koptisk kunst

Koptisk kunst, den kristne kunst i Egypten i oldkristen tid, fra ca. 350, og tidlig middelalder. Med sin ofte ornamentale, todimensionale, symbolske, stiliserede karakter står den koptiske kunst i kontrast til den mere naturalistiske, sanselige hellenistiske kunst. Dens formsprog er et resultat af sammensmeltning af lokal egyptisk folkekunst og indtryk fra bl.a. Syrien, Palæstina, Armenien og Nærorienten; navnlig i ornamentikken spores indflydelse fra sasanidisk kunst. En stor del af de bevarede malerier fra de berømte klostre i Bawit og Saqqara kan i dag ses i Det Koptiske Museum i Cairo. Motiverne er bibelske scener, helgener, kirkefædre samt abstrakte symboler og ornamenter. Visse hyppigt forekommende motiver har en lang forhistorie i førkristen egyptisk kunst, således Madonna med barnet (Isis med Horusbarnet) og det koptiske kors (det egyptiske ankhtegn). Gennem påvirkning fra egyptiske mumieportrætter, bl.a. fra al-Fayyum, udvikledes en særlig ikonkunst — malerier på træ i tempera eller enkaustik (voksmaleri) — der fik afgørende betydning for ikonmaleriet generelt.

Efter den arabiske invasion i Egypten omkring 640 tog den koptiske kunst indtryk af islamisk kunst. Navnlig igennem en international udbredelse af tekstiler og bogmalerier øvede den koptiske kunst en vis indflydelse flere steder i den kristne verden, særlig bemærkelsesværdigt i 700-800-t.s Irland.