Genealogy
Wenck, Heinrich (Henry) Emil Charles, 1851-1936, arkitekt. *10.3.1851 i Århus, ?3.2.1936 i Charll., begr. i Gent. Forældre: Kaptajn, senere general à la suite Heinrich Theodor W. og Waller (Woller) Jenny Johanne Louise Pacht. ~10.3.1895 i Kbh. med Helga Thyra Fanny Jensen, *29.6.1869 smst., ?31.1.1923 på Fr.berg,datter af kollektør Jens J. (navneskift til Jensen-Gram 1899, til Gram 12.5.1905) og Petrea Anne Marie Olsen.
Biography
Heinrich Wencks familie stammede fra Schleswig-Holstein, og i kraft af faderens virke i Vejtjenesten, opholdt man sig i Hertugdømmerne i to omgange, hvoraf den seneste varede fra 1852 til 1863. Fra 1855-63 var Wenck senior kgl. kommissarius for Altona Kiel Jernbanen med tilhørende sidebaner, og da familien flyttede til København i 1864 på grund af krigen, blev faderen indenrigsministeriets tekniske konsulent i jernbanesager samt medlem af direktionen for De Sjællandske Jernbaner. Til 1885 var H.T. Wenck også tilsynsførende ved en række privatbaner øst for Storebælt. Den unge W. voksede således op i et hjem med nære forbindelser til jernbanebyggeriet i Danmark. Alligevel var det ikke et stationsprojekt, men et bibliotek, der i 1878 gav ham Akademiets lille guldmedalje, men samtidig må han have været i fuld gang med bygningerne til Østsjællandske Jernbane, der åbnede i 1879. De velfungerende bygninger, der stilistisk var i slægt med N.P.C. Holsøes stationer på Djursland fra 1876-77, eksisterer alle endnu, og de må have overbevist Gribskovbanens bestyrelse med formanden H.T. Wenck i spidsen om, at den unge arkitekt også skulle tage sig af bygningerne til deres jernbane fra Hillerød til Græsted. Dermed synes banen at være afstukket for W., der blev ansat ved Statsbanerne i 1882. Efter hjemkomsten fra den store udlandsrejse i 1885, fortsatte W. virket ved etaten, hvor han de første år arbejdede sammen med førstearkitekt Holsøe. Samarbejdet kronedes med den monumentale 2. banegård i Helsingør, der i 1897 skulle blive endestation for Kystbanen, hvis stationer blev W.s endelige gennembrud som arkitekt. Hans stationer på privatbanen mellem Svendborg og Nyborg fra 1897 var dels en videreudvikling af Østsjællandske Jernbanes bygninger i to stokværker, dels pegede de frem mod Kystbanens stationer. Lokalstationen i Svendborg var nærmest Østerport en miniature. De kompakte kystbanebygninger med store centrale forhaller samt en livlig og alligevel harmonisk facadeudsmykning betød, at W. for alvor tog hul på den nationalromantiske periode, der med Vordingborg Slotsstation på Kalvehavebanen fra 1897 skulle præge de næste 10-15 års privatbanebygninger. Bygninger med halv- eller helvalmet tag, dekorative, stiliserede dragehoveder samt kalkede mure med røde bånd spredtes ud over landet i takt med anlæggelsen af 1894-lovens mange jernbaner, hvoraf en del dog forsynedes med en lidt anden type Wenck-bygninger. Det var sadeltagsbygninger med skråtstillet gitterværk, stiliserede dragehoveder samt ofte opført i røde mursten. Mens privatbanernes mellemstationer prægedes af et malerisk og hyggeligt udseende, skulle hovedstationerne stå mere markant. Her anvendte W. i tre tilfælde, Præstø, Ebeltoft og Varde Vest, den nyklassiske stil, som Holsøe havde brugt i Svendborg station fra 1876. Aså fra 1914 blev den sidste privatbanestation fra W.s hånd. Samtidig med de mange privatbanebygninger arbejdede W. med en række store statsbanestationer, hvor der i modsætning til de afdæmpede privatbanebygninger skulle demonstreres en repræsentativ monumentalitet. Gedsers 2. stationsbygning fra 1903 signalerer middelalderborg med skydeskår og hjørnetårne, en noget krigerigsk velkomst til gæsterne sydfra, hvilket kan hænge sammen med W.s udprægede modvilje mod prøjserne, især på grund af 1864-krigen. Til gengæld var han anglofil, hvad der kan have medvirket til, at Esbjergs 2. stationsbygning fra 1904 sprudler med hele det nationalromantiske formsprog, tilsat et internationalt islæt fra nederlandsk renæssance eller britiske herregårde. Samme år indledtes arbejdet på W.s hovedværk: Københavns 3. hovedbanegård, der skulle afløse J.D. Herholdts bygning fra 1864. Efter mange bryderier som følge af smålighed og politiske intriger stod banegården endelig klar i 1911 med en bygning, der var stærkt i slægt med Martin Nyrops Københavns Rådhus fra 1905. Planløsningen var stringent med adskillelse af såvel afrejsende og ankommende rejsende som nær- og fjerntrafik. Banegårdshallen var overdækket af en trækonstruktion med inspiration fra perronhallen i Herholdts gamle banegård. I 1906 var Korsørs 2. stationsbygning blevet indviet. Her havde W. arbejdet med nybarokken og med Philip de Langes Hovedvagt på Nyholm i København som direkte forbillede. I tiden efter 1911 var W. virksom ved anlæggelsen af de midtjyske baner, hvor han med stationerne på Give-Herning banen fra 1914 slog ind på den reaktion mod nationalromantikken, som kom frem bl.a. ved Landsudstillingen i Århus i 1909 og senere med Landsforeningen Bedre Byggeskik. Bygningerne skulle nu være enkle, hjemlige, smukke og praktiske. Det var W.s midtjyske stationer til fulde. W.s virke faldt i en periode, hvor jernbanebyggeriet kulminerede i Danmark. Derfor kom W. mere end nogen anden arkitekt til at sætte sit præg på bygningerne langs banerne, hvilket han gjorde med sans for det funktionelle aspekt og med hensyntagen til tidens stil. I W.s tid var Statsbanernes tegnestue søgt af datidens talenter inden for arkitekturen. Hvis man ville frem i faget, skulle man helst have haft arbejde hos W.
Education
Dimitt. fra ark.turmaler Peter Kornbeck, Tekn. Inst. og Chr. V. Nielsen; Kunstakad. Kbh. (Christian Hansen og Ferd. Meldahl) 1869-76, lille guldmed. 1878 (et bibl. i gotisk stil).
Travels
Tyskland 1876, 1883, 1902, 1907, 1909; Italien 1876, 1883-85, 1906, 1907, 1909; Frankrig 1876,1902, 1911; Belgien 1876; Holland 1876, 1900, 1902; England 1883-85, 1900; Schweiz 1902.
Occupations
Ark. ved De da. Statsbaner 1882; førsteark. smst. fra 1891-1921 (fra 1894 med titel af hovedark., fra 1919 overark.); medl. af censurkom. ved Charl. Forår 1894; af Akad. plenarforsamling 1901; af Akad. 1905; af Akad.rådet 1905-14; af Kunstakad., Sth. 1915.
Scholarships
Akad. 1883-85; Eckersberg Med. 1898 (Kystbanest. nord for Klampenborg); 1901 (Kbh. Godsbanegård); titulær prof. 1903.
Exhibitions
Charl. Forår 1878-1901; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1882, 1921; Nord. Kunstudst., Kbh. 1883, 1888; verdensudst. Paris 1900; Raadhusudst., Kbh. 1901; Landsudst., Århus 1909; Dä. Ausst., Kgl. Kunstgewerbemus., Berlin 1910- 11.
Artworks
Jernbanebygninger bl.a.: Bygn. til Østsjæll. Jernbane (1879); Gribskovbanen (1880); Helsingør II (1889-91, s.m. N.P.C. Holsøe); Lyngby II (1891, s.m. samme, nedr.); Østerport (1894-97, omb. 1923 af K.T. Seest); Godsbanegården, Kbh. (1895-1901, nedr.); perronhal i Klampenborg (1897); Kystbanest. nord for Klampenborg (1897); bygn. til en række privatbaner f.eks. Kalvehavebanen (1897); Svendborg-Nyborg banen (1897); Odsherredsbanen (1899); Næstved-Præstø banen (1900); Ebeltoftbanen (1901); Hammelbanen (1901); Varde Nr. Nebel banen (1902); Esbjerg II (1902- 04); Gedser II (1903); Holstebro II (1904); Korsør II (1906); København III (1904-11, Bernstorffsgadefløj forlænget 1923); København Lygten (1906); bygningerne til privatbanen Amagerbanen (1907); Statsbanernes Værksted, Kbh. (1907-10); Herfølge (1908); Nørre Åby (1909); Odense II (1912-14); Aså (1914); stationerne på Thyregod- Herning banen (1914); på Funder-Bramming-banen (1915-17); Tåstrup (1917-18); Glostrup (1918-19); Vejen II (1919); bygn. på Skjern-Videbækbanen (1919-20); Jernbanesk., Rygårds Allé 45 (1919-20, nu Kbh. Amt. Tale- og Høreinstitut). Andre værker: Villa Søbæk, Strandv. 394, Espergærde (1902); toldkammer og posthus, Sorø (1903); Fr.berg Komm., Ndr. Fasanvej, Forbrændingsanlæg (1903); toldkammer, Korsør (1906); Centralpostbygn., Tietgensg., Kbh. (1909-12); toldkammer, Struer (1920); telegrafstation, Nyk. F. (1920-21).
Literature
Arch., 1901-02, A. 88-96 (Hovedbanegården); 1902-03, 36-38 (bebyg.plan for Nikolaj Pl.); 1905-07 (station i Præstø, Ebeltoft og Esbjerg); 1903-04, 309- 11 (station i Esbjerg), 311-13 (Villa Søbæk); 1911-12, 369-74, 385-89 (Hovedbanegården); 1915-16, 177-81, 185-88 (samme), 201-04 (Statsbanegård, Odense); 1921, 265-75 (Hovedbanegården og Centralpostbygn.); Ark. U., 1931, 45 (80 år); 1936, 33 (nekr.); Tidsskr. for Kunstindustri, 2. rk., IV, 1898, 73 (Kystbanens station); Eugen Jørgensen i: Kunst, II, 1900 (station, Skodsborg); C. Leuning Borch i: Ill. Tid., 1902-03, 75 (Nikolaj Pl.); L'art decoratif, 1904, 170f.; Banegårdsanlæg i Kbh., 1911; Fr. Olsen: Det kbh. Postvæsen 1624-1912, 1912, 134-49 (Centralpostbygn.); Forskønnelsen, 1913, 46-49 (Nikolaj Pl.); Berl.Tid. 9.3.1921 (70 år); 30.9.1921; Pol. 9.3.1921; H.St. Holbeck: Odense Bys Hist., 1926, 643 (Odense Banegård); Steen Eiler Rasmussen i: De da. Byggefag, 1931, 80 (Hovedbanegården, station i Skodsborg); C.C. Christensen, L. Bobé og Fr. Weilbach: Fr.berg, 1937, 25 (Hovedbanegården); Steen Eiler Rasmussen: Nord. Baukunst, 1940, 51 (samme); O. Norn: Nicolai Taarn, 1945, 93; P. Thomassen: Kystbanen 1897-1972, 1972; Jørgen Sestoft: Arbejdets bygn. (Danm. Ark.), 1979; Mads Østerby: Da. Jernbaners Byg., 1984; John Poulsen: Kbh. banegårde, 1986; Thomas Kappel i: E.J. Bencard m.fl. (red.): Kunstværkets krav, 1990, 160-68 (Hovedbanegården); Hanne Raabyemagle og Poul Vitus Nielsen i: Fabrik og Bolig, 2, 1991, 17-37; Per Gadegaard i: Jernbanen, 2, 1994, 41-47; Thomas Kappel i: Architectura, 16, 1994, 59-88; Morten Flindt Larsen: Vi mødes under uret, 1994; John Poulsen (red.): Privatbanerne gennem 150 år, 1997, 144-66; Karen Zahle og Søren Koch: Da. Arkitektur i 100 år, u.å.
|
