III. otte, num. [ˈå·də] (tidligere ogs. skrevet aate. Moth. A216. Jacobi.(Skuesp.IV.142). aatte Skuesp.VIII.44. Cit.1794.(SøkrigsA.2Dddddr). Sibb.I.131. SBloch.Sprogl.151). (glda. ot(t)æ, æda. at(t)æ, oldn. átta, eng. eight (oeng. eahta), ty. acht (oht. ahto), got. ahtau, lat. octo, gr. oktṓ; jf. atten, Oktant, Oktav, Oktober, Ottave, II. Otte, ottende, II. Otter, otti) tallet 8. 1) i al alm. Isai . . havde otte Sønner. 1Sam.17.12. Âte og âte (dvs.: 8 ad gangen, jf. II. og 7.6). Moth.A217. *vel otte Somre har han talt. Boye.PS.IV.132. Paa Afsatsen kommer Sygeplejersken ham i Møde . .: “En Dreng, Hr. Grosserer! Otte Pund!” Jørg. Joakims Hjemkomst.(1933).59. Klaverudtog . . for fire eller otte Hænder. Sal.2XIV.109. i forb. m. andre talord. otte hundrede Aar. 1Mos.5.4. et Menneske, som havde ligget otte og tredive Aar i Sygdom. Joh.5.5. Âte tusinde. Moth.A217. hundrede (og) otte ┆ den otte og tyvende maj ┆ han var en syv-otte aar gammel ┆ det koster en otte-ni kroner ┆ otte og fyrre, se fyrre. 2) i særlige forb. slaa otte om kongen, (jf. I. Konge 6.2 samt kredse kongen u. kredse 1) (det højeste) slag i keglespil, hvorved alle kegler undtagen kongen væltes. jeg (drak) op to Marck, som jeg vandt ved at slaa Middel-Kægler, og otte om Kongen. Holb.Tyb.IV.7. Honneurerne (i keglespil) ere: Otte om Kongen, som gielder 26; alle Ni gielde 18. Spillebog. (1786).247. Han kunde slaa otte om Kongen uden at fejle. Bergs.PS.II.166. HUss. IH.126. otte timer, spec. i forb. som otte timers arbejdsdag. For Arbejdstiden blev Idealet (hos arbejderne) “Normalarbejdsdagen”: 8 Timer til Arbejde, 8 til Hvile, 8 til Frihed. Munch.S.1(1902). 126. AndNx.PE.III.263(se u. Arbejdsdag 3). Indførelse af 8 Timers Arbejdsdagen. ORode.KV.175. 8 Timers - Dagen i Statstjenesten. Pol.9/61934.8.sp.4. otte dage, se Dag sp. 4133ff., jf. Otte-dage, -dags samt ottende dag u. ottende. i gaar, i morgen, i overgaars, i overmorgen otte dage olgn., se Gaar 1.1, Morgen 3.1, Overgaar, Overmorgen.
|
|
|
|
