Faktaboks

Sophie Alberti
Mathilde Elise Sophie Alberti
Født
19. september 1846, København
Død
17. juni 1947, København
Arbejdsliv
Kvindesagsforkæmper
Familie

Forældre: overretsprokurator Christian Carl A. (1814-90) og Albertine Sophie Frederikke Westergaard (1814-1901).

Sophie Alberti
Sophie Alberti malet af Bertha Wegmann, uden år.
Sophie Alberti
Af /Det Kgl. Bibliotek.

Sophie Albertis fader var en respekteret Venstrepolitiker, og moderen var søster til orientalisten N.L. Westergaard. Sophie Alberti var det ældste af fire børn, af hvilke lillebroderen, den senere justitsminister P.A. Alberti, blev berygtet som en af Danmarkshistoriens største økonomiske svindlere. Afsløringen i 1908 kom som et chok for Sophie Alberti, der hele sit liv var tæt knyttet til slægten. Især beundrede hun sin fader, og hun boede i København sammen med sine forældre til deres død. De lod hende som 16-årig rejse på studieophold til Paris med veninden Tagea Rovsing (g. Brandt), en datter af kvindesagspioneren Marie Rovsing.

Kvindelig Læseforening

Sammen med initiativtageren Sophie Petersen var Rovsing med til at stifte Kvindelig Læseforening (KL) i 1872, hvor Sophie Alberti 1874 blev medlem. Hun kom i dens bestyrelse 1878-81 og ydede sit livsværk som formand for foreningen 1891-1929.

I hendes formandstid steg foreningens medlemstal fra ca. 820 i 1891 til omkring 4.600 i 1918-19, og bogbestanden voksede til ca. 74.000 bind med både dansk og udenlandsk litteratur. Hun udvidede bibliotekets rammer og gjorde foreningen til et tidssvarende og smukt opholdssted for det store dannede damepublikum.

I 1901 indførte hun amerikaneren M. Deweys decimalklassesystem til inddeling af bogbestanden efter emner. KL blev således det første bibliotek i Danmark, der brugte det system, der i dag findes i tillempet form på alle landets folkebiblioteker.

Sophie Alberti var medlem af flere kvindelige valgretsforeninger, kasserer i den kvindelige kunstnersammenslutning Cirklen, stiftet 1897, medstifter af Danske Kvinders Fredsforening i 1906 og i repræsentantskabet for Kvindernes Bygning.

Egen bygning med damehotel

Sophie Alberti
Sophie Albertis hjertebarn en bygning for Kvindelig Læseforening blev opført i Gammel Mønt 1 i København i 1910. Hun boede selv i en lejlighed i bygningen. Her er hun fotograferet i 1915.
Sophie Alberti
Af /Det Kgl. Bibliotek.

Fondet til sidstnævnte var oprettet 1896 på overskuddet fra Kvindernes Udstilling året før, og det var hensigten, at en fremtidig Kvindernes Bygning skulle rumme bl.a. kvindeforeninger, foredragssal, læsestue, gæstehjem og undervisningslokaler. KL skulle eventuelt leje sig ind i bygningen, men Sophie Alberti ønskede allerede i 1897 et selvstændigt hus til foreningen.

Trods stor opposition imod huset fra KLs medlemmer lykkedes det hende i 1910 at få opført KLs egen store bygning i Gammel Mønt 1 med ovennævnte faciliteter. Huset rummede også det første damehotel i Norden. Det var inspireret af Martha Washington Hotel i New York, der stadig kun modtager kvinder. Sophie Alberti havde formodentlig set det på en rejse til USA i 1904.

Med sit repræsentative og rolige væsen skabte hun mange kontakter i andre lande, hvis kvindekongresser hun gerne besøgte. Hun havde især varme forbindelser til nordiske kvinder og var veninde med den svenske forfatter Selma Lagerlöf. De mange internationale gæster roste læseforeningens bygning, noget tilsvarende fandtes ikke i andre lande. Det var specielt, at foreningen for et billigt kontingent kunne tilbyde kvinderne et meget stort bibliotek i smukke rammer.

Værtinden Sophie Alberti

Fest i kKvindelig Læseforening

Sophie Alberti havde et stort netværk og var en fortræffelig værtinde ved de mange sammenkomster i Kvindelig Læseforening. Fotoet er fra en fest i 1912 med en lang række af kvindesagens pionerer, bl.a. Bertha von Suttner (stående i midten i sort tøj), Sophie Alberti selv (siddende til højre for Suttner, klædt i hvidt) og på den anden side af bordet Emma Gad, der flankeres af Fredrik Bajer.

Fest i kKvindelig Læseforening
Af /Det Kgl. Bibliotek.

Sophie Alberti boede i en lille lejlighed i huset. Hun drev selv hotel og restaurant med stor økonomisk sans og dygtighed, hvilket gavnede foreningens kasse.

Ved de mange sammenkomster, fx efter foredrag, fungerede hun som en betænksom værtinde, der førte folk sammen ved tebordene. Medlemmerne kunne i Sophie Albertis formandstid deltage i KLs mange stilfulde fester og arrangementer med så betydelige internationale berømtheder som Lagerlöf og den norske dramatiker Henrik Ibsen samt den østrigske fredsforkæmper Bertha von Suttner.

Enevældig ledelsesstil

Kvindelig Læseforening
Der er kø i udlånet i Kvindelig Læseforening på dette billede fra 1915. Sophie Alberti ses under uret.
Kvindelig Læseforening
Af /Det Kgl. Bibliotek.

Sophie Alberti hjalp mennesker i nød og støttede de første kvindelige studenter og håndværkere. Ulempen ved hendes ledelsesstil var, at hun havde svært ved at uddelegere ansvar. Foreningens opposition var rasende over hendes enevælde. Gang på gang trumfede hun sin vilje igennem ved at true med mandatnedlæggelse.

Oppositionens kvinder var yngre, veluddannede og parlamentarisk bevidste, og flere af Danmarks første kvindelige politikere kom i foreningen. Hendes varmeste tilhængere var de gamle kvindesagspionerer, der støttede idéen om KLs eget hus og havde tillid til Sophie Alberti som en fremragende leder.

Eftermæle

Sophie Alberti formåede at skabe et alsidigt bibliotek og et stort arrangementprogram for medlemmerne i en tid, hvor folkebibliotekerne endnu ikke var udviklede. Desuden tilbød huset trygge rammer for kvinder, og især enlige fandt et andet hjem i bygningen, hvor de fik både åndelig og materiel stimulans.

Sophie Alberti var et dynamisk handlingsmenneske, der udførte sine idéer i praksis. Hun ville udvikle kvinderne og skabe et fristed for dem. Hun støttede kvindesagen med sin arbejdskraft, men ytrede sig ikke meget om den i teoretisk form. I 1926 modtog hun Fortjenstmedaljen i guld, og blev 1929 ærespræsident i KL.

Sophie Alberti blev 100 år og var vital og åndsfrisk til det sidste.

Beskrivelser og portrætter af Sophie Alberti

  • Mal. fra 1894 af Emilie Mundt i Fr.borg Mus. Mal. fra 1913 af Bertha Wegmann. Foto i Det Kgl. Bibliotek.
  • Kendte danske Kvinder, 1934. Kvinden og Samfundet 4/1916. Særtryk af Berlingske Tidende 20. februar 1916.
  • KLs arkiv i Det Kgl. Bibliotek.

Tilknytning til organisationer

Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon

Om den digitale udgave

KVINFO's logo
Fra 2001 til 2022 stillede KVINFO Dansk Kvindebiografisk Leksikon gratis til rådighed for befolkningen i den digitale udgave, der nu findes på lex.dk.
KVINFO's logo
Af .

KVINFO erhvervede de digitale ikke-kommercielle rettigheder til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 2001 og stillede værket til rådighed for offentligheden i en gratis online-udgave, hvor læserne fik mulighed for at søge på kryds og tværs i leksikonet.

Siden oktober 2022 har den digitale udgave været videreført på lex.dk, hvor man ved søgning tillige får resultater fra de øvrige værker på platformen. På lex.dk er mange af biografierne også blevet forsynet med fotos og illustrationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig