Spring til indhold

Østlig filosofi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den indiske filosof Jiddu Krishnamurti

Østlig filosofi (eller med ældre udtryk østerlandsk filosofi eller Østens filosofi) omfatter den filosofi, der har sin oprindelse i Asien[1][2].[3][4][5][6]

Østlig filosofi er således en bred betegnelse, der henviser til de filosofiske traditioner, som stammer fra Østasien og det bredere asiatiske område[3]. Dette inkluderer filosofiske traditioner fra Kina[7], Indien[8][9][10], Japan[11][12][13], Korea[14] og andre asiatiske kulturer. Mellemøsten[15] og Rusland[16] kan også inkluderes som en del af østlig filosofi, selv om disse områder ligger geografisk og kulturelt i overgangen mellem Øst og Vest.

Østlig filosofi fokuserer ofte på spørgsmål om etik, moral, åndelighed/spiritualitet, harmoni med naturen, og menneskets plads i universet[5]. Den indeholder et bredt spektrum af skoler og tanker, herunder konfucianisme, taoisme, buddhisme, hinduisme, zen-buddhisme og mange andre[5]. Disse filosofiske traditioner har udviklet sig gennem århundreder og har forskellige tilgange til at besvare fundamentale spørgsmål om eksistens, bevidsthed og det gode liv[5]. Den østlige filosofi har flere ligheder med den vestlige filosofi, men den er generelt mere praktisk, dyb og erfaringsnær end især den vestlige akademiske fagfilosofi.

Afgrænsning

[redigér | rediger kildetekst]
Den persiske digterfilosof Rumi

Østlig filosofi henviser til den mangfoldige række af filosofiske traditioner, der er opstået og udviklet i den østlige del af verden, primært i Asien[6][3]. Disse traditioner adskiller sig fra vestlig filosofi, som har sine rødder i det antikke Grækenland og Europa. Østlig filosofi omfatter en bred vifte af tanker, overbevisninger og praksisser, der har udviklet sig gennem tusinder af år og fortsætter med at påvirke østens kulturer og samfund[5].

Østlig filosofi kan således defineres som den filosofi, der har udviklet sig østligt for Vesten og dermed som geografisk adskilt fra vestlig filosofi. Således omfatter østlig filosofi de filosofiske tanker og livsanskuelser, der har haft deres ophav i Asien siden oldtiden[1][17][4]. For nogle inkluderer østlig filosofi kun tankegange og livsanskuelser med oprindelse i Østasien og Sydasien, hvilket især vil sige Kina[18], Vietnam, Thailand, Sri Lanka, Pakistan, Bangladesh, Indien[19] og Korea[20]. Andre medregner imidlertid også filosofi fra Vestasien og Nordasien, som blandt andet omfatter Mellemøsten[21][22][23] og Rusland[24][25][26][16][27].

Emneområde

[redigér | rediger kildetekst]
Den kinesiske filosof Konfutse

Østens filosofi lægger ofte vægt på indbyrdes forbundethed, harmoni med naturen, åndelig udvikling og forståelse af selvet i forhold til universet[5]. Disse filosofier har haft en dyb indvirkning på forskellige aspekter af østlige kulturer, herunder kunst, litteratur, etik, politik og sociale strukturer[3]. I dag studeres og respekteres mange østlige filosofiske begreber og praksisser verden over, hvilket bidrager til de globale diskussioner om spiritualitet, velvære og menneskelig forståelse.

Oprindeligt er den østlige filosofi især fokuseret på verdensforståelse, livskunst og spiritualitet[4][6]. I dag er den østlige filosof dog meget bred og indeholder ikke bare de filosofiske discipliner, der svarer til de moderne vestlige, men har yderligere også et større fokus på det levede, det spirituelle og det politiske liv[23][28][29][30][31][21][32].

Indisk yogi

Østlige filosofiske traditioner indeholder ofte en stærk åndelig dimension, og åndelig indsigt er ofte en central del af deres mål. Mange østlige filosoffer er dybt engageret i at søge åndelig oplysning, frigørelse eller transcendens som en central del af deres filosofiske praksis[5]. Dette kan omfatte meditation, kontemplation og spirituel selvudvikling. Selvom åndelig indsigt er en vigtig del af østlige filosofier, betyder det ikke, at tænkning eller filosofisk refleksion er udelukket. Østlige filosoffer udfører stadig dyb filosofisk tænkning og refleksion, og de bruger ofte disse mentale øvelser som en vej til at opnå åndelig indsigt.

Forskel fra vestlig fagfilosofi

[redigér | rediger kildetekst]

Den østlige filosofi er generelt set mere konkret, holistisk og anvendelsesorienteret end den moderne vestlige fagfilosofi, der til gengæld er mere abstrakt, akademisk og teoretisk end den østlige[33][34][35]. Østlige filosoffer benytter ofte mere introspektive metoder, meditation og spirituelle praksis som en del af deres filosofi[5]. Åndelige praksis er her ofte et vigtigt redskab til at opnå åndelig indsigt. Vestlige akademiske fagfilosoffer har til gengæld en tendens til at lægge større vægt på rationalitet, logik og analytisk tænkning. Argumentation og teoretisk refleksion spiller her en afgørende rolle.

Indflydelse i Vesten

[redigér | rediger kildetekst]
Meditation
Den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij

Østlig filosofi har påvirket Vesten allerede i oldtiden, og i senmiddelalderen og i nyere tid opstod en ny interesse for den i den vestlige verden[36][23]. Østlig filosofi har de senere år fået en meget stor udbredelse i Vesten, både som ren litteratur og som konkret praksis inden for spiritualitet, meditation, yoga[32][37], kampsport[38], madlavning[39] og sundhedsbehandling[40]. Efter som østlig filosofi er blevet så udbredt som praksis blandt mange vestlige mennesker, er den i dag lige så kendt i Vesten som vestlig filosofi.

Den østlige filosofi er mere kendt i Vesten som praksis end som teori. Den østlige filosofi er dog også blevet læst i den vestlige verden. Blandt de mest kendte østlige filosofiske forfattere i Vesten er Jiddu Krishnamurti og Fjodor Dostojevskij[41][42].

Det er dog stadig almindeligt, at der kun undervises i vestlig fagfilosofi på filosofiuddannelser på vestlige universiteterne[43]. Blandt flere vestlige fagfilosoffer findes der stadig en opfattelse af, at kun vestlig filosofi er rigtig filosofi, og den østlige filosofi ignoreres almindeligvis på universiteterne. I det 21. århundrede er der imidlertid opstået en stigende kritik af den vestlige akademiske fagfilosofi for at være eurocentrisk eller racistisk[44][45][46][47][48].

Litteratur om østlig filosofi

[redigér | rediger kildetekst]

Hovedværker

[redigér | rediger kildetekst]
  • Blavatsky, Helena (1926): Au pays des montagnes bleues, traduit du russe par Marc Semenoff, Éditions du Monde Moderne
  • Dostojevskij, Fjodor (Достоевский, Федор)(2019): Преступление и наказание. Litres. Dansk oversættelse som Forbrydelse og straf
  • Mok, Heo (1647): Gyeongreyuchan (경례유찬, 經禮類纂)
  • Mok, Heo (1677): Gyeong seol (경설 經說)
  • Tse-Tung, Mao, and Mao Zedong (2013). Quotations from chairman Mao Tse-tung. Read Books Ltd, 2013. Dansk oversættelse som Citater fra formand Mao. Gyldendal, 1973

Oversigts- og introduktionslitteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Al-Attas, Syed (2005). Islamic philosophy: An introduction. Journal of Islamic philosophy, 1(1), 11-43.
  • Althen, Gabrielle (2006): Dostoïevski. Le meurtre et l'espérance. Paris, Éditions du Cerf
  • Bauer, W. (2009). Geschichte der chinesischen Philosophie: Konfuzianismus, Daoismus, Buddhismus. CH Beck.
  • Bektovic, Safet (2012): Islams filosofi. København: Eksistensen
  • Benmakhlouf, Ali (2015). Pourquoi lire les philosophes arabes. Paris: Albin Michel
  • Billington, Ray (2002). Understanding eastern philosophy. Routledge.
  • Blocker, H. Gene & Christopher Starling (2010). Japanese philosophy. State University of New York Press.
  • Bourgeat, J. B. (1850). Histoire de la Philosophie: Philosophie orientale. Hachette.
  • Buswell Jr., Robert E.(1991). Tracing Back the Radiance: Chinul's Korean Way of Zen. University of Hawaii Press
  • Chae, B., & Bloodgood, J. M. (2006). The paradoxes of knowledge management: An eastern philosophical perspective. Information and Organization, 16(1), 1-26.
  • Chenet, Francois (1998): La philosophie indienne, Armand Colin
  • Cheng, Anne (2005). «Y at-il une philosophie chinoise?»: est-ce une bonne question?. Extrême-Orient Extrême-Occident, (27), 5-12.
  • Corbin, Henry, Seyyed Hossein Nasr, and Osman Yahya (1964). Histoire de la philosophie islamique. Paris: Gallimard
  • Dasgupta, Surendranath (1975). A history of Indian philosophy. Motilal Banarsidass Publ..
  • Davis, B. W. (Ed.). (2019). The Oxford handbook of Japanese philosophy. Oxford University Press.
  • Deussen, Paul (1908). Allgemeine Geschichte der Philosophie: mit besonderer Berücksichtigung der Religionen.Die Nachvedische Philosophie der Inder. Brockhaus
  • Eltchaninoff, Michel (1987). Dostoïevski: roman et philosophie. FeniXX
  • Falhry, Majid (1989): Histoire de la philosophie islamique, Paris, Cerf
  • Favrholdt, David (1971). Kinesisk filosofi. KBH.: Gyldendal
  • Feng, Youlan (1983). A history of Chinese philosophy. Princeton University Press.
  • Fujisawa, C. (2019). Zen and Shinto: A history of Japanese philosophy. Open Road Media.
  • Granet, Marcel (1934): La Pensée chinoise, plusieurs rééditions
  • Grousset, R. (1923). Histoire de la philosophie orientale: Inde, Chine, Japon. Nouvelle librairie nationale.
  • Gutas, D. (1994). Ibn Ṭufayl on Ibn Sīnā's Eastern Philosophy. Oriens, 222-241.
  • Harrison, V. S. (2018). Eastern philosophy. Routledge.
  • Heisig, J. W., Kasulis, T. P., & Maraldo, J. C. (Eds.). (2011). Japanese philosophy. University of Hawaii Press.
  • Hepner, Benoit-P. (1950), Bakounine et le Fanslavisme Révolutionnaire. Paris: Marcel Rivière
  • Heubel, F. (2021). Was ist chinesische Philosophie?: kritische Perspektiven. Felix Meiner Verlag.
  • Hien, H. N. (2008). Sagesse orientale–Philosophie occidentale. Synergies Monde, 3, 37-48.
  • Ilundáin-Agurruza, J., & Hata, T. (2015). Eastern philosophy. London: Routledge.
  • Kasulis, Thomas (2017). Engaging Japanese philosophy: A short history. University of Hawaii Press.
  • Koyré, A. (1950). Études sur lʼhistoire de la pensée philosophique en Russie. J. Vrin.
  • Lefort, Régis. "L’essai sur la vie de Mao Zedong: une autobiographie de Mao." Nord' 65, no. 1 (2015): 11-24.
  • Nasr, S. H. (2006). Islamic Philosophy from its Origin to the Present: Philosophy in the Land of Prophecy. State University of New York Press.
  • Leaman, Oliver (2002). Key concepts in Eastern philosophy. Routledge.
  • Marion, Éric (2016): Lumières arabes et Lumières modernes, Paris, Kime
  • Marković, Marko (1978). La Philosophie de l'inégalité et les idées politiques de Nicolas Berdiaev. Nouvelles éditions latines
  • Jacquet, Raphaël. "La" fièvre" Mao Zedong." Perspectives chinoises 2 (1992): 5-9.
  • Ram-Prasad, Chakravarthi (2013). Eastern philosophy. Hachette UK.
  • Zenkovsky, V. V. (2003). A history of Russian philosophy (Vol. 2). Taylor & Francis.
  • Zufferey, Nicolas (2008): Introduction à la pensée chinoise. Marabout

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Billington 2002
  2. ^ Leaman 2002
  3. ^ a b c d Østergaard, Gerd (2010): “Asien”. Gyldendal
  4. ^ a b c “Filosofien som universel livsform og dens globale rødder”. i Mikkel Thorup og Casper John Andersen: “Global idehistorie”. Aarhus: Forlaget Baggrund 2018
  5. ^ a b c d e f g h Ram-Prasad, Chakravarthi; "Eastern philosophy" (2005)
  6. ^ a b c “Livskunsten”. Akademisk Forlag, 2018, ISBN 9788750050827
  7. ^ Feng 1983
  8. ^ Göhler, L. (1999). Tradition und Innovation in der frühen indischen Philosophie. Deutsche Zeitschrift für Philosophie, 47(4), 653-664.
  9. ^ Duvinage, Fabrice. "Mall, Ram Adhar: Indische Philosophie–Vom Denkweg zum Lebensweg. Eine interkulturelle Perspektive. Freiburg/München: Herder 2012." Orientalistische Literaturzeitung 112.1 (2017): 86-89.
  10. ^ Dasgupta 1975
  11. ^ Kasulis 2017
  12. ^ Blocker 2010
  13. ^ Heisig 2011
  14. ^ Kang, Y. A. (2015). “First Korean Philosophers” on Philosophy. Diogenes, 62(2), 62-70.
  15. ^ Benmakhlouf 2015
  16. ^ a b Blavatsky 1926
  17. ^ Harrison 2018
  18. ^ Favrholt 1970
  19. ^ Krishnamurti 2004
  20. ^ Mok 1647; 1677
  21. ^ a b D'Ancona, Cristina (2010). The Origins of Arabic Philosophy. In The Cambridge history of philosophy in late antiquity(Vol. 2, pp. 869-893). Cambridge University Press.
  22. ^ Barth, L. A. (1980). Philosophy East/philosophy West: a critical comparison of Indian, Chinese, Islamic, and European philosophy.
  23. ^ a b c Bektovic 2012
  24. ^ Koyre 1950
  25. ^ Marković 1978
  26. ^ Uspenskij 2001
  27. ^ (1951): “History of Russian Philosophy(История российской Философии)”. Publisher: Allen & Unwin, London. International Universities Press Inc NY, NY sponsored by Saint Vladimir's Orthodox Theological Seminar
  28. ^ Mao Tse-tsung 1973
  29. ^ Fjodor Dostojevskij (2017): Brødrene Karamazov. Forlaget Sisyfos
  30. ^ Krishnamurti, Jiddu (2004): “At være menneske” / redigeret af David Skitt; oversat af Kirsten Kincaid og Karsten Lieberkind. 1. udgave. - Kbh. : Aschehoug
  31. ^ Peiris, Indujeeva K., et al. "The art of sustainable wellbeing: an eastern philosophy approach to cultivating happiness." Journal for the Study of Spirituality (2023): 1-17.
  32. ^ a b “Nærmere noget. Filosofien bag yoga”. People’s Press, 2013, ISBN 9788771087253
  33. ^ Moore, C. A. (2021). Essays in east-west philosophy: An attempt at world philosophical synthesis. University of Hawaii Press.
  34. ^ Comparative Philosophy: Chinese and Western (Stanford Encyclopedia of Philosophy)
  35. ^ Mustafa, Asam and Mustafa, Asam and Mustafa, Asam, Western and Asian Philosophies Theoretical Assumptions (January 17, 2022). Available at SSRN
  36. ^ Macfie, A. L. (Ed.). (2003). Eastern Influences on Western Philosophy: A Reader. Edinburgh University Press.
  37. ^ https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/ny-tendens-yoga-boern-bliver-mere-populaert
  38. ^ Selvforsvar ifølge Østlig filosofi - Udforsk Sindet
  39. ^ Jensen, Frederik (2013): “Wabi sabi - en rejse i det japanske køkken”. Fadl
  40. ^ Østlig filosofi i vestlig sundhedsbehandling | Kristeligt Dagblad
  41. ^ Eltchaninoff 1987
  42. ^ Althen 2006
  43. ^ Chinese philosophy is missing from U.S. philosophy departments. Should we care?
  44. ^ How Western Philosophy Became Racist » IAI TV
  45. ^ Why the Western philosophical canon is xenophobic and racist | Aeon Essays
  46. ^ https://www.nytimes.com/2016/05/11/opinion/if-philosophy-wont-diversify-lets-call-it-what-it-really-is.html
  47. ^ Philosophical Diversity in U.S. Philosophy Departments (Updated) - Daily Nous
  48. ^ 20th WCP:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Østlig_filosofi&oldid=11795698"