Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bielke, Jørgen, 1621-96, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1654 synes han i flere Aar at have opholdt sig i
Norge. Som Lensherre over Agdesiden istandbragte han
et Lastekompagni i Christianssand og en Overenskomst
om Priserne paa Tømmer, der skal have været til Fordel
for baade Bønder og Borgere. Til hans utvivlsomme
Fortjenester i denne Stilling maa det henregnes,
at han fik oprettet Lindesnæs Fyr, og at han
udstedte et Forbud mod at bære Vaaben i Bryllupper
og Gjæstebud for derved at hindre Slagsmaal og Drab
i Fjældbygderne.
I 1657, da han ved Krigens Udbrud blev
Generalkrigskommissarius, begav han sig til
Throndhjem, hvor han i Lensherren Peder Vibes
Forfald overtog den militære Kommando og samlede
en Styrke paa hen imod 2500 Mand, som han havde
megen Møje med at forsyne med Klæder, Proviant og
Ammunition. I to Afdelinger lod han sin disponible
Styrke i Sept. 1657 rykke over Grænsen, den ene over
Sul, den anden over Merakerfjældet, hvor Kanonerne
maatte transporteres paa Hesteryggen i Kløvsadler. De
svenske Tropper fordreves fra Jæmteland, og efter 6
Ugers Indeslutning maatte Frøsø Skanse overgive sig
19. Nov. B. vilde fremdeles gaa angrebsvis til Værks
og tænkte at rykke mod Falun og angribe Kobberværket,
men en Kaldelse fra Statholder Niels Trolle,
der krævede hans Hjælp i Anledning af Svenskernes
Indfald i Baahus Len, nødte ham til at begive sig
tilbage med 2000 Mand, som han i største Hast bragte
søndenfjælds. Den Raskhed, hvormed Indrykningen i
og Erobringen af Jæmteland og Hærjedalen foregik,
skaffede ham megen Anerkjendelse. Selv fortæller han,
at da de nordiske Konger under Fredsforhandlingerne
vare sammen paa Frederiksborg Slot, spurgte Carl
Gustav Henrik Bielke, om det var hans Broder, som
havde kommanderet nordenfjælds, og da han fik et
bekræftende Svar, vendte han sig til Frederik III og
forklarede, at den Bielke havde i en utrolig Hast
marcheret 80 Mile over Bjærge og Dale og bevirket,
at Armeen maatte retirere ind i Sverige osv.
Efter Freden begav han sig ned til Danmark,
hvor han søgte at gjøre det tydeligt for Kongen,
hvorledes Svenskerne, naar de havde faaet Baahus
Len og Throndhjems Len med Jæmteland og Hærjedalen,
lettelig kunde bemægtige sig hele Norge. 24. Maj 1658
udnævntes han til Generallieutenant over Militsen i
Norge, saaledes at han skulde staa under Kongens egen
Kommando. Ved Samtaler med den svenske Ambassadør
Sten Bjelke, for hvem han gav sig Mine af at ville
træde i svensk Tjeneste, og den hollandske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>