Det har været en hektisk, men vellykket uge i Aarhus. Den jyske Opera har spillet Puccinis ”Madama Butterfly” fire gange for stort set fulde huse i Musikhuset. Nu fortsætter landsturnéen fra ikke så få, som uventet for dem kom for sent til at få billet. Den jyske Opera kan med god grund juble.

Den ene aften i Aarhus spillede man opera samtidig med, at Aalborg Symfoniorkester gæstede Symfonisk Sal, som også er i Musikhuset Aarhus. Jeg må give en kommentar på facebook ret i, at jeg i stedet for at klage over, at der var tomme pladser, kunne have konstateret, at der var samlet 2000 mennesker på at høre klassisk musik. Aarhus Symfoniorkester havde i øvrigt gjort et godt stykke arbejde for at gøre opmærksom på besøget af kollegerne fra Aalborg.

Alternative sangerhold godt modtaget

To alternative hold har sunget i ”Madama Butterfly”, og begge har fået mange nærmest jublende anmeldelser i pressen. Uanset hvilke sangere et publikum har hørt, så fortæller avisanmelderne nærmest, at det har fået det ”rigtige” sangerhold. Publikum, som nu landet over skal se ”Madama Butterfly” i flere igen fyldte sale, kan med god grund juble.

Det har overrasket mig lidt, at mine kolleger er så enige om værdien af Puccinis musik, som for mindre end et halvt århundrede siden af mange musikfolk blev anset for at være en tak for banal. Værdien af Puccinis raffinerede partitur vurderes i dag højere. Måske er det den positive side af den almindelige tendens til at sætte lighedstegn mellem pop og kvalitet. Den tendens har absolut også en negativ side.

Men Puccinis musik har en absolut kvalitet. Den er på sin måde genial. Og den kommer til sin ret på Den jyske Opera, hvor foreløbig kun Aarhus Symfoniorkester har spillet den med mange detaljerige finesser og skønhed. På den sidste opførelse i Aarhus dirigerede for første og eneste gang Tecwyn Evans, der er uddannet i New Zeeland og USA, i stedet for Christian Kluxen, der har ydet en helt fremragende indstudering. Evans er en af de dirigenter, som også kan kunsten at springe ind uden et større prøveforløb og alligevel få en god forestilling ud af det i et fint samarbejde med både sangere og orkester. Det var herligt af både Evans og orkestret, at de i en gensidigt positiv professionel ånd fik et kun lidt anderledes forløb frem med en fuldgod smuk og stærk virkning.  

En stor dansk Butterfly

Højdepunktet på det anden sangerhold var en stor dansk Butterfly, Elsebeth Dreisig. Stor? Ja, af skikkelse større end de fleste kinesiske Butterfly’er, men her også stor i sin persondannende sangudfoldelse ikke mindst i de to sidste sammenhængende akter, som fra Puccinis hånd også skal være Butterflys. Har hun nogensinde sunget bedre? Hun var så sikker i sin skiftende stemmeklang, som fulgte ordene og ikke mindst musikken følsomt nuanceret tæt i alle sindets bevægelser. Man fulgte og følte næsten åndeløst med både i håbets klare toptoner og i smertens indadvendte toner ned i og ud i et smukt, rent pianissimo.

Lise Christensen, som er uddannet i London, sang som Butterflys tro Suzuki fint sammen med hende i den smukke og menneskeligt rige duet. Angelo Fiore sang en udmærket italiensk klingende Pinkerton, og Eddie Wade en behageligt klingende konsul Sharpless, uden at nogen af dem i de musikalsk betydende detaljer nåede deres danske rollekolleger. Fra det som altid perfekte kor trådte denne gang Jens Jagd frem som en ny fyrst Yamadori.

”Butterfly” i kulturhovedstadsåret 2017?

Det er synd, at forestillingen efter den 19. marts er færdigspillet i Danmark. Det ville måske være en ide, også for Aarhus By i året som europæisk kulturhovedstad, om forestillingen kort kunne blive genoptaget i 2017. Vi har jo at gøre med en populær opera i en bemærkelsesværdig fin og let tilgængelig opførelse, scenisk som musikalsk. Og vi skal vel også vise os for udlandet, når vi har kvalitet at vise os frem med?  

Alle sangpartier i ”Madama Butterfly” har alternativt været besat med danske sangere af en kvalitet, som det er af værdi at invitere udenlandske publíkum’er på. De fire danske sangere i hovedpartierne, Elsebeth Dreisig, Magnus Vigilius, Morten Frank Larsen og Lise Christensen, synger ikke sammen i ”Madama Butterfly”, men er fast fordelt på hver sit hold. Det ville være flot at kunne præsentere Puccini samlet med et så godt og 100 procent dansk sangerhold i 2017, da Aarhus skal være europæisk kulturhovedstad.

Væsentligt er, at kulturhovedstadsbyen Aarhus får mulighed for at præsentere sit symfoniorkester på en måde, som kan vække international opmærksomhed. Under den unge Christian Kluxen spilles der i orkestergraven netop så godt. Vi ved ikke, om symfoniorkestret får råd til at slå sig så stort op, at det får lov at vise dets kvalitet i et koncertprogram, som samtidig vil trække udenlandske musikbegejstrede til. Hvis ikke, så må ”Madama Butterfly”, som kun kræver et overkommeligt antal orkestermusikere, være en overvejelse værd.  

Kim Ry Andersen fylder 70 år mandag

Kim Ry Andersen fylder mandag den 15. februar 70 år. Da hans store virke som musikmanager og teaterjurist i det seneste kvarte århundrede har været i Tyskland og ikke mindst som Verwaltungsdirektor og stedfortrædende Intendant for et af Tysklands største og fornemste musikfestspil, Dresdner Musikfestspielen, er han herhjemme næppe længere så velkendt som ellers fortjent. Men ikke mindst i en tid, da Det Kongelige Teater befinder sig en kritisk nedskæringstid, er det værd at erindre sig, at der har været kriser før. Kim Ry Andersen var ansat på teatret som problemknuser fra 1975 til 1990 i forskellige ledende stillinger som stedfortrædende teaterchef, økonomidirektør, juridisk chef og personalechef. Han arbejdede sammen med teatercheferne Henning Rohde, Henrik Bering-Liisberg og Boel Jørgensen.  

Her på jcKlassisk skal det ikke glemmes, at han som musikmenneske engagerede en række store navne til Det Kgl. Teater. Nævnes kan blandt andet dirigenterne Pierre Boulez, Woldemar Nelsons, Wolfgang Rennert, Kurt Masur og Peter Eötvös. På operafronten arbejdede han sammen med Götz Firedrich efter dennes flugt fra DDR og hentede en anden stor tysk instruktør, Harry Kupfer, som alene for København satte Wagners ”Parsifal”, Borodins ”Fyrst Igor” og Musorgskijs ”Boris Godunov” op i mindeværdige opførelser. Han hentede på skuespillerfronten Pert Olov Enquist og Günter Grass og balletkoreografer som Rudolf Nurejev, Birgit Cullberg, John Cranko og John Neumeier til København. Det var tider.

Krisetider uden kunstneriske indskrænkninger

Bemærk, at de nævnte økonomiske krisetider herhjemme dengang blev imødegået af rationaliseringer uden kunstneriske indskrænkninger, men med store nyproduktioner og internationale gæstespil af især balletten og kapellet. Kim Ry Andersen foretog med Det Kongelige Teater i alt 174 udlandsturnéer i Europa, Japan, Kina Singapore og USA.  

I 1991 efter murens fald blev han anbefalet til operaen og orkestret i Halle i Saale som administrerende direktør og dermed også for de berømte Händel-festspil. Her var et stort opbygningsarbejde at gøre. I 1994 blev Kim Ry Andersen kaldt til den samme position i Dresden, som han beholdt til sin pensionering i 1912. Men helt holdt op med at (re)organisere musiklivet gør han nok aldrig.

Lad os vende tilbage til begyndelsen. Kim blev født i København og døbt i Aarhus Domkirke. Hans mor var operasangerinden, sopranen og i øvrigt også pianisten Monna Ry Andersen. Lad mig indrømme, at jeg var hendes store beundrer på Den jyske Opera, men hun sang også på Det Kongelige Teater og for eksempel på operaen i Rom, med Kim i bagagen. .Hans far var Sigurd Ry Andersen, chef for den patologiske og oftalmologiske afdeling på Rigshospitalet. Kim fik undervisning af sin mor i sang og klaverspil og senere af Eskil Rask Nielsen som baryton. Han blev student fra Skt. Jørgens Gymnasium i København og blev uddannet som cand.jur.  medi retsvidenskab og bedriftsledelse som speciale i 1970 på Københavns Universitet.

Af alle komponister står Richard Wagner øverst på hans liste, vil jeg mene. Han arbejdede naturligvis også som medlem af Die Freunde von Bayreuth. Jeg traf ham for eksempel på 100-års dagen for Wagners død ved den snedækkede grav ved Villa Wahnfried i Bayreuth den 13. februar 1983.

KIM RY ANDERSEN, Kurparkstrasse 8, D 01324 Dresden, mail: [email protected]

Billede: Lise Christensen som Suziki og Elsebeth Dreisig som Butterfly. Foto: Kåre Viemose