Villy Søvndal ny SF-formand

Villy Søvndal er overbevisende valgt til ny formand for Socialistisk Folkeparti.

59 pct. af partiets medlemmer har valgt den 53-ĂĄrige folkesocialist ved en urafstemning

Her sker det.

Kl. 18.08 bliver SFs Villy Søvndal over sin mobiltelefon i Snapstinget på Christiansborg orienteret om, at han er folkesocialisternes nye formand.

Da mobilen slukkes bliver han omfavnet af kone og partifælle, Pernille Frahm, der ikke kan holde hemmeligheden tilbage. "Tillykke," udbryder hun.

Et massivt flertal af SFs medlemmer har ved urafstemning kåret Villy Søvndal til afløser for Holger K. Nielsen.

Den 53-årige Søvndal vandt urafstemningen blandt de 8.200 medlemmer over Pia Olsen og Meta Fuglsang. Han fik 59 pct. af stemmerne, hvilket er en klarere afgørelse end forleden hos Socialdemokraterne, hvor Helle Thorning-Schmidt fik 53 pct.

"Hvis Helle Thorning-Schmidt fik et klart mandat af medlemmerne, så er det her et rigtig klart mandat. SF er gået styrket ud af det her," var kommentaren fra Søvndal til resultatet.

Af SFs ca. 8.200 medlemmer var 7.859 stemmeberettigede.

6.169 stemte, svarende til en stemmeprocent pĂĄ lidt over 78.

Meta Fuglsang

fik 444 stemmer (7,2 pct.)Pia Olsenfik 2.059 stemmer (33,4 pct.)Villy Søvndalfik 3.641 stemmer (59,0 pct.)

Af SFs ca. 8.200 medlemmer var 7.859 stemmeberettigede. 6.169 stemte, svarende til en stemmeprocent pĂĄ lidt over 78.

Vil forynge SF

Umiddelbart efter sig valg til ny formand sagde Søvndal:

"Jeg vil tegne en skarpere politisk profil, samtidig med at jeg vil forny og forynge SF. Folk lever i fattigdom, til trods for samfundets rigdom. Vi skal forlange en bedre offentlig service."

Villy Søvndal slog fast, at partiet vil stå for en stærk kampagneorienteret socialistisk politik.

"Vi skal vise, at det er andre dagsordner end dem, som regeringen sætter. At der er et venstreorienteret alternativ," lød det fra formanden.

Taberne er tilfredse

En af taberne ved formandsvalget den 32-årige Pia Olsen forsøgte at holde skuffelsen tilbage.

Hun fik kun 2059 stemmer mod Søvndals 3641.

"Jeg hĂĄber, at det er et signal fra medlemmerne om, at de vil have erfaring ikke, at de ikke vil have fornyelse," sagde hun for snurrende kamera.

Pia Olsen ville ikke svare på, om hun ønsker at stille op til næste formandsvalg, der kan ligge mange år ude i fremtiden.

Meta Fuglsang, der under hele formandsvalget har været kaldt outsideren og måtte nøje med sølle 444 stemmer.

Men hun var godt tilfreds. For hun fik sat ledelse pĂĄ dagsordnen.

"At vi har fået den bedste formand er det vigtigste for mig. Formandsvalget har medført en god debat og diskussion om formandens rolle. Og det er jeg godt tilfreds med," sagde Meta Fuglsang, før resultatet var offentligt kendt.

Alle er overgangsfigurer

Mange medlemmer har efterspurgt fornyelse i partiet, der er gået tilbage ved samtlige folketingsvalg siden rekordvalget i 1987. Og derfor har der også været spekulationer om, hvorvidt den velkendte SFer Søvndal blot er en overgangsfigur.

"I teologisk forstand er vi alle overgangsfigurer," lød det retorisk fra den nyslåede formand.