II. Otter, en. [ˈå·dər] (jarg. og vulg. Ottert, se u. bet. 4). flt. -e. (afl. af III. otte) 1) d. s. s. II. Otte. Jeg havde tre Ottere at pukke med. VSO. et Mellemkort . . (en Syver, Otter eller Nier). VortHj.IV1.47. Paa Sekserne lægges i stigende Rækkefølge, samme Farve: Syverne, Otterne. Legeb.I.c. 40. i klink om knapper fra jærnbanepersonalets uniformer. FCarstens.Sejren.(1923). 27. mangen en voksen Mand . . mindes sine Drengeaars Leg med “Totottere” – hvilket er Soldaterknapper – og “Firter” – Politiknapper – og “Ottere” – der er Jernbaneknapper. NatTid.25/21927.M.9.sp.5-6. 2) (sport.) kaproningsbaad til otte aarer ell. kapsejladsbaad af otte-meter-klassen (jf. I. Meter slutn.) (Pol.22/71934.9.sp.5). Da.Studenters Roklub.Aarbog for1927.15. fem Kaproningsbaade . . er anskaffet. Deraf er de to endda Ottere. BerlTid.16/41928.M.7.sp.3. 3) (dagl.) om ting, der er karakteriseret ved tallet 8, fx. om sporvogn af linie 8. den sidste otter var gaaet ┆ jeg skal med otteren ┆ 4) (jarg., nu næppe br.) snaps rom til 8 skilling. (skuespillerne drev) det Meste af den Tid, hvori de ikke vare bundne af Theatertjeneste, hen med at drikke “Otterter” paa en eller anden Viinkjælder. Oversk.L.274.
|
|
|
|
