke Wahl, *ca. 1728, ?6.12.1798 i Århus, datter af hofmaler Johann Salomon (du) W. og Marie Sophie Davidsen.
Biography
Marcus Tuscher var antagelig den mest alsidige, veluddannede og lærde kunstner, der nogensinde er kommet til Danmark. Som søn af en ugift moder, var hans udgangspunkt ikke det bedste, men da han tidligt udviste tegnetalent opnåede han en støtte, der bragte ham i lære hos direktøren for Akademiet i Nürnberg, J.D. Preisler. Af dennes tre sønner fik han hjælp og støtte af den ene, J.J. Preisler i Rom. De to andre, J.M. og V.D. Preisler, traf han senere i Danmark. I 1728 drog han til Italien med byen Nürnbergs støtte. I Italien blev han påvirket af Pierleone Ghezzi, som han tegnede og raderede let karikerede portrætter af, af den franske billedhugger og tegner Edmé Bouchardon, samt af radereren, landskabsmaleren Marco Riccis, af maleren G.P. Panninis og af arkitekten Filippo Juvaras arbejder. I Rom kom han snart i forbindelse med de æstetisk betonede kredse omkring kardinal de Polinac og antikvitetssamleren baron Stosch, for hvem han for en ussel løn tegnede antikviteter og gemmer. Dette arbejde fordrede pillen nøjagtighed i detaljen, men det gav ham samtidig interesse for antikviteter og for det dertil hørende videnskabelige tankesæt. Hans arbejde blev senere stærkt rost af J.F. Winckelmann. Samtidig kom han i forbindelse med de ledende kunstnere i Rom. Han tegnede, modellerede og malede og syslede med arkitektur, bl.a. tegnede han forlæg til kirkebygninger, hvilket indbragte ham et paveligt ridderkors. Da Stosch, der også var engelsk spion, af politiske grund måtte flygte til Firenze, fulgte T. med i stedet for, som lovet, at vende tilbage til Nürnberg. Foruden at fortsætte arbejdet for Stosch kom han i kontakt med hoffet, for hvilket han tegnede et forslag til facadedækning af S. Lorenzo, udarbejdede en fremstilling af hertug Franz IIIs indtog og en tegning til den monumentale æresport. Under et ophold i Livorno malede han portrætter af medlemmer af den derboende engelske koloni, samt tegnede den vistnok aldrig udførte, ejendommelige villa Jackson (1736). Her lærte han også den danske søofficer og Egyptensfarer F.L. Norden at kende. Det var en veludrustet mand, der 1741 drog til London, for der hurtigt at komme ind i en kreds af tyskfødte kunstnere, og hvor han blev medhjælper ved et tegneakademi, ledet af guldsmeden G.M. Moser. Her traf han igen den fra sin rejse hjemkomne Norden, og sammen udgav de et prøvehefte af rejseberetningen med illustrationer. Kort efter døde Norden, men han havde indtrængende hos sine beskyttere i København, greverne Danneskiold-Samsøe, opfordret til, at illustrationere til beretningen blev udført efter hans skitser af T., fordi denne kendte hans intentioner. I 1743 kaldte Christian VI T. til København, hvortil han ankom i november sammen med landsmændene Natter og Spengler. Her blev han ansat som hofmaler og installeredes på Christiansborg Slot. Arbejdet med Nordens værk blev udført i hurtigt tempo, men T.s tidlige død medførte dog, at de sidste vignetter måtte udføres af Peter Cramer. Hans portrætter af kongefamilien har lidt en ond skæbne, og det kan debatteres, hvorvidt billedet af Christian VI og familie på Rosenborg er udført af ham selv, eller er en kopi af J.F. Gerhard, hvilket dets glatte, pilne præg kunne antyde. Sin største indsats som dansk maler udførte han for J.L. Holstein med portrætterne af dennes familie til det nybyggede Ledreborg. Som arkitekt fik han ikke mulighed for selvstændig udfoldelse, dertil sad de danske arkitekter for sikkert i sadlen, men han blandede sig dog i diskussionen med sit ændringsforslag til Amalienborg. Det har været diskuteret, hvorvidt det var på T.s initiativ, at slotspladsen blev ottekantet, men der synes ikke at være tvivl om, at ideen om et monument midt på pladsen skyldes ham. Det blev som raderer, at T. fik sin største indflydelse på dansk kunst, og det er som kolorist med klare farver og velberegnet farvesammenstilling, at han har sin største værdi. Det skyldes næppe udelukkende de danske kunstnerkollegaer, at T. ikke fandt mulighed for så stor en udfoldelse som hans kunstneriske uddannelse burde berettige ham til. Der hviler noget tungt og eklektisk over hans værk, og måske er det i virkeligheden hans store viden, der kom til at stå i vejen for hans talent.
Education
Elev hos dir. for Kunstakad. i Nürnberg, maleren og kobberstikkeren Johann Daniel Preisler 1718-28; påvirket af maleren J. Kupezky.
Travels
Italien 1728-41 (Rom 1728-31, 1738, Firenze 1731, 1739, Livorno 1734, 1736-37, Napoli 1737, Cortona 1738); London 1741-43, hvorfra han, s.m. Lorenz Natter og Lorenz Spengler, rejste til Kbh. i nov. 1743.
Occupations
Hofskildrer (og måske hofbygmester) 1745; bekræft. på hofskildrerlønnen mod at føre tilsyn med plafonder og hist. billeder på de kgl. slotte 1747; prof. ved det ældre kunstakad. 1748; tegn. af alle med., som Videnskabernes Selsk. udsendte 1750.
Scholarships
Medl. af akad., Firenze 1732; dek. af Paven 1733; medl. af Accad. Etrusca, Cortona ca. 1737.
Exhibitions
Artworks
Malerier og tegninger: Fyrværkeri på Piazza Navona i Rom (1729, til kardinal Polinac); gouache deraf (Stosch'ske atlas, Nat.bibl., Wien, mindre tegn. solgt på J.S. Wahls auk. i 1748); Merkur og Baccusbarnet (1732, Ystad Mus.); portræt af John Lambert (1735, Stat. Mus. for Kunst, mindre version i da. privateje); gruppeportræt, måske George Jackson og familie (1737, Stat. Mus. for Kunst); hertug Franz III af Toscanas indtog i Firenze 1739 (1741, tegn., Kobberstiksaml., egen radering 1743); gruppebillede af Christian VI og familie (ca. 1743, version på Rosenborg, tegn. hertil, Kobberstiksaml.); Kristi Himmelfart, loftmal. (1745, Ledreborg Kapel, tegn., Kobberstiksaml.); Venus og Vulkan (brændt på Chr.borg 1884); Christian VI til hest (regn. af 12.10.1748, brændt på Chr.borg 1794, tegn. udk., Kobberstiksaml.); forarb. til Fr. V til hest (kopier af J.F. Gerhard, Rosenborgsaml., sign. dat. 1747, Fr.borgmus. og i da. privateje); Sappho og Cupido (1748, Stat. Mus. for Kunst); J.L. Holsteins søskende: Fr. Wilh. H., Christiane Øllegaard Rantzau, Sophie Hedevig Bothmer (begge fuldf. af J.S. Wahl), Charlotte Amalie eller Ilsche Louise H., samt Georg H. (fuldf. af Wahl) (1748-51, Ledreborg, tegn. udk., Kobberstiksaml.); Chr. Fr. H., Chr. H., Gustav Adolph H., Ilsche Louise H., samt J.L. Holstein selv (alle som dørstykker smst.). Arkivalsk kendte værker: Et landskab med Persepolis' ruiner og allegorier af sommer og høst (omtalt i Spenglers eje); på auk. efter T. nævnes: Mal. af Fr. V og dronn. Louise, et stykke med to egyptiske figurer, Venus og Vulcan (måske det ovenn.); forsk. udk. til altertavler; på J.S. Wahls auk. 10.3.1766 solgtes Tvende Isis Billede; på Joh. Hansens første auktion, 1932, et portræt (sign. M.T.) af C.S. Rantzau(?). Tegninger: Portræt af G.M. Moser (ca. 1742, Geffrye Mus., London, tegn., Kobberstiksaml.); udk. til Spenglers arb. i rav, bl.a. den store ravlysekrone (1746-53, stukket af W.A. Müller 1762); Abecedario dell'Architettura civile (1743, Kunstakad., Saml. af Ark.tegn.); egne værker indtil 1743, bl. a. hans søjleorden Norico (1743 i Kunstindustrimus., Germanisches Mus. i Nürnberg, i Berlin; selvportræt (1731, Ashmolean Mus., Oxford); i Royal Acad., London (1742); nogle tegn. solgt på pastor Stubenreichs auk.; talrige tegn., i Danmark i alt over 100 foruden modelbilleder og ark. udk. i Kobberstiksaml. Bogillustrationer: 2 rad. til prøveheftet på F.L. Norden: Drawings of some Ruins and Collosal Statues at Thebes in Egypt, London 1741-42; 163 rad. og 12 ornamenter til F.L. Norden: Voyage d'Egypte et de Nubie, først udg. 1755 (kontrakt om udf. af ill. okt. 1743); tegn. til vignetter i Tycho de Hofman: Om Tiende (stukket af O.H. de Lode 1750); til samme: Fundationer til P. Lassons Legater (stukket af samme 1753); til Henry Fielding: Reise nach der andern Welt (stukket af Th. Laan 1759); til J. Essendrop: Beskrivelse over Lier Præstegield (stukket af samme 1761); desuden grafiske arb. i Kobberstiksaml.; Kunstindustrimus. (1 stik); exlibris for Henrik Hielmstierne; eget våben og exlibris; exlibris for A.C. Holsten (tilskr.). Arkitektur: Pal. Ferretti, Cortona (1735); talrige udk. og tegn. til andre bygn.værker i ind- og udland (Abecedario); Admiralitetets æresport til kronprinsesse Louises indtog 1743 med rostra-søjler, senere anvendt ved Arsenalet (stik af J.N. Schrøder); tegn. til et mindesmærke om Branden 1728 på Amagertorv (Abecedario); æresport i anledn. af kongestammens 200 års jub. 1749 på Gammeltorv; udarb. et korrigerende proj. for Amalienborg til Eigtveds første forslag (1749-50, stik, "inventé 1749 et dessiné par M.T.", af J.A. Schweickart ("Sig. Adamo"), der også var tilknyttet kredsen omkring baron Stosch i Italien). Stenskæringer: Selvportræt (i en blød stenart, 1733); et Minervahovede (samme stenart); eget våben (samtiden protesterede imod, at T. henregnedes til stenskærerne). Medaljer: Tegnede forlæg til med. for L. Bernini; C. Maratta; S. Vouet; F.L. Norden (kendt fra stik af Norden, 1755); Hans Gram (forslag forelagt Vidensk. Selsk. 1748, ikke benyttet). Tilskrevet: P. von Stosch (1738); F. Valesio; M.G. Arbien. Skulptur: Portr. af Galilei (brændt ler, fandtes i Firenze ca. 1800).
Literature
Auk.kat. 1751 (dødsbo); J. Dauw: Wohlunterrichteter und kunsterfarner Schildrer Maler, 2. udg., 1755, fortalen, 1; J.J. Winckelmann: Descript. des pierres gravées du feu baron de Stosch, 1760, indledn., XXVII; J.C. Spengler i: Nye Da. Mag., IV, 1823, 145-52; J.J. Winckelmann: Werke IX, Nachtrag zu der Ausgabe von H. Meyr und Schulze, 1824, 368; J.M. Thiele: Kunstakad. og Heststatuen, 1860; K. Justi i: Zeitschr. für bild. Kunst, VII, 1871-72 (Ph. von Stosch und seine Zeit); F.F. Leitschuh: Die Familie Preisler und Markus Tuscher i: Beiträge zu Kunstgesch., N.F., III, 1886, 25-51; A. Roserot: Edmé Bouchardon, 1894; F. Schiøtt i: Tidsskr. for Kunstind., 1899, 82f; F. Meldahl og P. Johansen: Det kgl. Akad., 1904, 25-29, 34f; M. Due: Hofmaler og Hofbygm. C.M. Tuscher, 1916; Victor P. Christiansen i: Bogvennen, 1918, 136, 146f, 151; M. Krohn: Frankrigs og Danm. kunstn. Forbind., I-II, 1922; O. von Munthe af Morgenstierne: N. Eigtved, 1924, 125-37; F. Weilbach i: Arch., 1924, 165-72; L. Swane: Abildgaard, 1926; V. Thorlacius-Ussing: Thomas Quellinus, 1926; Festschr. der Nationalbibl. in Wien, 1926, 221; F. Noack: Das Deutschtum in Rom, II, 1927, 605; C. Elling: Slotte og Herregaarde, 1928, 31; F. Weilbach: C.F. Harsdorff, 1928; L. Swane: J.F. Clemens, 1929; F. Weilbach: Da. Bygningskunst, 1930; C. Elling: Palæer og Patricierhuse, 1930, 14f; V. Wanscher: Architekturens Hist., III, 1931; H. Friis: Rytterstatuens Hist., 1933; G. Vertue i: The Walpole Society, XXII, 1934; C. Elling i: Kunstmus. Aarsskr. 1933-34, 234-36, 240, 245- 47, 249, 252-59; samme: Rokokoens Portrætmaleri, 1935, 138- 40; G. Galster: Medailler og Jetons, 1936; J. Sthyr i: Kunstmus. Aarsskr. 1936, 123-26; C. Elling i: Danm. Malerkunst, 1937 og sen. udg.; samme i: Artes V, 1937, 120, 125-28; B.G. Wennberg: Svenska målare i Danm., 1940; L. Nielsen: Den Da. Bog, 1941; A.G. Hassø: Da. Exlibris, 1942; Det kgl. Da. Videnskabernes Selsk. 1742-1942, I, 1942, 58, 66, 209, 213, 507-08; C. Elling i: Kulturminder, 1943, 118; J. Sthyr: Da. Grafik, 1943; C. Elling: Amalienborg Interiører, 1945; L. Swane i: Da. Tegninger, I-III, 1945; C. Elling: Paraden I, 1958, 125-203; E. Nau: Lorenz Natter, 1966; M.L. Buhl, E. Dal, T. Holck Colding: Fr. Ludv. Norden, 1986; T. Holck Colding i: Kunstmus. Årsskr. 1990, 72-81; H. Bramsen i: Ny da. Kunsthist, III, 1994, 20, 23- 26.
Papirer (Det kgl. Bibl.).
|
