Spring til indhold

Trips

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Thrips)
Thrips
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeArthropoda (Leddyr)
KlasseInsecta (Insekter)
(urangeret)Paraneoptera
OrdenThysanoptera
Hjælp til læsning af taksobokse

Trips (orden Thysanoptera) er små (for det meste 1 mm lange eller mindre), slanke insekter med smalle frynsede vinger og unikke asymmetriske munddele. Arterne af trips lever for det meste af planter ved at suge saft op fra ødelagte celler, men nogle få er rovdyr. Entomologer har beskrevet cirka 6.000 arter.[1] De flyver kun svagt, og deres fjeragtige vinger er uegnede til almindelig flyvning; i stedet udnytter trips en usædvanlig mekanisme, klap og slynge mekanismen, der skaber løft ved at skabe et ustabilt cirkulationsmønster med forbigående hvirvler nær vingerne.

Mange tripsarter er skadedyr, der angriber planter, og kan være ødelæggende for kommercielt vigtige afgrøder. Nogle få arter tjener som vektorer for over 20 vira, der forårsager plantesygdomme, især tospovirus. Nogle arter af trips er gavnlige som bestøvere eller som rovdyr for andre insekter eller mider. Som følge af deres evne til at formere sig ukønnet kan bestandstørrelsen af mange arter stige eksponentielt under de rette forhold og i mangel på naturlige rovdyr, såsom i drivhuse.

Artsbestemmelsen ud fra standard morfologiske karakteristika er ofte udfordrende.

Morfologi

[redigér | rediger kildetekst]
Typisk trips fra underordenen Tubulifera: de fjeragtige vinger er uegnede til almindelige form for flyvning hos insekter, men understøtter klap og kast flyvning.
Blad der er angrebet af trips

Trips er små insekter med en karakteristisk cigarformet krop. De er aflange med tværgående indsnævrede kroppe. De varierer i størrelse fra 0.5 til 14 mm i længden for de større rovtrips, men de fleste trips er omkring 1 mm lange. Flyvedygtige trips har to par ens, stroplignende vinger med børstehår. Vingerne er foldet tilbage over kroppen i hvile.

Asymmetriske munddele hos en Heliothrips

Trips har asymmetriske munddele, der er unikke for gruppen. I modsætning til Hemiptera (ægte insekter), er højre kindbak (mandibel) hos trips reduceret og hos nogle arter helt fraværende.[2] Venstre kindbak (mandibel) bruges til at lægge et snit ind i fødeplanten hvorefter injicerer spyt ind i snittet. De stikkende og sugende munddele danner et rør, som derefter indsættes, og den halvfordøjede mad trækkes op fra de sprængte celler. Tilbage bliver celler, der er ødelagte eller kollapset, og en karakteristisk sølv- eller bronzeagtig ardannelse på overfladerne af de stængler eller blade, hvor tripsene har ernæret sig.[3]

Systematik

[redigér | rediger kildetekst]

Thysanoptera er opdelt i to underordner, Terebrantia og Tubulifera; disse kan skelnes ved morfologiske, adfærdsmæssige og udviklingsmæssige karakteristika.[1]

Thysanoptera
Terebrantia

Thripidae



andre Terebrantia



Tubulifera

Phlaeothripidae



Tubulifera består af en enkelt familie, Phlaeothripidae; medlemmer kan identificeres ved deres karakteristiske rørformede apikale abdominale segment, æglægning på toppen af blade og har efter to larvestadier tre hvilestadier, der har form som en puppe. Hos Phlaeothripidae er hannerne ofte større end hunnerne, og en række forskellige størrelser kan findes i en population. Den største registrerede phlaeothripide art er omkring 14 mm lang.

Hunnerne fra de otte familier af Terebrantia besidder alle en savlignende æglægningsstruktur (ovipositor) på det anteapikale abdominale segment, lægger æg enkeltvis i plantevæv og har efter de to larvestadier to ”puppe”-stadier. Hos de fleste Terebrantia er hannerne mindre end hunnerne. Familien Uzelothripidae har en enkelt art, og den er unik ved at have et piskelignende terminalantennesegment. [4]

Biologi

[redigér | rediger kildetekst]

Føde

[redigér | rediger kildetekst]

De fleste trips ernærer sig ved at suge saft fra ødelagte plantevæv. Der er betydelig bredde i værtsaffinitet på tværs af ordenen, og selv inden for en art kan der være bredde med hensyn til hvilke plantearter, der foretrækkes.[5] Især familien Thripidae fra underordenen Terebrantia er kendt for at have medlemmer der kan ernære sig på mere end en planteart, og størstedelen af skadedyrstrips kommer fra denne familie. [6][7] For eksempel , kan Thrips tabaci ernære sig af så forskellige arter som løg, kartofler, tobak og bomuld.

Livscyklus

[redigér | rediger kildetekst]
Nymfe af en trips.
Målestokken er 0,5 mm

Trips lægger ekstremt små æg, omkring 0,2 mm lange. Hunner af underordenen Terebrantia skærer i forbindelse med deres æglægning spalter i plantevævet og lægger deres æg i dem, et pr. spalte. Hunner af underordenen Tubulifera lægger deres æg enkeltvis eller i små grupper på planternes overflader.[8]

Hos trips udvikles larven (der kaldes en nymfe) gradvis til den voksne form (imago). Trips har således ufuldstændig forvandling (de er hemimetabolske insekter) i modsætning til insekter med fuldstændig forvandling (holometabolske insekter), hvor larven er helt forskellig fra det voksne insekt. De første to udviklingsstadier (ofte kaldet ’’instars’’) af nymfen ligner små vingeløse voksne (ofte forvekslet med springhaleer) uden kønsorganer; disse lever af plantevæv. I Terebrantia er tredje og fjerde udviklingsstadie, og i Tubulifera også et femte udviklingsstadie, hvilestadier, der ligner pupper: i disse stadier tager nymfen ikke føde til sig, kroppens organer omformes, og vingeknopper og kønsorganer dannes.[8]

Voksenstadiet kan nås på omkring 8-15 dage; den voksne trips kan leve i omkring 45 dage.[9] Voksne har både vingede og vingeløse former; hos græstrips Anaphothrips obscurus udgør den vingeformede for eksempel 90 % af bestanden om foråret (i tempererede zoner), mens den vingeløse form udgør 98 % af bestanden sidst på sommeren.[10] Trips kan overleve vinteren som voksne eller som æg eller som puppe i en form for dvale, kaldet diapause.[4]

Tripser er haplodiploide med haploide hanner (fra ubefrugtede æg, som i Hymenoptera) og diploide hunner, der er i stand til partenogenese (reproducerer sig uden befrugtning), mange arter i form af arrhenotoky, hvor hanner dannes ud fra ubefrugtede æg, nogle få ved hjælp af thelytoky, hvor hunner dannes ud fra ubefrugtede æg.[11] Hos Pezothrips kellyanus klækkes hunner fra større æg end hanner, muligvis fordi de er mere tilbøjelige til at blive befrugtet.[12] Wolbachia er en bakterie, der lever som en endosymbiont i trips og er en faktor, der kan være kønsbestemmende og påvirker den reproduktive tilstand.[5] [11][13]

Flugt

[redigér | rediger kildetekst]

Tripsens fjerklædte vinger genererer løft ved klap og slynge, en mekanisme opdaget af den danske zoolog Torkel Weis-Fogh i 1973.[14] I klapdelen af cyklussen nærmer vingerne sig hinanden og klapper sammen over insektets ryg, hvilket skaber en hvirvel, en cirkulation af luft, der giver vingerne en opdrift. Slyngen opstår ved at vingerne drejer, så de forreste kanter af dem bevæger sig fra hinanden, hvilket får luft til at strømme ind mellem dem og opretter nye hvirvler, der genererer fremdrift til vingerne.[14][15][16][17]

Ud over aktiv flyvning kan trips, selv vingeløse, også fanges af vinden og føres af den over lange afstande. I varmt og fugtigt vejr kan voksne trips klatre ud på planternes bladspidser for at springe og fange luftstrømmen. Vindstøttet spredning af arter er blevet registreret over 1.600 km hav mellem Australien og Sydøen i New Zealand.[4] Det er blevet foreslået, at nogle fuglearter også kan være involveret i spredningen af trips. Trips samles op sammen med græs i fuglenes reder og kan transporteres af fuglene.[18]

Trips som skadedyr

[redigér | rediger kildetekst]
En tomat inficeret med den tripsbårne tospovirus, TSWV (Tomato Spotted Wilt Virus)
Ponticulothrips diospyrosi på en finger

Mange trips er skadedyr på kommercielle afgrøder på grund af de ødelæggelser, de forårsager ved at ernære sig på unge blomster eller grøntsager, hvilket forårsager misfarvning, deformiteter og reducerer afgrødens omsættelighed. Nogle trips tjener som vektorer for plantesygdomme, såsom tospovirus.[19] Over 20 planteinficerende vira vides at blive overført af trips, men omvendt, det er færre end et dusin af de flere tusinde beskrevne arter af trips, der er kendt for kunne overføre tospovirus.[20]

Tospovira anses for at være blandt nogle af de mest skadelige plantepatogener, der spreder sig rundt om i verden, og derfor kan organismer som trips, der hjælper med at overføre dem, påvirke landbrug kraftigt i negativ retning. Virusmedlemmer inkluderer vira som INSV (Impatiens Necrotic Spot Virus) og TSWV (Tomato Spotted Wilt Virus). Andre vira, som trips spreder, inkluderer medlemmer af slægterne Ilarvirus, Carmovirus, Sobemovirus og Machlomovirus.[21]

Frankliniella occidentalis er en blomstertrips fra USA der har spredt sig til drivhuse i Danmark.

Den amerikanske Saintpaulia-trips, Frankliniella occidentalis, er en blomstertrips, der har spredt sig over hele verden og nu er den primære vektor for plantesygdomme forårsaget af tospovirus.[22] Frankliniella occidenlalis kom til Danmark fra USA, sandsynligvis via Holland og Vesttyskland i efteråret 1985, hvor den blev fundet i to drivhuse.[23] Efterfølgende har den spredt sig til drivhuse i hele Danmark på trods på trods af omfattende bekæmpelsesforanstaltninger.[23][24]

Trips beskedne størrelse og tilbøjelighed til opholde sig i rum der er afgrænsede fysisk, fx inde i blomsterknopper og sprækker, gør det vanskeligt at opdage dem ved inspektion udefra, mens deres æg, der er lagt inde i plantevæv, er godt beskyttede mod sprøjtemidler.[9] Sammenholdt med den stigende globalisering af handel og væksten af drivhuse i landbruget, er trips, ikke overraskende, blandt den hurtigst voksende gruppe af invasive arter i verden. Eksempler inkluderer F. occidentalis, Thrips simplex og Thrips palmi.[25]

Trips der ernærer sig på unge blomster tiltrækkes typisk af lyse blomsterfarver (inklusive hvid, blå og især gul), og vil, efter de har lande på dem, forsøge at spise. Det er ikke ualmindeligt, at nogle arter (f.eks. Frankliniella tritici og Limothrips cerealium) kan komme til at lande på mennesker, og begynder at "bide" dem. Selvom ingen arter lever af blod, og ingen kendt dyresygdom overføres af trips, er det beskrevet at de kan forårsage en vis hudirritation.[26]

Bekæmpelse af trips

[redigér | rediger kildetekst]
En røverflue, der jager trips

Trips udvikler let resistens over for insekticider, og der forskes meget i, hvordan man kan kontrollere dem. Dette gør trips ideelle som modeller til at teste effektiviteten af nye pesticider og bekæmpelsesmetoder.[27]

På grund af deres ringe størrelse og høje reproduktionshastighed er trips svære at bekæmpe ved hjælp af klassisk biologisk bekæmpelse. Egnede rovdyr skal være små og slanke nok til at trænge ind i de sprækker, hvor trips gemmer sig, mens de spiser, og for at være effektive skal de også kunne bekæmpe æg og larver. Kun to familier af parasitoide Hymenoptera snylter på æg og larver, Eulophidae og Trichogrammatidae. Til biologisk bekæmpelse af voksne og larver anvendes bladlustæger af slægten Orius og phytoseiid mider. Biologiske insekticider såsom svampene Beauveria bassiana og Verticillium lecanii kan dræbe trips i alle livscyklusstadier.[28] Insekticid sæbespray er effektiv mod trips. En sådan er kommercielt tilgængelig eller kan være lavet af visse typer husholdningssæbe. Forskere i Japan har rapporteret, at betydelige reduktioner i larve- og voksne melontrips opstår, når planter belyses med rødt lys.[29]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Buckman, R., Mound, L.A., Whiting, M.F. (2013) Phylogeny of thrips (Insecta: Thysanoptera) based on five molecular loci (Webside ikke længere tilgængelig). Systematic entomology" 38: 123-133. doi: 10.1111/j.1365-3113.2012.00650.x
  2. ^ Childers, C.C.; Achor, D.S. (1989). "Structure of the mouthparts of Frankliniella bispinosa (Morgan) (Thysanoptera: Thripidae).". I Parker, B.L.; Skinner, M.; Lewis, T. (red.). Towards Understanding Thysanoptera. Proceedings of the International Conference on Thrips. Radnor, PA: USDA Technical Report NE-147.
  3. ^ Chisholm, I. F.; Lewis, T. (2009). "A new look at thrips (Thysanoptera) mouthparts, their action and effects of feeding on plant tissue". Bulletin of Entomological Research. 74 (4): 663-675. doi:10.1017/S0007485300014048.
  4. ^ a b c Mound, L.A. (2003). "Thysanoptera". I Resh, Vincent H.; Cardé, Ring T. (red.). Encyclopedia of Insects. Academic Press. s. 999–1003. ISBN 978-0-12-586990-4.
  5. ^ a b Mound, L. A. (2005). "Thysanoptera: diversity and interactions". Annual Review of Entomology. 50: 247-269. doi:10.1146/annurev.ento.49.061802.123318. PMID 15355240.
  6. ^ Bailey, S. F. (1940). "The distribution of injurious thrips in the United States". Journal of Economic Entomology. 33 (1): 133-136. doi:10.1093/jee/33.1.133.
  7. ^ Ananthakrishnan, T.N. (1993). "Bionomics of Thrips". Annual Review of Entomology. 38: 71-92. doi:10.1146/annurev.en.38.010193.000443.
  8. ^ a b Gullan, P. J.; Cranston, P. S. (2010). The Insects: An Outline of Entomology (4th udgave). Wiley. s. 511. ISBN 978-1-118-84615-5.
  9. ^ a b Smith, Tina M. (2015). "Western Flower Thrips, Management and Tospoviruses". University of Massachusetts Amherst. Hentet 21. februar 2017.
  10. ^ Capinera, John L. (2001). Handbook of Vegetable Pests. Gulf. s. 538. ISBN 978-0-12-158861-8.
  11. ^ a b van der Kooi, C.J.; Schwander, T. (2014). "Evolution of asexuality via different mechanisms in grass thrips (Thysanoptera: Aptinothrips)" (PDF). Evolution. 68 (7): 1883-1893. doi:10.1111/evo.12402. PMID 24627993. S2CID 14853526. Arkiveret fra originalen (PDF) 16. januar 2017. Hentet 4. november 2022.
  12. ^ Katlav, Alihan; Cook, James M.; Riegler, Markus (2020). Houslay, Thomas (red.). "Egg size‐mediated sex allocation and mating‐regulated reproductive investment in a haplodiploid thrips species". Functional Ecology (engelsk). 35 (2): 485-498. doi:10.1111/1365-2435.13724. ISSN 0269-8463. S2CID 229397678.
  13. ^ Kumm, S.; Moritz, G. (2008). "First detection of Wolbachia in arrhenotokous populations of thrips species (Thysanoptera: Thripidae and Phlaeothripidae) and its role in reproduction". Environmental Entomology. 37 (6): 1422-8. doi:10.1603/0046-225X-37.6.1422. PMID 19161685. S2CID 22128201.
  14. ^ a b Weis-Fogh, T. (1973). "Quick estimates of flight fitness in hovering animals, including novel mechanisms for lift production". Journal of Experimental Biology. 59: 169-230. doi:10.1242/jeb.59.1.169.
  15. ^ Sane, Sanjay P. (2003). "The aerodynamics of insect flight" (PDF). The Journal of Experimental Biology. 206 (23): 4191-4208. doi:10.1242/jeb.00663. PMID 14581590. S2CID 17453426.
  16. ^ Wang, Z. Jane (2005). "Dissecting Insect Flight" (PDF). Annual Review of Fluid Mechanics. 37 (1): 183-210. Bibcode:2005AnRFM..37..183W. doi:10.1146/annurev.fluid.36.050802.121940.
  17. ^ Lighthill, M. J. (1973). "On the Weis-Fogh mechanism of lift generation". Journal of Fluid Mechanics. 60: 1-17. Bibcode:1973JFM....60....1L. doi:10.1017/s0022112073000017. S2CID 123051925.
  18. ^ Fedor, Peter; Doričová, Martina; Dubovský, Michal; Kisel'ák, Jozef; Zvarík, Milan (2019-08-15). "Cereal pests among nest parasites – the story of barley thrips, Limothrips denticornis Haliday (Thysanoptera: Thripidae)". Entomologica Fennica. 21 (4): 221-231. doi:10.33338/ef.84532. ISSN 2489-4966.
  19. ^ Nault, L. R. (1997). "Arthropod transmission of plant viruses: a new synthesis". Annals of the Entomological Society of America. 90 (5): 521-541. doi:10.1093/aesa/90.5.521.
  20. ^ Mound, L. A. (2001). "So many thrips – so few tospoviruses?". Thrips and Tospoviruses: Proceedings of the 7th International Symposium on Thysanoptera: 15-18.
  21. ^ Jones, David R (2005). "Plant Viruses Transmitted by Thrips". European Journal of Plant Pathology (engelsk). 113 (2): 119-157. doi:10.1007/s10658-005-2334-1. ISSN 0929-1873. S2CID 6412752.
  22. ^ Morse, Joseph G.; Hoddle, Mark S. (2006). "Invasion Biology of Thrips". Annual Review of Entomology. 51: 67-89. doi:10.1146/annurev.ento.51.110104.151044. PMID 16332204. S2CID 14430622.
  23. ^ a b Brødsgaard, H.T. (1989) Frankliniella occidentalis (Thysanoptera; Thripidae) - a new pest in Danish glasshouses. A review]. Tidsskrift for Planteavl 93 (1989), 83-91.
  24. ^ Frankliniella occidentalis Arkiveret 29. november 2022 hos Wayback Machine. Landbrugsstyrelsen. Hentet 4. november 2022.
  25. ^ Carlton, James (2003). Invasive Species: Vectors And Management Strategies. Island Press. s. 54-55. ISBN 978-1-61091-153-5.
  26. ^ Childers, C.C.; Beshear, R.J.; Frantz, G.; Nelms, M. (2005). "A review of thrips species biting man including records in Florida and Georgia between 1986–1997". Florida Entomologist. 88 (4): 447-451. doi:10.1653/0015-4040(2005)88[447:AROTSB]2.0.CO;2.
  27. ^ Kivett, Jessica M.; Cloyd, Raymond A.; Bello, Nora M. (2015). "Insecticide rotation programs with entomopathogenic organisms for suppression of western flower thrips (Thysanoptera: Thripidae) adult populations under greenhouse conditions". Journal of Economic Entomology. 108 (4): 1936-1946. doi:10.1093/jee/tov155. ISSN 0022-0493. PMID 26470338. S2CID 205163917.
  28. ^ Hoddle, Mark. "Western flower thrips in greenhouses: a review of its biological control and other methods". University of California, Riverside. Hentet 21. februar 2017.
  29. ^ Katai, Yusuke; Ishikawa, Ryusuke; Doi, Makoto; Masui, Shinichi (2015). "Efficacy of red LED irradiation for controlling Thrips palmi in greenhouse melon cultivation". Japanese Journal of Applied Entomology and Zoology. 59 (1): 1-6. doi:10.1303/jjaez.2015.1.


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Trips&oldid=11867379"