Mawlamyine
Udseende
Mawlamyine, tidligere Moulmein, er hovedstaden og den største by i staten Mon-staten i Myanmar. Det er den tredje største by i Myanmar med en befolkning på 300.000. Byen var hovedstad i Britisk Burma fra 1827 til 1852.
Mawlamyine er kendt fra Rudyard Kiplings digt Mandalay, hvor de første linjer lyder:
- Ved den grå Moulmein Pagode, med sit blik mod havets blå
- sidder der en Burma-pige, det er mig hun tænker på
George Orwells berømte essay Jeg skyder en elefant foregår i Mawlamyine (Moulmein).
Spire Denne artikel om Asiens geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |