Spring til indhold

Verdensdel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 27. maj 2024, 09:30 af Zelrin (diskussion | bidrag) Zelrin (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Kwamikagami, fjerner ændringer fra 5.56.155.3 (diskussion | bidrag))
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik.

Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele:[1]

For nylig er Zealandia tilføjet (som et undersøisk kontinent); det er tidligere regnet som en del af Oceanien.

Afhængig af konvention kan antallet af kontinenter variere fra fem til otte, hvor den mest almindelige klassifikation som nævnt er syv kontinenter. Disse kontinenter er følgende opstillet i rækkefølge målt efter størrelse (fra største til mindste).[2]

Nogle gange bliver Europa og Asien slået sammen til et Eurasien kontinent. Alternativt ses det, at Nordamerika og Sydamerika bliver grupperet som blot Amerika. Da Zealandia først for nylig er tilføjet af forskere som det ottende kontinent er det traditionelt blevet anset som værende en del af Oceanien.[3]

4 verdensdele[4][5]
       Amerika
          Afrika-Eurasien
    Oceanien     Antarktis
5 verdensdele
       Amerika
       Eurasien
    Afrika     Oceanien     Antarktis
5 verdensdele[6][7]
       Amerika
    Asien     Europa     Afrika     Oceanien
6 verdensdele[4][5]
       Amerika
    Asien     Europa     Afrika     Oceanien     Antarktis
7 verdensdele     Nordamerika     Sydamerika     Asien     Europa     Afrika     Oceanien     Antarktis
*
       Nye Verden
          Gamle Verden
Samlet areal
Verdensdel (km²)
Asien 43 810 000
Afrika 30 370 000
Amerika 42 330 000
Antarktis 13 720 000
Europa 10 180 000
Oceanien 9 010 000
Samlet befolkning
Verdensdel 2014 befolkning

Procentdel af Jordens befolkning
Asien 4 511 192 991 60,3 %
Afrika 1 115 594 100 14,9 %
Amerika 1 040 000 000 13,9 %
Europa 780 192 000 10,4 %
Oceanien 38 889 988 0,52 %
Antarktis 4 490 0,00006 %

Kontinenternes dannelse

[redigér | rediger kildetekst]

Professor Minik Thorleif Rosing [8] har sammen med amerikanske og franske kolleger fremsat en teori om at kontinenternes primære basismateriale granit, er dannet af gensmeltet forvitret basalt og fotosynteserende mikrobers affaldsstof ilt.[9]

  1. ^ What is a Continent? ,National Geographic - Hentet den 12. maj 2014.
  2. ^ The World Factbook 2008. Central Intelligence Agency, Office of Public Affairs. United States of America. Page 1. ISBN 978-0-16-082969-7
  3. ^ "GSA Today, Zealandia: Earth's Hidden Continent, Volume 27, issue 3, 2017". Arkiveret fra originalen 11. juni 2018. Hentet 11. juni 2018.
  4. ^ a b Océano Uno, Diccionario Enciclopédico y Atlas Mundial, "Continente", page 392, 1730. ISBN 84-494-0188-7
  5. ^ a b Los Cinco Continentes (The Five Continents), Planeta-De Agostini Editions, 1997. ISBN 84-395-6054-0
  6. ^ Van Loon's Geography: The Story of the World We Live In, 1932, Simon and Schuster
  7. ^ The Olympic symbols. International Olympic Committee. 2002. Lausanne: Olympic Museum and Studies Centre. The five rings of the Olympic logo represent the five inhabited, participating continents (Africa, America, Asia, Europe, and Oceania Arkiveret 24. marts 2009 hos Wayback Machine); thus, Antarctica is excluded from the flag. Also see Association of National Olympic Committees: [1] [2] Arkiveret 6. september 2018 hos Wayback Machine [3] [4] [5]
  8. ^ Minik Thorleif Rosing, Professor, Statens Naturhistoriske Museum, Geologisk Museum (Webside ikke længere tilgængelig)
  9. ^ 26. maj 2006, Ing.dk: Energien til at danne Jordens kontinenter kom fra fotosyntetisk liv Citat: "[...]Rosing nøjes ikke med at stille spørgsmål. Sammen med amerikanske og franske kolleger har han i tidsskriftet Paleo fremsat en ny teori, som besvarer dem alle: Det var fremkomsten og udbredelsen af fotosyntetisk liv, som via evnen til at høste sollyset skaffede energien til at danne den granit, som de jordiske kontinenter er bygget af [...] Og da granitklipper er lettere (lavere massefylde) end basalt, stiger de op til overfladen, hvor de kan danne stabile kontinenter [...]."

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]